Borgerrettet forebyggende sundhedsarbejde virker imod hensigten

Det danske samfund bestræber sig på lighed, men klasseforskelle spiller stadig en rolle på flere områder – herunder sundhed og forebyggelse.

I sin ph.d.-afhandling ’Kampen for det sociale renommé. Forældreskab og forebyggelse i et klasseperspektiv’ peger cand.mag., ph.d. og ekstern lektor Iben Charlotte Aamann på, hvordan klasse ikke bare har betydning for mulighederne for at leve sundt, men også for, om man kan blive opfattet som sund.

”Sundhed har i dag opnået status som en ideologi. Men det øger uligheden, fordi sundhedsideologien baserer sig på en særlig elitemoralisme og individualisering via fokus på livsstil fremfor kår. Denne optagethed af at optimere eget – og eget barns – helbred og velbefindende er blevet en målestok for, om vi er ansvarlige, omsorgsfulde og ”ordentlige” forældre, men problemet er, at det ikke er alle, der har mulighed for at dyrke sundhedsideologien”, siger hun.

En af konsekvenserne er, at det borgerrettede forebyggende arbejde virker imod hensigten, hvilket blandt andet kommer til udtryk igennem skolesundhedsplejerskens indskolingssamtaler, der risikerer at blive en fejring af de privilegeredes moralske værdi, mens de marginaliserede, som sundhedstiltagene egentlig er rettet imod, bliver yderligere udsat, fordi de bliver problematiseret som værende ude af stand til at drage ordentlig omsorg for deres børn.
 

Måler hinandens ordentlighed

I Aamanns etnografiske feltstudie observerede hun 28 indskolingssamtaler hos fire forskellige skolesundhedsplejersker heriblandt en skolesundhedsplejerskes samtale med en familie, hvor barnet var alvorligt sygt, hvilket krævede en del medicin. Barnet var samtidig overvægtigt, og derfor blev kost og motion omdrejningspunkt for samtalen.

”Skolesundhedsplejersken virkede til at mene, at forældrene ikke formåede at tage ansvar for at balancere barnets indtag af kalorier gennem barnets fysiske aktivitet. Men familiens problemer stammede ikke fra et forkert valg af livsstil eller manglende omsorg for barnet,” siger Iben Charlotte Aamann og fortsætter:

”Moren forklarede skolesundhedsplejersken, at barnets overvægt sandsynligvis skyldtes det store medicinforbrug, mens det ringe helbred med alvorlige lungeproblemer kunne skyldes, at familiens hjem i barnets første leveår havde været inficeret med skimmelsvamp. Men alligevel fastholdt skolesundhedsplejersken sin dagsorden med kost og motion gennem den 45 minutter lange samtale med familien,” uddyber hun.

Episoden er et eksempel på en bredere tendens i samfundet, som RUC-forskeren har beskrevet i sin afhandling.

”Sådan en blindhed over for de strukturelle levevilkår, herunder klasse, som familier er underlagt, var meget udbredt, og den resulterede i, at familier med mentalt, kulturelt og økonomisk overskud typisk forlod samtalerne bekræftede i, at de er omsorgsfulde, ansvarsfulde forældre, mens det ofte forholdt sig modsat for forældre uden det samme overskud,” forklarer Iben Charlotte Aamann.

Hendes pointe er, at sundhedsideologien på den måde bliver baseret på klasse, når både institutioner og personer selv bedømmer ud fra en moralsk værdi.

”Sammen med individualiseringen af sundhed og forebyggelse har det som konsekvens, at forældre i dag i stor udstrækning måler og vurderer hinandens ”ordentlighed”. Frygten for at blive bedømt som en ansvarsløs, dårlig forælder er derfor også en frygt for at blive bedømt som en, der kommer fra en lav klasse. Det er derfor, forældre i dag er i konkurrence med hinanden i kampen for deres sociale renommé,” slutter forskeren.

Iben Charlotte Aamann forsvarede sin ph.d.-afhandling 3. november 2017. Se ph.d.-forsvar her.