Forskningscenter > PandemiX Center > Nyhed

Mads Villefrance Perner modtager international postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond

Mads Villefrance Perner modtager international postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. I alt får 13 unge talentfulde forskere mulighed for ophold i internationale forskningsmiljøer som en del af postdoc-programmet. Projektet tager udgangspunkt i en af de største omvæltninger i nyere historie, den såkaldte epidemiologiske transition.
Foto: Mads Villefrance Perner. Kreditering: Zarko Ivetic.
Foto: Mads Villefrance Perner. Kreditering: Zarko Ivetic.

 

Se alle støttede forskningsprojekter her.

Mads Villefrance Perner modtager international postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. I alt får 13 unge talentfulde forskere mulighed for ophold i internationale forskningsmiljøer som en del af postdoc-programmet. I sit projekt Social inequality, mortality and causes of death during the epidemiological transition in Copenhagen, 1861-1940 tager Mads Villefrance Perner udgangspunkt i en af de største omvæltninger i nyere historie, den såkaldte epidemiologiske transition. 

Han beskriver projektet således: Den epidemiologiske transition beskriver overgangen fra et demografisk regime, hvor den gennemsnitlige levetid var kort og hvor den typiske dødsårsag var en smitsom sygdom, til et med lang levetid og hvor hjertekarsygdomme og kræft fylder markant mere. Vi ved, at overgangen foregik i Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af det efterfølgende århundrede, men det er uvist om tempoet var det samme i alle samfundslag. Meget tyder på at mere velstillede familier havde bedre muligheder for at lade fremskridt inden for medicin, hygiejne og ernæring komme dem til gode. Det betyder i så fald at de uligheder i sundhed, vi kender fra nutidens Danmark, har sine rødder i den epidemiologiske transition i begyndelsen af 1900-tallet. 

Der mangler dog empirisk bevis før vi kan sige, at det var tilfældet, og formålet med dette projekt er derfor at undersøge uligheder i dødelighed i København ved hjælp af nye historiske datasæt: Københavns Begravelsesprotokoller, som indeholder data om næsten alle københavnske begravelser fra 1861 til 1940, og Politiets Registerblade, en forløber for Folkeregistret, som dækker perioden 1892 til 1923. I kombination, og ved bruge af sofistikerede kvantitative metoder, kan de historiske kilder hjælpe os med at studere fortidens uligheder i sundhed, som vi kan spejle nutidens samfund i.

Se alle støttede forskningsprojekter her.