Årets æresalumne gør ligestilling konkret

Hvad  er årsagen til, at vi i Danmark ikke er længere med ligestillingen, end vi er i dag?

– Én vigtig årsag er, at der er meget viden og debat, men alt for lidt handling. Vi taler om problemerne, men vi gør ikke nok ved dem. Det var netop den udfordring, jeg gerne ville tage fat på, da jeg stiftede Divérs. Jeg kunne se, at fx kvindelige håndværkere stod i en særlig sårbar situation. Da jeg mødte to kvindelige håndværkere, der fortalte mig om deres hverdag, blev det klart for mig, at her var det helt rigtige sted at starte. De fortæller om en hverdag hvor de går i sikkerhedssko, der er tre numre for store, går i arbejdsbukser, der falder ned om knæene, og med manglende lås på skurvognens toilet og bad, samt en grundlæggende følelse af at føle sig som et fremmedelement i de fag i Danmark, hvor kvinder udgør den største minoritet. 

Hvad har været mest afgørende for jeres succes i Divérs og Boss Ladies?

– At vi har skabt et stort fællesskab for kvindelige elever, lærlinge og svende på tværs af de tekniske erhvervsuddannelser, og så at vi arbejder helhedsorienteret. Vi arbejder med de unge allerede fra grundskolen, og vi går dybere end blot uddannelsesvalg. Vi kigger også på deres fritidsinteresser. En af de vigtigste måder at bryde med kønsstereotyper er at gøre det tidligt, fx ved at vise, at piger kan dyrke håndværk, som andre går til ridning eller svømning. Samtidig arbejder vi meget med kulturen på erhvervsskolerne. Hvis en ung kvinde oplever at være den eneste kvinde i en klasse eller fx bliver mødt med pornografisk materiale i klasseværelset, så falder de hurtigt fra igen. Lærepladser er også en stor udfordring. Da vi startede, havde kvindelige håndværkere dobbelt så svært ved at få en læreplads, og uden en læreplads er det umuligt at få en fremtid i branchen. Vi arbejder altid i brede forandringsalliancer og skaber fællesskab og ejerskab af problemerne sammen med kerneaktører. 

Hvad forbinder du Roskilde Universitet med?

– Jeg elsker RUC. For mig føltes det som at komme hjem. RUC ville mig 100%, og jeg følte, at jeg kunne være hele mig selv. De faglige komponenter og engagementet passede perfekt til mig. Før RUC havde jeg holdt igen med min kreativitet, fordi jeg oplevede, at verden ikke efterspurgte det, jeg kunne. På RUC blev min selvstændige analyseevne pludselig værdsat, og det var både overraskende og fantastisk.

Er der en specifik oplevelse fra RUC, du husker særligt godt?

– Ja, det øjeblik, hvor jeg indså, at selvstændig analyse blev efterspurgt, var et kæmpe chok for mig. Jeg var vant til udenadslære, og pludselig blev jeg bedt om at bruge min kreativitet til en eksamen og komme med min egen selvstændige analyse. Det var både pinligt og fantastisk på samme tid. For kunne det virkelig passe, at det, som jeg elskede allermest, pludselig var blevet svært for mig, fordi jeg var blevet vant til at gemme det væk? ’Det skal jeg saftsuseme give dem næste gang!’, tænkte jeg. 

Hvordan bruger du dine kompetencer fra RUC i dit arbejde i dag?

– RUC har givet mig selvstændighed og iværksætterevner. Projektarbejdet kræver, at du tør vælge dit eget emne og tage ansvar for din retning. Det er en iværksættermentalitet, jeg har brugt lige siden. På samme måde, som vi lærte at identificere samfundsproblemer på RUC, har jeg brugt den metode til at skabe projekter som Boss Ladies. 

– Al vores finansiering kommer fra privatejede fonde og arbejdsmarkedets parter. Så hver gang, vi skal have skabe noget nyt, så går vi ud og laver fondsansøgninger. Så tager jeg hele min RUC-læring på mig og siger: 'Godt - hvad er problemet? Hvad ved vi fra forskningen? Hvad ved vi selv?' Og banker på dørene hos alle interessenterne. Det handler også om at få mandat til at skabe samfundsforandring, det er ikke kun en ansøgning. Alt det arbejde er ligesom at lave en RUC-rapport. 

Hvad husker du ellers fra din tid på RUC?

– Engagementet. Mine medstuderende og professorer var enormt engagerede, og det var et fantastisk miljø. Mange af de mennesker, jeg mødte første dag på RUC, er stadig mine bedste venner i dag. RUC var sjovt – ikke kun festerne, men også studierne. Og det er vigtigt for mig, at det både er sjovt og meningsfuldt at studere og at gå på arbejde.

Hvad er du mest stolt af?

– Jeg er mest stolt af at have skabt Divérs og de forandringsprojekter, vi arbejder med. Nu rykker statistikkerne, og vi ser kvinder søge ind på de mest mandsdominerede fag. Flere erhvervsskoler, vi samarbejder med, har fordoblet deres optag af kvinder. Det er jeg virkelig stolt af.

Om æresalumneprisen:
Prisen gives til en alumne, der har skabt en anerkendelsesværdig karriere, og som bygger videre på RUC’s værdier og giver noget tilbage til samfundet. Med prisen følger 10.000 kr., som doneres til velgørende formål. Nina har valgt at donere til Scleroseforeningen.