Hvor risikabel må sygdomsforskning være?
Gain-of-function-forskning, hvor man manipulerer virusser for at forstå, hvordan de kan sprede sig eller blive mere dødelige, har været et kontroversielt emne i videnskabelige kredse. Målet med sådanne eksperimenter er at opnå viden, som kan hjælpe med at forberede os på fremtidige pandemier. Men risikoen ved denne type forskning er høj – en farlig virus kan potentielt undslippe laboratoriet og forårsage en global katastrofe.
Et eksempel på den type forskning, der skaber bekymring, er et studie fra 2012, hvor forskere ændrede H5N1-influenza-virusset, så det kunne spredes lettere blandt pattedyr. Sådanne studier har fået forskere til at diskutere, om gevinsterne i form af viden er værd at løbe risikoen for, at en virus undslipper et laboratorium.
Debatten om gain-of-function-forskning er delt, og forskere er uenige om, hvorvidt de potentielle fordele opvejer de farer, der følger med. I forbindelse med COVID-19-pandemien er der blevet spekuleret i, om SARS-CoV-2, virussen bag COVID-19, kunne have undsluppet et laboratorium. Selvom der ikke er konkrete beviser, har pandemien tydeliggjort, hvordan potentielt farlig forskning kan få globale konsekvenser. Men et er klart: Hvis det går galt, kan konsekvenserne være katastrofale for hele verden.