| Tæt på videnskaben

Blandede pars problemer overses i velment tolerance

Ny RUC-forskning viser, at folk i blandede ægteskaber har en række særlige udfordringer, som bliver overset af psykologer og behandlere. Den gode intention om at behandle alle ens skygger for blandede pars særlige problemer.
Rashmi Singla - Rubrik
Foto: Uffe Weng


Lighedstanken er så dominerende i Danmark, at de helt særlige udfordringer, som folk i blandede ægteskaber kan kæmpe med, bliver overset i myndighedernes psykologiske rådgivning og behandling af par i krise.

»Vi behandler alle ens i Danmark, og det lyder så flot, men det betyder, at vi kan overse de dynamikker, der gør sig gældende for folk i blandede ægteskaber. Alle par er ikke ens, og blandede ægteskaber har en række unikke udfordringer, som bliver overset i velment farveblindhed,« siger lektor i psykologi Rashmi Singla fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.

Med en baggrund som klinisk psykolog har hun selv praktisk erfaring med at hjælpe par i krise, og sammen med studerende undersøger hun i sin nye bog de helt særlige vilkår for par med forskellig baggrund. Det kan være familiens manglende accept, konflikter om, hvilken rolle de forskellige kulturbaggrunde skal spille, omverdenens misbilligelse og eksklusion:

»Mange blandede par, som ser meget forskellige ud, oplever fx, at folk stirrer meget på dem,« fortæller Rashmi Singla, som dog også understreger, at der er mere positive sider forbundet med et blandet ægteskab såsom flere muligheder, mere »fest og farver«, tættere forhold til to lande og bredere horisont.

Det er nogle af de vilkår og problematikker, hun har indsnævret ved at tage udgangspunkt i seks dansk-indiske og dansk-pakistanske par og to cases fra klinisk praksis. Parrene er i forskellige stadier af deres liv og parforhold, men alle har fundet sammen, fordi de blev forelskede i hinanden på trods af eller på grund af deres forskelligheder.

»Der har været meget politisk fokus på tvangsægteskaber, og det er langt nemmere at få forskningsmidler til fortællingen om 'os og de andre', men jeg vil gerne undersøge alt det, der forener os, og som kommer til udtryk i de par, der finder hinanden på tværs af kulturer og grænser, end på alt det der splitter os. Der er en hierarkisk inddeling, et upstairs and downstairs, inden for meget forskning i etniske minoriteter, efterkommere og flygtninge. Men når man forsker i alle de problematiske aspekter som fx tvangsægteskaber, så er man med til at holde udlændinge nede og skabe afstand mellem 'dem og os',« mener Rashmi Singla.

Fokus på lighed
Bogen er en kvalitativ undersøgelse af de blandede pars historie fra deres første møde og til deres nuværende sted i livet. Historierne viser, at parrene i den første forelskelsesfase negligerer kulturforskellene mellem dem, og i stedet fokuserer meget på alt det, der forener dem. Et af parrene består fx af en dansk mand, der var udstationeret for et stort dansk firma i Indien, hvor han forelskede sig i en veluddannet, indisk kvinde, der var ansat i samme firma.

»Der er en myte om, at de forskelle, der er mellem landene, også bliver afspejlet i ægteskabet, men det er meget mere komplekst, for der er også mange faktorer, der forener dem. De var begge ledere og en del af den samme arbejdspladskultur og havde samme religiøse overbevisning,« siger Rashmi Singla.

Generelt oplevede parrene langt mere, der forenede dem, end der skilte dem i den første forelskelsesfase. Typisk var de det samme sted i livet og havde nogenlunde samme økonomiske baggrund.

Presset fra omverdenen
I det hele taget går det igen, at det først er, når parrene for alvor skal etablere et liv sammen, at de kulturelle forskelle relateret til især kønsroller viser sig. Det var tydeligt hos et veluddannet, par bosiddende i Danmark, hvor den indiske mand arbejdede som direktør, mens hans veluddannede danske kone havde valgt at være hjemmegående med parrets yngste barn. I et land hvor det i forvejen opfattes som meget reaktionært, hvis kvinder går hjemme, var det en ekstra svær beslutning at træffe for hende, fordi hun var gift med en mand med etnisk minoritetsbaggrund.

»Det er jo næsten uhørt for en dansk kvinde at gå hjemme, og det skabte i sig selv ambivalens for hende, at det var det, hun havde mest lyst til. Men det bekymrede hende ydermere meget, om omverdenen ville tro, at det var hendes mands beslutning, at hun skulle gå hjemme. Den helt store udfordring for blandede par er, at man ikke bare er sig selv, men ligger under for omverdenens opfattelse og ens egen formodning om omverdenens opfattelse,« siger Rashmi Singla.

Det er blot nogle få af de helt særlige udfordringer, som blandede par møder, og det er derfor, at Rashmi Singla mener, at tolerancen og lighedstanken i behandlersystemet fejler, når det gælder blandede par, der – selvom de har mange lighedspunkter med almindelige par – netop ikke er som alle andre.

»For nogle betyder kulturforskelle ikke noget, men det gør det for andre af de blandede par. Når man spørger på centre for parterapi, om de har blandede par, siger de ”Ja, men vi behandler alle ens.” Jeg håber, at bogen vil øge folks fokus på, at blandede par netop har nogle helt særlige dimensioner i deres forhold, og at bogen dermed kan bidrage til at fremme deres psykiske sundhed og udvikle relevant psykosocial støtte,« siger Rashmi Singla.