18. januar 2023 | Nyhed

Borgerne skal inddrages, hvis vi skal plastikforurening til livs

FN er i gang med at formulere en skelsættende aftale til kamp mod plastikforurening – og vi må sørge for, at borgerne er med, skriver Nikoline G. Oturai, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, Steffen Foss Hansen, lektor ved DTU, og Kristian Syberg, lektor ved Roskilde Universitet, i en artikel i Forskerzonen. Artiklen er en del af en artikelserie om resultaterne fra MarinePlastic-projektet.

Foto: Colourbox

Af: Nikoline G. Oturai, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, Steffen Foss Hansen, lektor ved DTU, og Kristian Syberg, lektor ved Roskilde Universitet

Denne artikel har været bragt i Forskerzonen d. 28. december 2022.

Nu til dags er det et sjældent syn, at miljøforkæmpere jubler i særlig lang tid ad gangen.

Men der var god grund til fejring, da FN’s miljøforsamling, UNEA, i marts 2022 vedtog, at der skal forhandles en banebrydende traktat, der lovmæssigt binder alle medlemsstater til en aftale om at mindske plastforurening.

Denne traktat er ganske særegen, for det er første gang, at der er konsensus om, at der skal gøres noget ved den globale plastforurening.

»Det er den mest betydningsfulde multilaterale miljøaftale siden Parisaftalen,« siger Inger Andersen, Executive Director i UN Environment Program (UNEP).

Traktatens præcise indhold er endnu ikke på plads. Over hele verden byder forskere og organisationer, der arbejder med plastik, i disse dage ind med anbefalinger til, hvad denne nye aftale bør indeholde. Og det gør vi selvfølgelig også her i Danmark.

Herunder giver vi vores input, der handler om, at aftaler holder længst, hvis borgerne inddrages fra starten af i beslutninger, der omhandler dem.

Hvad skal traktaten fokusere på?

Videnskabsfolk fra forskellige dele af plastforsknings-verdenen har i løbet af sommeren udgivet videnskabelige artikler om, hvad UNEA bør inkludere i deres traktat.

Nogle foreslår et loft på plastproduktionen, andre peger på problemer ved særlige typer af plast-produkter såsom fiskeriudstyr (også kaldet ghost fishing gear), og endnu andre argumenterer for, at videnskab bør være grundlaget for traktaten.

I den forbindelse vil vi gerne bidrage til den videnskabelige samtale og argumentere for, at den omfattende og overnationale aftale bør inddrage civilsamfundet, når den formuleres.

Et belgisk studie peger på, at netop deltagelse fra befolkningen i videnskabelige projekter, og når der skal vedtages nye reguleringer, har vist sig at medføre accept og støtte, når disse aftaler skal implementeres i praksis.

For bedst at kunne viderebringe meningsfulde anbefalinger til UNEA har vi i et kommende studie vendt blikket mod to kilder til viden:

EU’s erfaringer med borgerdeltagelse i den politiske proces
Det, man kalder ’Citizen Science’, altså borgerinddragende videnskab

Serie: Et hav af plast

Artikelserie på Forskerzonen

I fire år har forskere på tværs af institutioner samarbejdet om at undersøge forurening med mikroplast i danske hav under projektet ‘MarinePlastic’.

Projektet er slut, og det er blevet tid til at gøre status. I denne artikel-serie fortæller forskerne om nogle af de fund, de har gjort i løbet af projektperioden.

Du kan læse om vandloppers vilde evner til at sortere deres mad, globale beslutninger om at reducere plastaffald, børsteorme og cigaretskodder, engangsplast i køkkenskuffen, plast på danske strande og meget mere.

Læs mere om forskningsprojektet og serien i artiklen Et hav af plast: Hvad fire års forskning i plast og mikroplast har lært os.

Hvad ved EU om borgerinddragelse?

EU's relation til medlemsstaternes lokalbefolkninger har længe haft ry for at være ensidig og distanceret.

De seneste årtier har EU udvist en stor velvilje til at engagere sine borgere og har i den forbindelse søsat adskillige initiativer for at få folket i tale, når der skal formuleres nye lovgivninger, redigeres i de gamle, eller når folkestemningen i medlemsstaterne skal måles.

Derfor er det relevant at se på EU’s erfaringer. I vores kommende studie sammenligner vi netop erfaringer fra EU's arbejde med borgerinddragelse med konceptet Citizen Science, som du kan læse mere om i boksen under artiklen.

Vi ser på, hvem der får mulighed for at komme til orde, og hvilken type input til beslutningsprocessen borgere bidrager med i EU.

Derudover diskuterer vi, hvordan Citizen Science, som er en særlig metode til at engagere borgere i videnskabeligt arbejde, kan være en løftestang for øget indflydelse.

På den baggrund kan vi opstille anbefalinger til den mellemstatslige forhandlingskomite i UNEA, som for første gang mødtes i Uruguay i november 2022, og skal mødes løbende frem til, traktaten er helt på plads i 2024.

