Billig robot kan blive allemandseje

For første gang er det lykkedes at skabe en fuldt funktionsdygtig industrirobot, som enhver kan lave for 5.000 kroner. Planerne er lagt på internettet til fri afbenyttelse, og dermed er der mulighed for, at storindustriens monopol på automatiseringen kan blive brudt af helt små og mellemstore virksomheder. Det kan ændre arbejdsmarkedet markant, da robotterne vil kunne aflaste os fra nedslidende arbejde.

»Vi står foran en revolution, for i øjeblikket er robotter så dyre, at de tit skal holdes i gang af mennesker 24/7 365 dage om året. Det er det modsatte af drømmen. Drømmen er, at robotterne befrier os fra ensidigt, nedslidende og usundt arbejde. Det er muligt med vores robotarm, fordi den er så billig, at alle har råd til den uden at skulle holde den i gang hele tiden. Så vidt vi ved, er det den første funktionsdygtige industri-robot i verden til den pris,« siger Nicolas Padfield, der er leder af Fablab på Roskilde Universitet.

Robotarmen er et resultat af en brainstorm, hvor Padfield sammen med sine kollegaer ville ruske lidt op i sig selv og undervisningen for at holde den frisk for de nye HumTek-studerende. Deres vision var, at de ville redde verden, redde Danmark, redde små danske virksomheder og give alle adgang til at lave robotter.

»Vi vil simpelthen udbrede robotterne til alle, til hele verden. Alle skal have råd til en robot. Studerende skal kunne bruge dem. Alle skal kunne høste produktivitetsgevinster og undgå ensidigt, gentagende, kedeligt arbejde. Mindre udviklede lande skal kunne få del i mulighederne, og bageren henne om hjørnet, som aldrig kunne drømme om at investere de 150.000-250.000 kroner, som en mindre industrirobot koster, skal kunne få sig en robot til at dekorere eller pakke sine kager,« siger Nicolas Padfield.
 

Aktivt universitet

Robotarmen er ikke så stærk, præcis eller holdbar som en dyr industri-robotarm, men den har alligevel mange anvendelsesmuligheder. Indtil videre har de studerende modificeret den med et vaffeljern, så den kan bage vafler. Der er også en gruppe studerende, der har fået den til at efterligne deres bevægelser, så man kan stå et sted og styre robotten et andet sted, og endelig har nogle studerende udstyret den med et billigt bevægelsesfølsomt 3d-kamera og trykluft, så den skyder bordtennisbolde efter bevægelige mål.

Der er stort set ingen grænser for, hvordan den kan tilpasses til at klare lige præcis den opgave, der er behov for at løse. Fablab samarbejder med en gruppe ingeniører og virksomheder om at målrette en robot mod at løse helt konkrete opgaver i industrien. Det er naturligt for Nicolas Padfield, at universitetet hjælper med at præge udviklingen.

»Det er slut med universitetet som et sted, hvor verden kun bliver observeret og analyseret. Vi skal tage aktiv del i udviklingen ved at stille udvikling, knowhow og redskaber til rådighed. Vi skal have den ud i verden og se, hvad folk kan finde på at bruge den til. Filosofien er, at vi tager eksisterende teknologier og gør dem tilgængelige for millioner af mennesker over hele verden. Det mest spændende for os er at se, hvad de finder på at bruge den til,« siger Nicolas Padfield.
 

Truslen mod arbejdsmarkedet

Robotten består af en krydsfinerplade, der bliver skåret helt præcist ud på Fablabs computerstyrede fræser, nogle motorer og strømforsyninger fra eBay og nogle laserudskårne træ-tandhjul. Det tager omkring fem timer at samle hele robotarmen, der er i stand til at løfte fem kilo. Enhver kan vade direkte fra gaden og ind på et af de 565 fablabs over hele verden og bygge robotten.

»Fablab er et åbent prototypelaboratorium for hele samfundet. Den lokale opfinder må komme ind her og få vores hjælp til at opfinde et eller andet, og det må Mærsk og Novo Nordisk også. Der er forskere, studerende, upstarts og store virksomheder, der kommer på RUC,« siger han.

Men robotudviklingen rummer også en risiko.

Fremskrivninger af arbejdsmarkedet over hele den vestlige verden viser, at op imod halvdelen af de nuværende jobs bliver udraderet af automatisering, intelligente algoritmer og robotter i løbet af de næste 10-20 år. Hvis de jobs, der forsvinder, ikke bliver erstattet af nye arbejdsopgaver, vil det føre til en historisk høj arbejdsløshed - eller frihed. Nicolas Padfield er klar over, at robotarmen på trods af de gode intentioner kan være med til at skubbe på den udvikling.

»Både som videnskabsmænd og samfund har vi et stort ansvar for, at det ikke bliver en dystopisk udvikling, hvor der ikke er arbejde til alle. Det er en samfundsopgave, som skal løses, men man kan ikke putte trolden tilbage i æsken, for der er heller ingen grund til, at mennesker slider sig halvt fordærvet i ensidige jobs. Historisk set har man været bekymret for mange nye teknologier - trykpressen, væv, automobilen - og det har vist sig, at menneskeligheden tilpassede sig og brugte friheden fra dét arbejde til noget positivt eller nyttigt«, siger Nicolas Padfield.

Tidligere i år underskrev tusindvis af verdens førende forskere og iværksættere inden for robotter og kunstig intelligens en erklæring, hvor de, blandt andet på grund af truslen mod arbejdsmarkedet, forpligter sig til at arbejde for menneskehedens gode.