Dekan: Corona kan gøre et ulige forskningslandskab endnu mere ujævnt

Indlægget er bragt som debatindlæg i Altinget d. 14. august 2020.

Et af de områder, der er ramt hårdt af coronakrisen, er forskningen. I forvejen er forskning ikke blandt vores nationale topprioriteter. Danmark bruger en procent af sin BNP på forskning, og det er i forvejen i underkanten.

Hvis samfundsøkonomien mindskes, vil en procent følgelig også betyde væsentligt færre penge i absolutte kroner til forskningsområdet.

Hvis den økonomiske krise eksempelvis kommer til at medføre et fald i BNP på fem procent, vil det medføre katastrofale besparelser for forskningen, hvis forskningens procentuelle andel af BNP ikke stiger.
 

Rammer de svageste hårdest

Dertil kommer, at vilkårene for forskning er meget forskellige mellem hovedområder, generationer, private forhold og køn. DEA og Dansk Center for Forskningsanalyse undersøgte sagen i 2019, og påviste at en mindre gruppe af forskere løber med næsten hele puljen.

20 procent af den samlede bestand af forskere i Danmark modtager 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler.

Undersøgelsen viste også, at midlerne er koncentreret markant indenfor medicinsk, naturvidenskabelig og teknisk forskning, og at mandlige forskere henter væsentligt flere konkurrenceudsatte midler end kvinder.

Dertil kommer, at det tager længere og længere tid for nyslåede ph.d.-er at blive lektorer. Og mens vejen til et lektorjob er kortest for mænd uden børn, er den længst for kvinder med børn, mens mænd med børn og kvinder uden er på niveau.
 

Forskelle kan blive forstærket

Små tegn tyder på, at disse i forvejen uheldige forskelle bliver accentueret yderligere af coronakrisen. Tentative undersøgelser viser, at kvinders publiceringsrate er faldet relativt i forhold til mænds under krisen.

Samtidig har corona-nedlukningen ramt de midlertidigt ansatte og yngre forskere særligt hårdt, idet det ofte også er dem, der er hårdest spændt for med små børn og familieforpligtelser.

Hvad angår hovedområder er der endnu ikke nogen opgørelser over, hvordan de mange akutte midler til corona-forskning, som er udgået fra både private og offentlige forskningsfonde, fordeler sig, men det er en gangbar hypotese at forskellene mellem hovedområder vil blive forstærket.

Faresignalerne er derfor mange, og det er vigtigt, at vi sikrer forskningen gode forhold både under og efter krisen, og at vi ikke gør et allerede ulige forskningslandskab endnu mere ujævnt.
 

Kriser kræver bredt udsyn

Faktisk bør det modsatte være konsekvensen, for coronakrisen har skåret ud i pap, at store samfundsudfordringer altid er sammensatte, og at forskningsmæssige forsøg på at tackle udfordringerne derfor skal være fler- eller tværfaglige.

Under krisen har vi haft brug for medicinsk ekspertise, men viden fra samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne har været mindst lige så vigtig, og er det fortsat.

Så længe vi hverken har vaccine eller egentlig behandling, er vores redskaber til bekæmpelse af coronavirus nemlig menneskelig adfærd. Det samme gælder krisens konsekvenser, som tydeligvis ikke kun er medicinske, men også økonomiske, kulturelle og menneskelige.

Coronakrisen har skåret ud i pap, at store samfundsudfordringer altid er sammensatte, og at forskningsmæssige forsøg på at tackle udfordringerne derfor skal være fler- eller tværfaglige.

Det sammensatte og flerfaglige gælder ikke kun coronakrisen, men også andre store kriser.

Se bare på klimakrisen. Her burde vi for længst have grebet til hele videnspaletten, også den der handler om adfærd, lovgivning og økonomi. Nu er tiden forhåbentlig kommet.
 

Mere information

For yderligere information kontakt dekan Julie Sommerlund, e-mail: sommerlund@ruc.dk, mobil: 4216 0611