RUC – 50 år på tværs

Løser virkelige problemer

’50 år i virkeligheden’ er sloganet for Roskilde Universitets jubilæum. Og når man taler med både ansatte og studerende, lyder det, at ”på RUC løser man virkelige problemer”.

Men hvordan ser Roskilde Universitets position i universitetslandskabet egentlig ud i dag ifølge rektor Hanne Leth Andersen?  

”Som jeg ser det, er det stadig den eksperimenterende tilgang og den dybe tværfaglighed, som er RUC’s store styrke. I dag kender de fleste studerende til gruppe- og projektarbejde. Men det er stadig kun Roskilde Universitet, der konsekvent anvender problemorienteret projektlæring som arbejdsform. Det giver vores kandidater unikke kompetencer. De kan gå på tværs af fagligheden, skabe dialog og tage fat på problemerne fra dag ét ude på arbejdspladsen.”

Det med at løse problemer går igen i mange folks beskrivelser af RUC. Man læser ikke bare en masse teori, som man så efterfølgende skal forsøge at oversætte. Man har mulighed for at gøre en reel forskel i verden. Kandidat fra Roskilde Universitet og tidligere MF og undervisningsminister Christine Antorini, der i dag er direktør for LIFE Fonden, har tidligere beskrevet Roskilde Universitet og sin tid som studerende på Kommunikation således:

”Jeg var med til at lancere verdens første digitale høreapparat. (…). Lars Kolind så rigtigt – det, man kunne bruge en RUC’er til, det var at omsætte ingeniørernes teknologi-begejstring til noget, mennesker kunne bruge.”

Oluf Danielsen var en af de undervisere, der var med til at starte kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitet.

”De kunne ikke forstå, hvad vi ville med den uddannelse,” forklarede Oluf Danielsen til Journalisten i forbindelse med Kommunikations 40 års Jubilæum i 2017. Det var den reaktion, der mødte ham og forskerkollegerne på RUC midt i 70’erne, da man besluttede sig for at lave Danmarks første kommunikationsuddannelse. I dag er det nok de færreste, der betvivler uddannelsens berettigelse.

Tidligere kommunikationsstuderende på RUC, journalist og cavlingprisvinder Jesper Tynell beskriver sit tidligere universitet og kommunikationsuddannelsen sådan her:  

”På RUC bliver man trænet i at finde huller i argumentationen. I den verden, vi lever i i dag er det vigtigt, at man frem for alt træner sig i at sætte sig ind i kompliceret stof og forstå, hvordan magt, relationer og beslutningsprocesser fungerer. Hvis man kan lave ting så veldokumenterede, at de bliver ganske uafviseligere (…). Så kan man opnå det, at man kan få genåbnet en kommission, få ankestyrelsen til at trække sine afgørelser tilbage. Eller man kan få ministeriet til at trække de udtalelser tilbage, der får kommunerne til at stoppe for udbetaling af kontanthjælp.”

Fagligheden spænder bredt på Roskilde Universitet – fra kommunikation til globale studier, byudvikling til fysik og medicinalbiologi. Selvom det naturvidenskabelige område er det mindste af RUC’s hovedområder, tiltrækker man også højtprofilerede forskere til dette fagområde.  Fatima AlZahra’a Alatraktchi kom til Roskilde Universitet som adjunkt på Institut for Naturvidenskab og Miljø i 2019. Hun mener ligesom Antorini og Tynell, at Roskilde Universitet har noget helt særligt i sin tilgang til både undervisningen og forskningen.

Selv er hun er uddannet ingeniør og ph.d. fra DTU og har modtaget en række priser og hædersbevisninger for sit arbejde, herunder ‘årets afhandling’ fra DTU og Lundbeck-fondens forskningstalentpris. Hendes TEDx Talk, der handler om at bruge bakteriers kommunikation til at forudse sygdomsfremkaldende aktivitet, har været set mere end 1,9 mio. gange og er tekstet på 22 forskellige sprog. I 2019 figurerede hun på Forbes' liste '30 under 30 - Europe', der hylder de aktuelt mest indflydelsesrige personer under 30 år inden for deres felt.

”På RUC mødes man på tværs, og diskuterer reelle problemstillinger. Det kan man virkelig mærke, når man arbejder på et institut med så mange forskellige fagligheder, som hjælpes ad med at finde løsninger på problemstillinger, man ikke kan løse alene eller med én faglighed. Det kommer der banebrydende forskning ud af,” siger hun. 

Kenneth Horst Hansen, planchef i Københavns Kommune, har læst Geografi og TekSam på Roskilde Universitet. Han er heller ikke i tvivl om, at netop det problemorienterede projektarbejde er unikt - og at det har været et vigtigt fundament for hans egen karriere; først som konsulent i Rambøll som nyuddannet i 2011, til fuldmægtig byplanlægger i Københavns Kommune, hvor han i dag er planchef for afdelingen, som arbejder med den overordnede planlægning for byudviklingen af København og personaleansvar for 20 medarbejdere:
 
”Jeg kom til RUC som en 19-årig ung fyr fra Nakskov på Lolland. Jeg kom fra et ikke-akademisk miljø, og for mig var det en kæmpe gave at møde 100 forskellige typer mennesker på 1. semester. Det var meget lærerigt for mig med gruppedannelse, gruppeeksamen osv. Det har givet mig en vigtig forståelse for menneskers forskellige måder at arbejde på, og de dynamikker der er på spil i en gruppe.”
 

