Usikre ansættelser præger journalistiske arbejdspladser i mange lande

Det journalistiske arbejdsmarked er i øjeblikket under forandring i flere lande. En forandring, der er drevet frem af to tendenser, som flere steder har ført til bekymrende fald i jobsikkerheden: En stadigt stigende brug af tidsbegrænsede ansættelser og et generationsskifte, der på mange redaktioner verden over bliver brugt til at spare ressourcer for at komme igennem den økonomiske krise.

Det viser undersøgelser fra forskningsprojektet 'Media for Democracy Monitor 2020', der under paraplyen af ​​Euromedia Research Group i første halvdel af 2020 har kortlagt en lang række forhold med betydning for samspillet mellem journalistikken og demokratiet. Forskningsgruppen har netop offentliggjort policy briefet 'Journalism as a precarious routinized profession' (læs som pdf).

Udfordringer over hele Europa

Undersøgelsen viser, at mediearbejdspladserne i mange lande er kendetegnet ved en øget arbejdsbyrde, ugunstige arbejdsvilkår, færre ressourcer og et fald i antallet af medarbejdere. Det kommer bl.a. til udtryk i Tyskland og Holland, hvor brugen af freelancere er øget, i Belgien, hvor hovedparten af journalisterne svarer, at der ikke er tid og ressourcer til undersøgende journalistik og i Østrig, hvor jobtilfredsheden blandt journalister er faldet betydeligt sammenlignet med tidligere års undersøgelser.

I flere sydeuropæisk lande har de økonomiske udfordringer ramt medierne hårdt. I Grækenland har mediemarkedet oplevet et sammenbrud, som bl.a. har betydet, at journalister har mistet en række arbejdstagerrettigheder. I Portugal er lønninger, der allerede er relativt lave, faldet, og i Italien er vejen ind på det journalistiske arbejdsmarked i endnu højere grad end tidligere præget af løse ansættelser.

Nordiske lande også ramt

Tendenserne kan også ses i de nordiske lande, hvor der både i Finland og Island rapporteres om øgede udfordringer for den grundige kvalitetsjournalistik og en stigning i midlertidige ansættelser.

I Danmark er jobsikkerheden generelt betragtet højere end i andre lande, men også her ses der en øget brug af freelancere og korttidsansættelser ligesom der er forskelle i jobsikkerheden generationerne imellem. En gennemgang af de 18 lande, der deltager i undersøgelsen, kan ses i policy briefet 'Journalism as a precarious routinized profession'

Forskningsprojektet har tidligere i år udsendt to pressemeddelelser hhv. om COVID-19’s betydning for befolkningernes brug af nyhedsmedier og om aktuelle udfordringer for den undersøgende journalistik.

Mere Information:

For ydeligere information kontakt forskningskoordinator Rasmus Burkal, Center for Nyhedsforskning, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, e-mail: rburkal@ruc.dk