Flåter bider også om efteråret: Disse sygdomme kan du få
Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 17. oktober 2021.
Højsæson for flåtbid er forår og sommer, men det er også vigtigt at kigge efter flåter om efteråret. De går nemlig først i dvale, når temperaturen når under fem grader, så indtil da vil der være flåter på jagt efter blod i for eksempel skove, køkkenhaver og byparker.
Med flåtbid følger en risiko for en række sygdomme, som vi gennemgår i denne artikel. Selvom risikoen for at blive syg er lille, kan konsekvenserne være store. Derfor er det vigtigt at tjekke for flåter – også om efteråret.
Vi begynder med den nok mest kendte flåtbårne sygdom, borreliose, der bliver udløst af Borrelia-bakterien.
Undersøgelser har vist, at op imod 30 procent af skovflåter i de undersøgte områder kan være bærere af Borrelia-bakterien. Men selv hvis man bliver bidt af en skovflåt med Borrelia-bakterien, bliver man ikke nødvendigvis syg.
Resultater fra et svensk/finsk studie har vist, at ’kun’ cirka otte procent af dem, der blev bidt af en skovflåt med Borrelia-bakterien, blev syge med borreliose.
Flere studier har også vist, at risikoen for overførsel af bakterien stiger, jo længere tid flåten suger blod (se her og her).
Så hvis man opdager og fjerner skovflåten i tide, helst inden 12-24 timer, kan man mindske risikoen for smitte med Borrelia-bakterien.
Skulle man være så uheldig at få borreliose, er behandlingen er antibiotika-kur. Hvordan Borrelia-bakterien gør os syge, vender vi tilbage til om lidt.
Hjernebetændelse er den farligste flåtbårne sygdom
Der findes dog mange andre flåtbårne patogener end Borrelia-bakterier, som kan smitte os mennesker og vores kæledyr.
Én af dem er virussen, der forårsager sygdommen centraleuropæisk hjernebetændelse (Tick Borne Encephalitis virus eller bare TBE-virus), hvor smitten kan overføres inden for 15-60 min efter, at skovflåten bider sig fast.
Central europæisk hjernebetændelse, eller bare TBE, er en af de mest alvorlige flåtbårne sygdom i hele Europa.
Symptomerne kan variere fra ingenting til en sommerinfluenza, der så – efter dage eller uger uden symptomer – kan udvikle sig til hjernebetændelse og blandt andet medføre lammelse og gangbesvær, i takt med at virus spreder sig i nervesystemet.
I Danmark stammer de fleste tilfælde af TBE-virus fra folk, der er smittet i udlandet – især i Sverige. På dansk jord har vi hovedsageligt tilfælde fra Bornholm, men der er de senere år rapporteret få tilfælde fra både Fyn, Jylland og Sjælland. Der findes en vaccination mod TBE.
(Artiklen fortsætter under fakta-boksen)
Hjælp forskere og naboer: Registrer flåter i dit område
De to forskere bag denne artikel har oprettet hjemmesiden flåtinfo.dk, hvor du kan registrere dine egne, dine børns og dine kæledyrs flåtbid.
Det er et projekt, der skal give mere viden om, hvor og hvornår skovflåterne bider os og vores kæledyr, og hvor mange flåtbid, der udvikler sig til udslæt og sygdom.
Ved at registrere flåtbid hjælper du både forskerne og alle andre borgere. Man kan nemlig se andres registreringer og på den måde få en fornemmelse af udbredelsen af flåter i ens eget område.
Hvilke andre sygdomme gemmer sig i flåterne?
Borrelia og TBE-virus er de mest kendte patogener i Danmark.
Men derudover kan man også støde på blandt andet bakterierne Rickettsia helvetica, Neoehrlichia mikurensis, Anaplasma phagocytophilum, Francisella tularensis og parasitterne Babesia microti og Babesia venatorum.
Lad dig ikke skræmme af de videnskabelige navne. Grundlæggende er det ’bare’ en række forskellige bakterier og parasitter, der findes i større eller mindre grad i flåter i den danske natur.
Fælles for dem er blandt andet, at vi endnu ikke ved, hvor lang tid det tager for dem at overføre smitte.
Studier, der har undersøgt forekomsten af de forskellige patogener i flåter fra forskellige områder, viser, at det varierer, hvilket patogen der er mest fremherskende.
Der er således områder, hvor Anaplasma phagocytophilum (sygdomskarakteristika: ingen symptomer eller milde influenza-symptomer) eller Rickettsia helvetica (sygdomskarakteristika: feber, udslæt, træthed, hovedpine) er mere fremherskende end den mere kendte Borrelia.
Alligevel har vi meget, meget få sygdomstilfælde for begge bakterier. Hvorfor ser vi flere smittede med Borrelia? Det kan skyldes to ting:
- at de to andre bakterier ikke giver anledning til samme grad af sygdom og
- manglende opmærksomhed på andre flåtbårne sygdomme end borreliose og TBE.
