Tværsektorielt samarbejde: Brugere, frivillige og professionelle i det sociale entreprenørskab
Modul 3 sætter fokus på, hvordan forskellige aktører påvirker og former det sociale entreprenørskab i krydsninger mellem det civile samfund, private og offentlige sektorer. Brugere, frivillige og professionelle har alle forskellige positioner, funktioner og mål i det sociale entreprenørskab og modulet giver dig en teoretisk indsigt i, hvordan disse aktører kan forstås i et historisk og internationalt perspektiv. Det sociale entreprenørskab indgår ofte i tværsektorielle partnerskaber og modulet giver teoretisk indsigt i, hvordan brugere, frivillige og professionelle kan forstås i eks. sociologiske, kulturelle, livshistoriske og subjektive kategorier - samt hvilke betydninger de tværsektorielle partnerskaber får for aktørperspektivet.
Teoriblok
- Køn, kultur og klasse i det sociale entreprenørskab
- Marginalisering, social forandring og læring
Workshops
- Kreative og deltager-aktiverende metoder
- Tvær-fagligt og tvær-professionelt samarbejde
- Udlicitering eller partnerskaber: alternativer til den sociale opgaveløsning
- Skriveworkshop
Undervisnings- og arbejdsform
- Synopsis-formulering
- Projektseminarer og projektfremlæggelser
- Videnskabsteori og metodeundervisning
- Tværgående case-workshop
- Konsulentværksted
Der udarbejdes en skriftlig synopsisopgave, som skal udfolde et begrundet forskningsdesign for masterafhandlingen og indeholde argumentation for valg af problemstilling, teorivalg, de videnskabsteoretiske, metodiske tilgange og den relevante empiri.
Prøveform
Mundtlig gruppeprøve med udgangspunkt i synopsis. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af synopsis og den mundtlige præstation. I modul 3 anvendes masterseminaret til en prøveform, hvor masteropgavens første del præsenteres og vurderes.