Vis hovedmenu

Internationalt samarbejde

Partnerskaber inden for uddannelse

RUC giver udvekslingsmuligheder for ca. 200 studerende om året og samarbejder med universiteter over hele verden om at tilbyde fælles uddannelsesforløb og personale- og studenterudveksling.

Erasmus+

EU’s Erasmus+ program giver mulighed for at millioner af studerende kan studere, uddanne sig og få erfaring i udlandet.

Bilaterale aftaler

RUC har indgået partnerskabsaftaler om udveksling af studerende med en række universiteter uden for Europa, som giver de studerende mulighed for at få global erfaring uden at skulle betale studieafgift.

Fælles kandidatuddannelser

Netværk og alliancer

Artistic EU Logo

European Reform University Alliance

Roskilde Universitet er partner i The European Reform University Alliance (ERUA), et strategisk partnerskab som har sat sig som mål at udvikle en innovativ europæisk universitetsalliance som et bud på fremtidens universitet i Europa. Alliancen har formuleret en ambitiøs vision med udgangspunkt i fælles mål og værdier om tværfaglighed og kritisk tænkning inden for forskning, uddannelse og institutionel udvikling.

Ambitionen er at skabe et fællesskab for studerende og ansatte – både fysisk og virtuelt – på tværs af universiteterne i de forskellige lande og uddanne en ny generation af kreative europæere, der kan samarbejde på tværs af sprog, landegrænser og fagligheder og finde ny løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer. Samarbejdet støttes af EU-Kommissionens European Universities Initiative.

Nyt om ERUA
ERUA's regionale engagement (YouTube)

CEA Critical Edge Alliance logo

Critical Edge Alliance

Critical Edge Alliance er et internationalt netværk for universiteter, der fokuserer på studenterdrevet læring, kritisk tænkning, tværfaglig undervisning og forskning og socialt engagement. Critical Edge Alliance’s mål er at fortsætte, udvikle og forny disse traditioner gennem samarbejde mellem institutioner, der ser sig selv som alternativer til konventionel videregående uddannelse, og som forpligter sig til progressive og innovative former for læring, undervisning og forskning.

SDC Sino-Danish Centre logo

Sino-Danish Centre for Education and Research

Partnerskabet blev etableret i 2010 mellem alle otte universiteter i Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Chinese Academy of Sciences (CAS), og University of the Chinese Academy of Sciences (UCAS). Centret udgør en fælles platform for samarbejdet ved at fremme forbindelser inden for uddannelse og forskning og øge mobiliteten for studerende og forskere mellem Danmark og Kina.

UArtic logo

University of the Arctic

University of the Arctic (UArctic) er et netværk af universiteter, forskningsinstitutter og andre organisationer, der beskæftiger sig med uddannelse og forskning i og omkring de nordlige land. UArctic opbygger og styrker kollektive ressourcer og samarbejdsinfrastrukturer, der gør det muligt for medlemsinstitutioner at betjene deres regioner bedre. Gennem samarbejde inden for uddannelse og forskning er hensigten at forbedre den humane kapacitet i nord, fremme levedygtige samfund og bæredygtige økonomier samt skabe globale partnerskaber.

Flere veje til internationalt samarbejde

Virksomhedssamarbejder

Roskilde Universitet samarbejder med en række internationale virksomheder og organisationer. Din virksomhed kan blive en del af samarbejdet, og samarbejdet kan skræddersys til dine behov.

Kontakt: samarbejde@ruc.dk

Internationalt uddannelsessamarbejde

Er du interesseret i at starte et internationalt uddannelsessamarbejde med Roskilde Universitet?

Kontakt: exchange@ruc.dk

 

Vores internationale uddannelser

Er du interesseret i en af de mange internationale uddannelser på Roskilde Universitet?