Pandemien fik verdens befolkning tilbage til nyhedsmedierne

To tendenser går igen i medielandskaberne verden over, efter at coronavirussen medførte nedlukninger land for land. På den ene side oplevede nyhedsmedierne øget efterspørgsel, større betalingsvillighed for onlineadgang og en vækst i den tillid, som befolkningerne har til nyheder fra professionelle nyhedsleverandører som Der Spiegel i Tyskland, La Repubblica i Italien og Sky News i England. Men på den anden side led de samme nyhedsmedier under det voldsomme fald i annonceindtægter, der fulgte, da flere brancher samtidig lukkede ned for stort set alle reklame- og markedsføringsaktiviteter. Det viser resultater fra forskningsprojektet The Media for Democracy Monitor 2020, som i dag offentliggør policy briefet CoViD-19 and the Media: Devastation or Renaissance?
 
Op mod 50 pct. af annonceindtægterne forsvandt fra mediemarkederne og satte den reklamebaserede medieforretningsmodel under pres. I bl.a. Portugal og Grækenland, hvor en stor del af avissalget er baseret på løssalg, forsvandt kundegrundlaget med udgangsforbuddet. I Australien ophørte over 100 lokal- og regionalaviser helt med at udkomme på print, og kun 3 ud af 4 fortsatte som internetaviser. I Canada har man oplevet lignende konsekvenser for de lokale og regionale nyhedsmedier, og overalt måtte mediehuse ty til nedskæringer i medarbejderstaben for at kunne overleve i decimerede størrelser.
 
Men i alle de lande, der medvirker i undersøgelsen, så man samtidig, at regeringer og parlamenter vedtog hjælpepakker og støtteordninger målrettet nyhedsmedierne for at holde hånden under en vigtig demokratisk funktion. I Storbritannien og Portugal kom mediestøtten i form af køb af reklameplads til offentlige informationskampagner for trecifrede millionbeløb, mens støtteordningerne i de fleste andre lande blev givet efter traditionelle mediestøtteprincipper. I Tyskland blev der f.eks. oprettet en mediestøttefond på 200 millioner euro, i Sverige blev mediesubsidieordningen udvidet med 70 millioner euro, og i Finland genindførte man en mediestøtteordning, man tidligere havde forladt. Redningsaktionerne har dog netop kun været akutte redningsaktioner, som derfor ikke er blevet kædet sammen med initiativer, der også på længere sigt skal hjælpe de nyhedsmedier, der i forvejen er presset af et annoncemarked, der år for år sender flere penge til tech-giganterne og færre i retning af de publicistiske medier.
 
Indholdsmæssigt har pandemien også fyldt meget i nyhedsmedierne, hvor f.eks. målinger i Schweiz har registreret, at 70 pct. af alt indhold var relateret til coronavirus og CoViD-19. Den journalistiske formidling af nyheder og baggrunde om pandemien har da også ført til, at flere mennesker har gjort hyppigere brug af nyhedsmedierne for at holde sig informeret om udviklingen. I Belgien oplevede den flamske tv-station VRT rekordhøje seertal til deres nyhedsudsendelser, hvor der i den første uge af nedlukningen på en enkelt aften var 1,75 millioner seere til deres aftennyhedsudsendelse, i Finland har flere medier oplevet fordoblinger i deres besøgstal, og i Italien har fire millioner flere mennesker end normalt set tv i primetime, mens nedlukningen var i kraft.
 
"Det overordnede billede, vi ser i andre lande i undersøgelsen, går igen i Danmark, hvor særligt nogle af de lokale og regionale medier er kommet i store økonomiske vanskeligheder som følge af manglende annonceindtægter. Vi har bl.a. set, at Jysk Fynske Medier har måtte afskedige en del medarbejdere. Samtidig har vi set tal, der peger på, at danskerne under nedlukningen i højere grad end ellers både har brugt og købt adgang til nyhedsmediernes netaviser," siger Mark Blach-Ørsten, professor ved Roskilde Universitet.
 
CoViD-19 and the Media: Devastation or Renaissance? er et policy brief udgivet af forskningssamarbejdet The Media for Democracy Monitor 2020, der kortlægger og vurderer nyhedsmediernes vilkår og indsatser i lande verden over. Forskningssamarbejdet er et projekt under The Euromedia Research Group, og det udgiver i løbet af 2021 de fulde resultater af undersøgelserne af, hvordan førende nyhedsmedier verden over udfylder deres demokratiske rolle. De 18 lande, der medvirker i policy briefet, er Australien, Belgien, Canada, Chile, Danmark, Finland, Grækenland, Holland, Hongkong, Island, Italien, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Tyskland og Østrig.
 
Det danske forskningsbidrag er leveret af journalistikforskere fra Roskilde Universitet: Professor Ida Willig, professor Mark Blach-Ørsten, lektor Eva Mayerhöffer og projektkoordinator Rasmus Burkal.
 
 

Kontakinformation

For yderligere information:

Professor Mark Blach-Ørsten, mail: oersten@ruc.dk,  tlf.: 4674 3704