EU inddrager ofte kun borgere som inspiration

Der tegner sig allerede et billede af, at de eksisterende aktiviteter søsat af EU til at inddrage borgere i plast-politik ikke opnår den tiltænkte eller ønskede deltagelse og effekt.

Vi finder, at aktiviteter såsom offentlige online konsultationer, borger-dialoger med EU kommissærer og underskriftsindsamlinger blot risikerer at tjene et inspirerende formål i reguleringernes udviklingsfase.

Når vi dykker ned i de åbne tilbud om dialog med EU-kommissærer og i de transnationale Citizens’ Initiative-underskriftindsamlinger, ser vi, at deltagerne ikke får nogen officiel eller systematiseret tilbagemelding om, hvilken effekt for lovgivningen de bidrager til.

Derimod vil inddragelsen af borgere oftest blive anset som en måde at ’tage temperaturen’ på folkestemningen og som en ensidet samtale.

Foto: Colourbox

Egentlig indflydelse når ikke ud til borgerne

Eller også, hvis der endelig er en gentagende inddragelse i beslutningsprocessen, at rammerne er ganske snævre for, hvilke privatpersoner der rent faktisk deltager.

Det ser vi eksempelvis med den online konsultationsportal ’Have Your Say’, hvor borgere og andre interesserede kan komme med sit besyv til reguleringsforslag i form af kommentarer.

Problemet med denne form for inddragelse, som ellers inviterer til indflydelse i flere dele af beslutningsprocessen, er blandt andet, at det kun er et ganske snævert publikum, der er bekendt med muligheden for at deltage.

Der er derfor et problem med at få repræsenteret den brede EU borgergruppe. Dertil identificerer vi et problem med gennemsigtighed og validering af deltagernes identitet.

Når vi nærlæser kommentarerne, der indgives via ’Have Your Say’, fremstår det i flere tilfælde som om, at andre (industrielle) interesser er i spil under foregivelse af at være en privatperson.

Borgerinddragelse kan have stor effekt

Fra litteraturen ved vi, at Citizen Science-projekter, hvor beslutningstagere eller forskere orkestrerer projekter med inddragelse af lokale befolkningsgrupper, kan levere værdifulde politiske og videnskabelige indspark.

Det så vi eksempelvis i 2019 i forbindelse med det danske Citizen Science-projekt ’Masseeksperiment’, hvor 57.000 elever i 94 ud af 98 kommuner indsamlede og kategoriserede plastaffald i naturen ved at følge videnskabelige protokoller.

Hermed bidrog de til at kortlægge plastforurening i hele Danmark samt tydeliggøre hvilke plasttyper der oftest undslipper affaldshåndteringen og altså bør have et politisk fokus.

Vores råd til UNEA om borgerinddragelse

Vi ser altså et behov for en konsekvent og vedholdende inddragelse af personer på en måde, hvor deres input er værdifuldt og anvendeligt for beslutningstagerne, og ikke kun fungerer som indledende inspiration.

Derudover vil en udbredelse af aktiviteterne til flere grupper af borgere sikre bedre repræsentation af diverse samfundsgrupperinger og minoriteter.

Analysen af EU's erfaringer vil forhåbentlig kunne bidrage med et nyttigt perspektiv på borgerinddragelse på overnationalt niveau, både i forhold til hvad der kan læres af, og hvad der bør udvikles på.

FN har et erklæret mål om at omfavne og inddrage alle de mange diverse befolkningsgrupper i udfærdigelsen og implementeringen af traktaten.

Her vil læring fra mange års erfaringer med Citizen Science være et værdifuldt bidrag til en forhåbentligt vellykket og effektiv gentænkning af den måde, vi producerer, bruger og afskaffer plast på.

Citizen Science

Citizen Science har eksisteret i mange år og på tværs af videnskabelige discipliner.

Citizen Science drager den almindelige befolkning med ind i den videnskabelige proces og bygger således på, at borgere er vigtige medspillere, når vi skal løse problemer i den virkelige verden.

I mange Citizen Science-projekter bruger forskere borgernes viden og interesse for et særligt felt til at styrke videnskabens relevans, omfang og effekt.

Almindelige mennesker bidrager eksempelvis til at identificere problemer, planlægge den videnskabelige undersøgelse, indsamle data og drage konklusioner.

Et godt eksempel på Citizen Science er det amerikanske projekt ’Audubon Christmas Bird Count’, som i over 115 år har involveret 70.000 mennesker årligt.

I ét døgn hvert år tæller og registrerer privat personer fugle i henhold til den samme protokol. På baggrund af denne efterhånden enorme database er over 300 publicerede artikler udkommet.

Disse tegner mønstre for naturens tilstand og informerer beslutningstagere om alt fra tegn på klimaforandringer, tab af biodiversitet og særlige forhold for fugle.