| Nyhed

Borgere hjælper forskere med at kortlægge udbredelsen af flåter

På sigt vil man med borgerinddragelse kunne give den danske befolkning informationer om, hvor der er høj risiko for at få et flåtbid. Indtil videre er der kommet over 2600 registreringer fra borgere på en hjemmeside, som forskere fra RUC står bag.
 Skovflåt på græsstrå
På Flåtinfo.dk ligger både undervisningsmateriale om flåtbid, men også en guide til at fange flåter. Foto: Mette Frimodt Hansen

 

Flåter kan i sig selv ikke forårsage en sygdom, men hvis en flåt bærer på en sygdom, kan den bringe sygdommen videre til et menneske gennem et bid. Derfor er det meget vigtigt at værne sig mod det lille dyr.

Det er baggrunden for, at professor (MSO) i molekylær- og medicinalbiologi Karen Angeliki Krogfelt, ph.d.-studerende Mette Frimodt Hansen og videnskabelig assistent Camilla Adler Sørensen er i gang med et borgerinddragende forskningsprojekt, hvor borgere via hjemmesiden flåtinfo.dk kan registrere flåtbid og observationer af flåter. Indtil videre er der kommet over 2600 registreringer.  

”Hjemmesiden er et såkaldt citizen science-projekt, som inddrager den almene befolkning i indsamling af data til videnskabelig brug, i dette tilfælde inden for flåtforskning. Vi ville ikke selv have mulighed for at lave tilsvarende dataindsamling for hele landet og er derfor meget afhængige af og taknemmelige for det samarbejde, hjemmesiden indbyder til. Vores indtryk er klart, at folk meget gerne vil bidrage,” siger Camilla Adler Sørensen.

Mange registreringer

Indtil videre er der kommet over 2600 registreringer på hjemmesiden, som også indeholder undervisningsmateriale om flåtbid, samt forklaringen på hvordan man fanger flåter.

Fra et flåtbid kan man risikere at få for eksempel en Borrelia-infektion, men også den nyere og mere alvorlige centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE). Selvom kun 14 danskere blev smittet med TBE i 2022, har tallet været stigende siden 2017. Og det er bekymrende.

For uagtet at de fleste kun oplever let eller ingen sygdom efter et bid fra en flåt med TBE-virus, kan det føre til alvorlig sygdom, hvis virusset tænger ind i centralnervesystemet. Det indebærer, at man kan blive ramt af lammelser, at folk kan falde i koma eller i værste tilfælde dø.

Især i bestemte områder i Sverige – blandt andet Sydsverige, hvor mange danskere tager på ferie – er der rapporteret mange tilfælde af TBE.

Del af internationalt projekt

Forskningsprojektet er en del af et større EU-projekt om flåter, InterReg NorthTick-projektet, hvor syv lande i Nordsø-regionen - Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien - samarbejder om at løse udfordringer knyttet til flåter og flåtbårne sygdomme.

”Vi skal have samlet mere data ind, før vi kan drage konklusioner, men vi kan på nuværende tidspunkt se, at der registreres skovflåter hele året, dog er de mest aktive fra marts til november. Derudover kan vi se, at der registreres fra skove, men også parcelhuskvarterer. Det er derfor vigtigt, især over sommeren, at få tjekket sig selv for flåter, også selvom man blot har været i haven,” siger Camilla Adler Sørensen.

Hvis du ønsker at bidrage til dataindsamlingen, kan du finde oplysninger på Flåtinfo.dk.

 

Hvad er forskellen på flåter og tæger?

Forskerne i projektet oplever, at mange fejlagtigt bruger ordet tæge om flåter.

Flåter er mider, som er i familie med edderkopper. De har otte ben, og de er afhængige af at suge blod fra dyr. Den mest almindelige flåt i Danmark er en skovflåt (Ixodes ricinus), som er den, vi selv eller vores kæledyr oftest kommer hjem med, når vi har været i naturen.

Tæger er insekter og har seks ben. Der er mange forskellige tægearter i Danmark. Men dem vi oftest ser er betydeligt større end de flåter, vi kender i Danmark, og de lever først og fremmest af plantesaft. Derudover er tæger i Danmark generelt ufarlige for mennesker i modsætning til flåter, der kan være skyld i at overføre forskellige sygdomme.

Kilde: Videnskab.dk

Foto: Camilla Adler Sørensen