Det er derfor vigtigt at kende til de andre patogener.
(Artiklen fortsætter under fakta-boksen)
Skovflåter kan også gøre kæledyr syge
Man ved, at hunde kan blive syge af forskellige flåtbårne patogener. Det gælder eksempelvis Borrelia-bakterier, Anaplasma phagocytophilum-bakterien, TBE-virus og Babesia canis-parasitter.
Babesia canis er kun rapporteret fra to steder i Danmark, og man mener, at den hovedsageligt overføres af engflåten Dermacentor reticulatus, som man ikke kender til udbredelsen af i Danmark.
Katte viser sjældent tegn på sygdom ved smitte med Borrelia-bakterier, hvorimod smitte med bakterien Francisella tularensis kan være alvorlig.
Sådan gør de forskellige bakterier os syge
Borrelia-bakterier består af mindst 22 forskellige arter, hvoraf de mest udbredte i Danmark er Borrelia burgdorferi sensu strictu, Borrelia afzelii og Borrelia garinii.
Alle tre er spiralformede bakterier, der findes i inficerede flåters tarmsystem. Når en skovflåt begynder at suge blod, opformerer Borrelia sig i tarmen, og efter nogle timer migrerer de til skovflåtens spytkirtler, hvorfra de bliver overført til huden; en proces, der tager mellem 24-48 timer.
Fra huden kan Borrelia-bakterierne via blodet sprede sig til led, hjertet, centralnervesystemet og blæren hvor de kan etablere infektioner.
TBE-virus spreder sig fra celler i huden til lymfeknuder, hvorfra den kan sprede sig videre til nervesystemet.
Rickettsia helvetica, Neoehrlichia mikurensis, Anaplasma phagocytophilum er alle bakterier der også overføres via flåtbid. Fælles for dem alle er, at når de er blevet overført til et menneske, lever de inden i cellerne.
Når Rickettsia-bakterier er overført til et menneske, spredes de via blodet og lymfesystemet til celler i blodkarrene, som de inficerer og forårsager blodkarsbetændelse. Sygdommen hedder ricketsiose.
Neoehrlichia mikurensis inficerer også celler i blodkarren, mens Anaplasma phagocytophilum spreder sig til knoglemarven og milten. Sygdommen hedder neoehrlichiose
Francisella tularensis er også en bakterie, der lever inden i celler. Den kan inficere flere forskellige typer celler og giver sygdommen kendt som harepest.
Babesia-arter er parasitter, der inficerer røde blodlegemer (en såkaldt blodparasit), ligesom parasitten, der forårsager malaria.
Langt fra alle bid gør dig syg
Til slut to opfordringer:
- Selvom vi befinder os midt i efteråret, kan flåterne stadig være aktive. Flåterne kan også overleve noget tid indenfor i tøjet eller i dit kæledyrs pels. Det er derfor stadig vigtigt at tjekke for flåter.
- Selv hvis du er blevet bidt, er det kun er cirka ét ud af 50 flåtbid, der fører til borreliose, og langt færre giver hjernebetændelse. Kontakt din læge, hvis du oplever symptomer (for eksempel et voksende udslæt omkring biddet).
Registrér dine flåtbid, og læs mere om skovflåten samt om de forskellige sygdomme og symptomer, på flåtinfo.dk.
Mette Frimodt Hansen & Karen Angeliki Krogfelts forskning er del af det EU-støttede projekt InterReg NorthTick. I projektet skal 11 parter på tværs af Nordsø-regionen bl.a. forske i, hvordan sundhedssystemet bedst forebygger, diagnosticerer, behandler og informerer om sygdomme, der kan overføres ved flåtbid.
Kilder
- Mette Frimodt Hansens profil (RUC)
- Karen Angeliki Krogfelts profil (RUC)
- 'Multiple infections in questing nymphs and adult female Ixodes ricinus ticks collected in a recreational forest in Denmark', Ticks and Tick-borne Diseases (2019), DOI: 10.1016/j.ttbdis.2019.05.016
- 'Spatial patterns of pathogen prevalence in questing Ixodes ricinus nymphs in southern Scandinavia, 2016', Sci Rep (2020), DOI: 10.1038/s41598-020-76334-5
- 'A prospective study on the incidence of Borrelia burgdorferi sensu lato infection after a tick bite in Sweden and on the Åland Islands, Finland (2008-2009)', Ticks Tick Borne Dis (2016), DOI: 10.1016/j.ttbdis.2015.08.009
- 'Lyme borreliosis: a review of data on transmission time after tick attachment', Int J Gen Med. (2015), DOI: 10.2147/IJGM.S73791
- 'Infection Kinetics and Tropism of Borrelia burgdorferi sensu lato in Mouse After Natural (via Ticks) or Artificial (Needle) Infection Depends on the Bacterial Strain', Front Microbiol (2018), DOI: 10.3389/fmicb.2018.01722