Webinar: Opbyg robusthed i en verden i permakrise
Hvordan sikrer du den rette strategi i en uforudsigelig verden?
På dette webinar med forskeren Matthew Spaniol får du indsigt i, hvordan du kan styrke robustheden og din strategiske handlekraft.
I en tid, hvor begreber som polykrise og permakrise desværre er blevet en del af strategens dagligdag, melder spørgsmålet sig: Hvordan navigerer vi i det usikre farvand? Og hvordan kan vi sikre den strategiske ledelse og virksomhedens robusthed?
Tag en kop kaffe og deltag i dette ½ times morgenwebinar (på engelsk), hvor du får highlights fra et stort forskningsprojekt ("Resilience-projektet") som involverer mere end 80 scenarieplanlægningsforløb med danske SMV’er.
På webinaret dykker vi bl.a. ned i:
- De 5 roller du som strategisk leder veksler mellem
- Blinde vinkler, der kan underminere robusthed i din strategi
- Hvordan du håndterer intern modstand mod forandring
- Praktiske metoder til at koble agil fremtidstænkning med ufleksible strategiplaner
- Hvad der i virkeligheden kendetegner strategisk indsigt
Uanset om du arbejder som strateg, leder eller blot er nysgerrig på fremtidstænkning, får du her indblik i, hvordan strategens livscyklus ser ud – og hvordan du styrker organisationens modstandskraft indefra og ud.
Vær med og bliv bedre til at forvente det uventede – og sørg for, at jeres næste strategisnak skaber reel forandring.
Bemærk: Webinaret afholdes på engelsk.
Tilmelding
Du tilmelder dig webinaret her på siden
Vil du vide mere?
Så har du mulighed for at følge kurset "Strategic Foresight: Prepare your organization for the future"
Kurset er på masterniveau, og her giver Matthew Spaniol både indblik i den nyeste forskning inden for strategic foresight og omsætter det til praktisk viden tilpasset dine og din organisations udfordringer.
Læs mere om kurset "Strategic Foresight: Prepare your organization for the future"