Ny rapport om pædagogisk omsorgsarbejde

At der ikke findes meget forskning på området skyldes, ifølge forskerne, flere faktorer. Én faktor er, at omsorg ikke er en synlig del af de pædagogiske kernetemaer. Set i forhold til mængende af udgivelser om opdragelse, leg, udvikling, dannelse og læring er fokus på omsorg som pædagogiske begreb ikke særlig stor. En anden faktor er, at omsorg er et komplekst fænomen, der er svært at afgrænse. Man kan ikke observere omsorg i 'ren form', da omsorgen indgår på forskellige måder i forskellige situationer. Det er oftest nemmere at udpege mangel på omsorg en at udpege præcis, hvornår der er tale om omsorg. 

Helt forfra. 

Fordi der ikke er forsket særlig meget i det pædagogiske omsorgsarbejde de sidste 30 år, starter forskerne med at stille nogle helt basale spørgsmål: 

-    Hvad forstår pædagoger ved omsorg?
-    Hvordan praktiseres omsorg i hverdagen?
-    Hvilke forhold er betydningsfulde at få etableret, for at en god og forsvarlig omsorgspraksis kan lade sig gøre og fungere i praksis?

Disse spørgsmål danner grundlag for rapporten, og skal sikre et grundlag for yderligere forskning på området.
 

Rum til fællesfaglig refleksion.

For at komme nærmere et svar på disse spørgsmål, inviterede forskerne pædagoger og ledere fra forskellige daginstitutioner til en række værksteder, der skulle fungere som et rum for en fællesfaglige refleksion og som et talerør mellem pædagoger og forskere. 

Pædagogerne blev bedt om at sætte ord på hverdagssituationer, hvor pædagogerne yder omsorg enten for børn, kollegaer eller forældre. Pædagogerne indkredser i løbet af det første værksted kendetegn ved omsorg. Disse kendetegn er: mere og bedre tid, ro, hygge, pause, ansigt til ansigt kommunikation. Modsat kendetegner pædagogerne fraværet af omsorg ved: travlhed, tidspres, tids-acceleration og at skulle gøre mange ting på en gang. 
Begrebet opfattes som et bredt, omfattende og socialt fænomen, der konkretiseres gennem eksempler og fortællinger fra hverdagen.

Værkstederne giver pædagogerne et rum for at tale om og beskrive, hvordan omsorgsarbejdet er en integreret del af deres hverdag. I evalueringen af værkstederne giver pædagogerne udtryk for at rummet, hvor denne fællesfaglige refleksion har fundet sted, har givet dem mulighed for at se og bruge begrebet på nye måder. 

Omsorg i hverdagen. 

På andet værksted er der fokus på, hvordan fortællingerne om omsorg kan knyttes til hverdagssituationer i institutionerne. Fortællingerne viser at omsorg ikke forstås på samme måde af alle. Pædagogerne oplever, at det er nemt at blive enige om, at omsorgen er vigtig, men at det kan være svært at italesætte, hvordan omsorgen skal praktiseres i hverdagen med børnene.

Samtaler om, hvordan omsorgsarbejdet skal praktiseres, bliver et redskab pædagogerne bruger til at løse kaotiske eller stressede situationer i institutionen. Disse samtaler giver pædagogerne mulighed for medbestemmelse i hverdagen. 

Rapporten beskriver en brudflade i omsorgsarbejdet mellem hensynet til det enkelte barn overfor hensynet til børnegruppen. Pædagogerne fortæller, at de gør meget ud af ikke at have så travlt, at der ikke er tid til at se det enkelte barn. De beskriver, at børnenes behov for alene tid skal tilgodeses i hverdagen, der skal være fysiske steder, hvor børnene kan søge hen for at få opfyldt dette behov. 

Omsorgen viser sig på mange måder i institutionernes hverdag, og skal omsorgsarbejdet lykkedes, er der brug for at 360 graders syn på, hvor og hvordan omsorgen viser sig. I institutionerne vises der omsorg i mange og meget forskellige situationer. Ud over at pædagogerne viser omsorg overfor børnene, er der også behov for at pædagogerne viser omsorg for kollegaer, og til tider er der også brug for at vise omsorg overfor forældrene.

Rapporten afdækker det pædagogiske omsorgsarbejde som en kompleks praksis, der viser sig med forskellige ansigter i institutionernes hverdag.

Omsorgens billeder. 

Rapporten arbejder også med billeder på, hvordan omsorgen konkret kan se ud i daginstitutionen. En del af analysearbejdet er sket med udgangspunkt i billeder af konkrete situationer, hvor omsorg finder sted. Billederne viser tydeligt hvor forskellige omsorgssituationer er, og hvor svært det kan være at sætte ord på, hvad der helt konkret sker. Billederne har fungeret som et fælles udgangspunkt for pædagogernes samtaler på værkstederne. 
 

Læs hele rapporten og se billederne her

Forskere i projektet.  

Kim Rasmussen, lektor v. Institut for Mennesker og Teknologi, RUC. 

Niklas Alexander Chimirri, lektor v. Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.

Pernille Juhl, lektor v. Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.

Thomas Gitz-Johansen, lektor v. Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.