| Tæt på videnskaben

Spindoktorer kontrollerer den politiske journalistik

De historier, du læser i avisen om betalingsringen, grænsekontrol og privathospitaler er i høj grad styret af politikernes spindoktorer. Det afslører et nyt RUC-speciale, der giver indblik i, hvordan mediernes historier bliver til
Lars Loekke
Lars Løkkes og andre danske politikeres rådgivere styrer i høj grad den politiske journalistik, viser ny undersøgelse.

 

Politiske journalister mener selv, at de er kritiske vagthunde, der undersøger og afslører og holder magthaverne i ørerne - men virkeligheden ser noget anderledes ud, viser et nyt RUC-speciale, som de to journalist-uddannede kandidater Trine Møller og Charlotte Boman Hede står bag.  

Fx er det ganske almindelig praksis, at journalister og spindoktorer deler madpakke på Christiansborg for samtidig at forhandle om morgendagens avisoverskrifter.

”De har begge nogle ressourcer, som den anden er interesseret i. Spindoktoren har de gode historier. Og journalisten kan give spindoktorens politiker opmærksomhed i mediedagsordenen. Det betyder, at der foregår hemmelige forhandlinger imellem dem”, siger Trine Møller.

”Som læser har man ikke en chance for at se, hvem der har ’skrevet’ historien for dig. Det overraskende er, at hverken journalister eller spindoktorer ser det som et demokratisk problem”, påpeger hun.

Instruerer de ’uafhængige’ kilder
I det hele taget er der langt fra vandtætte skoder mellem den 4. statsmagt og politikernes rådgivere, viser specialet, der bygger på anonymiserede spørgeskemaundersøgelser og interviews med både politiske journalister og spindoktorer.
 
Journalisternes artikler er nemlig i høj grad præget af spindoktorernes dagsorden. Også i mere udpræget grad end journalisterne selv er klar over. Fx mener journalisterne, at så længe de får uafhængige kilder til at bekræfte en historie, så er sagligheden sikret. Problemet er bare, at spindoktoren sommetider har talt med de relevante kilder først.
 
En af de spindoktorer, de studerende har talt fortæller, at samtidig med, at han ’giver’ en historie, så ringer han til de kilder, som han regner med, journalisten ringer til - og aftaler med dem, hvad de skal sige. Spindoktoren ved nemlig, at kilderne har en interesse i at være enig med spindoktoren, som i interviewet beskriver forholdet til kilderne således:

”Typisk gør jeg det samtidig med, at jeg sælger historien, så ringer jeg til den eller de aktører, som journalisten muligvis ringer til og fortæller, at journalisten har den her rapport, og at han nok snart ringer aktøren op. De her aktører tænker altid, at de har en interesse i at være på god fod med ministeriet.”

Forfatterne af specialet mener, at synet på journalister og den rolle de spiller i samfundet må revurderes:

”Vi synes ikke, at journalister længere alene skal ses som objektive vagthunde, simpelthen fordi der ikke er meget objektivitet i at forhandle med sine kilder, som de politiske journalister gør med spindoktorerne”, siger Trine Møller.

En klar afsender
Hvilken konsekvens har det for den enkelte læser, at den politiske journalistik til en vis grad er styret af Christiansborg?

”At man som læser ikke har en ærlig chance for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til de historier, man læser i pressen. Hvis man udelukkende tror, at medierne er en objektiv vagthund, så tror man jo også, at man kan tage de historier, som journalisterne skriver, for gode varer.”

Er det ikke kun naturligt, at der er en form for 'noget for noget’-forhold mellem journalister og spindoktorer, som jo er afhængige af hinanden?

”Jo, det er naturligt. I takt med at der er kommet flere og flere medier, og der er kommet 24-timers-nyhedskanaler, så er presset steget på journalisterne. De skal løbe hurtigere end nogensinde før, og det indebærer desværre, at de ikke har tid til at finde mange af deres historier selv. Samtidig skal de jo have deres historier et eller andet sted fra, og hvem er tættere på en politiker end hans spindoktor?, siger Trine Møller, men efterlyser, at afsenderen på historierne bliver mere synlig for læseren:

”Fx siger en journalist, vi har talt med, at de netop har skrevet en historie på baggrund af en undersøgelse, som Radikale havde lavet om et emne. Der sagde journalisten, at de gjorde meget ud af at skrive, at undersøgelsen var foretaget af Radikale, så læseren evt. kunne tage kritisk stilling til resultatet”, fortæller Trine Møller, der mener, at ansvaret for det lidt forplumrede forhold mellem journalisterne og magthaverne ikke udelukkende kan placeres hos de ’manipulerende spindoktorer’:

”Journalisterne er ikke for gode selv. Og i virkeligheden har journalisterne et meget harmonisk forhold til spindoktorerne.”

Læs flere historier om forksning fra RUC

Fakta

Specialet ’Nyheder til forhandling – en undersøgelse af forholdet mellem politiske journalister og spindoktorer på Christiansborg’ er skrevet af Trine Møller og Charlotte Boman Hede, som har læst hhv. Journalistik og Socialvidenskab og Journalistik og Kultur- og sprogmødestudier på RUC.

Gennem spørgeskemasvar fra 93 journalister og 25 spindoktorer samt 12 kvalitative interview med journalister og spindoktorer fra ministerier og partier viser Trine Møller og Charlotte Boman Hede, hvordan journalisters og spindoktorers arbejde er filtret ind i hinanden, og hvordan de politiske rådgivere har kontrol over mange af de politiske historier i medierne.

Til spørgeskemaundersøgelsens udsagn ’Journalisterne kan tage mine ord for gode varer’, er det kun er 5 % af spindoktorerene, der erklærer sig ’Helt uenig’.