Den økonomiske krise eroderer grundlaget for undersøgende journalistik verden over

Journalisters kerneopgave som samfundets vagthund over for magthaverne er i mange lande udfordret af, at det bliver sværere og sværere at skaffe de nødvendige midler til den ofte tidskrævende graverjournalistik. Samtidig bliver opgaven som vagthund nedprioriteret mange steder, da nedskæringer i medarbejderstaben betyder, at redaktionerne ikke har ressourcer til, at journalister kan dedikeres til alene at arbejde med undersøgende journalistik. COVID-19-pandemien har kun gjort udfordringerne større.

Det er en af konklusionerne fra forskningsprojektet Media for Democracy Monitor 2020, der er gennemført under Euromedia Research Group i 18 lande rundt om i verden i første halvdel af 2020. En gruppe af medieforskere fra Roskilde Universitet står bag det danske bidrag.

Undersøgelsen viser, at man i nogle lande fastholder ressourcer til den undersøgende journalistik, selvom medieøkonomien alle steder er under pres. I Sverige afsætter landsdækkende privatejede nyhedsmedier fast 10 procent af de redaktionelle ressourcer til undersøgende journalistik, men de regionale privatejede medier har dog svært ved at prioritere samme niveau. I Danmark prioriteres den undersøgende journalistik højt hos de førende nyhedsmedier, hvor de fleste har valgt en model med faste gravergrupper til at være drivkraft for den undersøgende journalistik. I Storbritannien, hvor særligt den lokale og regionale presse er hårdt udfordret på økonomien, har man også formået at fastholde niveauet på produktionen af undersøgende journalistik i de store mediehuse. Også i Australien kan man se, at graverjournalistikken stadig prioriteres højt – særligt hos tv-stationerne – men også her sker det på trods af reducerede økonomiske midler til arbejdet.

”Det er naturligvis glædeligt, at de landsdækkende nyhedsmedier i Danmark fastholder deres fokus på undersøgende journalistik. Men med til den historie hører jo også, at der er lanceret økonomiske hjælpepakker til medierne som følge af COVID-19-pandemien, så de store dagblade kan fastholde deres prioriteringer i en tid, hvor økonomien er ekstraordinært presset. Når vi samtidig ser en stor nedgang i satsningen på undersøgende journalistik i mange andre lande, så viser det, at en af de vigtigste samfundsmæssige opgaver for journalistikken hviler på et usikkert grundlag”, siger lektor Eva Mayerhöffer fra Roskilde Universitet.

Under økonomisk pres

I nogle lande, f.eks. i Grækenland og Italien, er den undersøgende journalistik særlig hårdt ramt af den pressede økonomiske situation. På den anden side af Atlanterhavet har medieorganisationer i Chile måttet skære væsentligt ned på produktionen af nyheder, der tager afsæt i undersøgende journalistik. I stedet bliver graverjournalistikken en opgave for freelancere og andre, der ikke er fast tilknyttet de traditionelle nyhedsmedier.

I andre lande har man indtil videre fundet ad hoc-løsninger til den undersøgende journalistik. I Finland har public service-mediet YLE således prioriteret flere ressourcer til den undersøgende journalistik i et forsøg på at balancere nedgangen i graverjournalistik hos de private medier. I Holland er der lavet en midlertidig tilskudspolitik til journalistiske projekter, der sætter kvalitet og den undersøgende metode i højsædet. I nabolandet Belgien har man i Flandern lavet lignende modeller i et mediemarked, der i forvejen er præget af økonomisk tilbagegang. Og i Chile har et selvstændigt center for undersøgende journalistik udviklet en model, der gennem crowdfunding skal sikre, at der stadig kan produceres undersøgende journalistik.

Samlet set viser undersøgelsen, at de mediemarkeder, der verden over i forvejen var presset af økonomiske udfordringer, lider under COVID-19-pandemien, og at den journalistiske kerneopgave som samfundets vagthund mange steder er hårdt ramt af krisen. I enkelte lande kan de store privatejede medier fortsat prioritere den undersøgende journalistik, men i de fleste lande i undersøgelsen fører de økonomiske udfordringer til tilsvarende store udfordringer for den undersøgende journalistik.

Læs mere i det nye policy brief, som kan læses i sin fulde længde og downloades fra Euromedia Research Groups hjemmeside.

Om projektet

Media for Democracy Monitor 2020 (MDM) er et fortløbende forskningsprojekt, der undersøger nyhedsmediers arbejde og betingelser i demokratiske lande. Den første rapport udkom i 2011, hvor forskere fra 10 lande bidrog. Resultaterne er udgivet af Nordicom og på Euromedia Research Groups hjemmeside.

I 2020 har forskere fra 18 lande brugt MDM-indikatorerne til at undersøge deres nationale medielandskaber og udviklingen i forholdet mellem medier og demokrati i mediedigitaliseringsårtiet fra 2010 til 2020. Resultaterne af undersøgelserne offentliggøres i begyndelsen af 2021.

Forskningsprojektet er støttet af The Dutch Journalism Fund og har hjemme hos Euromedia Research Group, hvorfra undersøgelsen er koordineret og ledet af Josef Trappel, University of Salzburg, og Werner A. Meier, University of Zurich.

Det danske bidrag til undersøgelsen er lavet af medieforskere ved Roskilde Universitet: Professor Ida Willig, professor Mark Blach-Ørsten, lektor Eva Mayerhöffer og forskningskoordinator Rasmus Burkal.

Yderligere information

Se Center for Nyhedsforskning.

Læs mere om RUC's fag og uddannelser:

Bachelor: Journalistik

Kandidat: Journalistik