På Københavns Rådhus har Kenneth Horst Hansen meget bevidst valgt at sammensætte sin afdeling med blik for tværfagligheden:
 
”Mit team er en perfekt tværfaglig blanding. Og det er jo det, RUC også kan. Det er meget vigtigt med forskellige faglige input, når det gælder projekter som fx Lynetteholmen og plangrundlag for Fælledby på Amager Fælled – eller når vi lægger mere overordnede planer for, hvilken by København kan udvikle sig til i fremtiden. Det særlige ved de kandidater fra RUC, som jeg har ansat er, at de kan navigere i et bredt felt. Man kan lægge alle mulige bolde i deres kurve, og så kan de løbe med dem,” siger han.

Fra sandkasse til svanerede

Der har bestemt også været kritikere af Roskilde Universitet gennem årene.

80’erne var årtiet, hvor Bertel Haarder blev uddannelsesminister, og han var langt fra begejstret for RUC. Studenterrådet brugte en stor del af deres tid på Christiansborgs Slotsplads for at kæmpe for RUC. Han angreb bl.a. gruppeprojekt-ideologien og ville lukke Den Humanistiske Basisuddannelse (Hum-Bas). Men i 2021 var den tidligere Venstre-minister anderledes positivt stemt over for universitetet – her i et uddrag af et længere indlæg i Sjællandske Medier:

”RUC har udviklet sig fra sandkasse til svanerede! Jeg fik det bekræftet ved selvsyn, da jeg forleden besøgte RUC som folkevalgt på Sjælland. Det stærkt ideologiske er lagt til side til fordel for en praktisk problemorienteret projekttilgang til fagene og med uddannelser, der inddrager praktikmulighed og projektsamarbejde med eksterne partnere.”

Rektor Hanne Leth Andersen mener også universitetet har forandret sig en del især de senere år, selvom hun ikke deler Bertel Haarders konkrete analyse af, hvad RUC var engang. Hun fremhæver især den nye måde at opbygge kandidatuddannelserne på:

”Det nye er, at vi har afskaffet systemet med de mange kombinationsuddannelser. I dag er det os som universitet, der definerer den overordnede fagprofil. Det har skabt et mere overskueligt og profileret udbud af kandidatuddannelser, som omverdenen har lettere ved at afkode,” siger hun.

De nye kandidatuddannelser er resultatet af et omfattende reformarbejde, som de sidste to år har været i gang på universitetet. Repræsentanter for erhvervslivet og RUC’s Advisory Board har sammen med RUC’s forskere og uddannelsesspecialister givet deres bidrag til udviklingen af de 30 nye kandidatuddannelser.

”Det glæder mig meget både som borger og erhvervsleder, at RUC's nye kandidatuddannelser nu er en realitet. Erhvervslivet har brug for ny viden, innovativ tænkning og medarbejdere, der selvstændigt kan løse komplekse problemstillinger. RUC's kandidatuddannelser er et vigtigt bidrag til, at vi i Danmark uddanner kandidater, der kan levere netop dét”, sagde Thorsten Thormann, Vice President of Research i Leo Pharma og medlem af RUC’s Advisory Board i forbindelse med lanceringen af uddannelserne i 2021.

Men trods forandring og fornyelse står tværfagligheden og projektarbejdet stadig centralt på Roskilde Universitet. Og det skal det blive ved med, mener professor i litteratur Lasse Horne Kjældgaard som forrige år forlod Roskilde Universitet for at blive leder af H.C. Andersen Instituttet på SDU. Om Roskilde Universitet siger han i en artikel i Weekendavisen i forbindelse med 50 års-jubilæet:

"Er der forskel på RUC og de andre? Ja. Er der forskel på Københavns Universitet og Aarhus Universitet? Nej. RUC skal være endnu mere anderledes, ikke mindre. RUC skal være modig, ikke mainstream."

De gamle universiteter - København og Aarhus - viderefører ifølge Kjældgaard tysk tradition, hvor det handler om at specialisere sig så meget som muligt. Roskilde Universitet er mere angloamerikansk og ligner college ved at starte bredt, og først efter nogle år vælger man, hvad man vil specialisere sig i. Derfor er kandidaterne ikke lige så specialiserede, til gengæld gør gruppearbejdet dem til dygtige projektledere, vurderer Kjældgaard.

"Det er stærkt for det danske uddannelsesmiljø at have begge dele, men vi har mest brug for generalister, altså den angloamerikanske model,” siger han.

Spørger man forpersonen for RUC’s Studenterråd Lauge Lunding Bach, er han enig i, at RUC skal holde fast i at skille sig ud fra de andre universiteter - og dyrke sine særkender og turde eksperimentere også i årene fremover: 

”Når man tager en uddannelse på RUC, bliver man ikke blot cand.merc., cand.mag., cand.soc., m.v. - man bliver RUC’er. Vores særlige uddannelsesstruktur med problemorienteret projektlæring, tværfaglighed og gruppearbejde er med til at give RUC et stærkt brand, som rigtig mange er så stolte af, at de identificerer sig som RUC'ere resten af livet. Det er vigtigt, at vi fremadrettet holder fast i det, der gør RUC til RUC. Vi skal værne om kombinationen af fag, tværfagligheden og projektarbejdet. Det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. RUC skal også i fremtiden være et foregangsuniversitet, der tør eksperimentere og udfordre status quo.”

Mere information

For yderligere information kontakt RUC Kommunikation & Presse eller rektor Hanne Leth Andersen: rektor@ruc.dk