Vis hovedmenu

Forskningsprojekt Queer kvinder 1880-2020

Projektperiode: 01/01/2022 - 20/04/2027
Forskningsprojektet Queer kvinder 1870-2020 (New Histories of Same-Sex Relationships 1870–2020) undersøger kvinders romantiske og seksuelle forhold til andre kvinder gennem tiden. Danmark præges ofte af en fortælling om, at LGBTQIA+ personer (dvs. lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, queers, intersex og aseksuelle personer) historisk er gået fra at være kriminaliserede og undertrykte til langsomt at blive accepteret, og opnå rettigheder og inklusion i samfundet.

Selvom denne progressionsfortælling omfatter hele LGBTQIA+ paraplyen, så er den primært baseret på forskning om mænds relationer. Vi har derfor et stort hul i vores viden, da kendskabet til LGBTQIA+ historie reelt begrænser sig til et kendskab til mænd. Det er dét hul, som forskningsprojekter ’Nye historier om kvinders relationer til kvinder 1870-2020’ vil forsøge at udfylde. En væsentlig forskel mellem kvinders og mænd forhold var, at mens mænds seksuelle relationer (såvel som mænd der dansede sammen) var kriminaliseret, så var hverken sex eller dans mellem kvinder ulovligt. Tværtimod peger noget på, at der var en livlig ’lesbisk’ dansekultur i København i første halvdel af det 20. århundrede. Projektet ønsker at bringe nye historier frem i lyset, herunder historier om at flere kvinder (inkl. ’kvinder’ som i dag kaldes ikke-binære eller trans) fra 1870’erne til 1950’erne indledte romantiske og seksuelle forhold med hinanden, som i højere grad var accepteret af familier og lokalsamfund, end man har indtil nu har forestillet sig.

På den måde ønsker projektet at gen-skrive historien, og vise, at den er mere kompleks, end de fleste af os hidtil har troet. Samtidig vil projektet bruge den nye historie til at udvikle nye køns- og seksualitetsteorier med samt bidrage metodisk til ny arkiv-forskning.

Projektdeltagerne arbejder metodisk med forskellige kildetyper (fotografier, aviser, breve, medicinske journaler, skønlitteratur, mv.) ud fra en hypotese om, at det ikke kun er historisk tid, men også kildetype såvel som kvindernes egne kontekster (såsom sociale klasse og alder), der har betydning for, hvordan deres forhold blev opfattet. Desuden undersøges det – på tværs af kildetyper og tid – hvordan kønsidentiteter og seksuelle praksisser forbindes eller adskilles gennem århundrede.

Projektet er finansieret af Danmark Frie Forskningsfond og løber fra 2022-2026.
Queer kvinder

  • Projektleder

    Rikke Andreassen, professor, Roskilde Universitet, rikkean@ruc.dk


    Forskere 

    Rikke Andreassen, professor, Roskilde Universitet, rikkean@ruc.dk

    Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek, mkkm@kb.dk

    Marie Lunau, postdoc, Roskilde Universitet, lunau@ruc.dk 

    Sofia Keller Bakhsh, videnskabelig assistent, Roskilde Universitet, sofiakb@ruc.dk 

  • Delprojekt: Avisernes myriader af historier

    Rikke Andreassen, professor, Roskilde Universitet, rikkean@ruc.dk

    De danske aviser er for nyligt blevet digitaliseret, og det åbner for en samlet (online) adgang til fortidens medier. Delprojektet undersøger beretninger om kvinders relationer til kvinder ved at analyse glemte skandalehistorier, fødselsdagsportrætter, dødsannoncer og nekrologer såvel som kunst- og teateranmeldelser. Delprojektet viser mange forskellige typer af historier med forskellige fremstillinger (positive, negative og neutrale) af fortidens forhold mellem kvinder. Metodisk undersøger delprojektet, hvordan forskningen kan give stemme til de, der ikke selv skrev, men som der kun blev skrevet om.  

    Avisudklip starten af 1900-tallet om fattige kvinder

    Delprojekt: Sexarbejdere, lægevidenskab, politi og oprør.

    Rikke Andreassen, professor, Roskilde Universitet, rikkean@ruc.dk

    Gennem analyser af politirapporter, hospitalsrapporter og lægevidenskab belyser projektet kvinders homoseksuelle forhold såvel som det videnskabelige syn på fattige kvinder og sexarbejdere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De medicinske rapporter beskriver vedvarende, hvordan kvinder, især sexarbejdere, var i romantiske og seksuelle relationer med hinanden. Projektet viser overraskende, at hverken politi og lægevidenskaben tilsyneladende var forarget eller forbavset over kvindernes homoseksuelle forhold. Det peger på, at forholdene ikke var særligt stigmatiserede i perioden. Projektet dykker ned i lægevidenskabens undersøgelser af tatoveringer, og her viser det sig, at mange kvinder havde navnet på deres elskerinde tatoveret på kroppen. Mens lægevidenskaben ofte betragtede sexarbejdere, især dem med tatoveringer, som moralsk underlegne og mindre begavede, viser projekter, hvordan tatoveringerne også kan ses som en del i kvindernes egen selvfortælling, agens og som en del af deres fællesskab. Ligeledes belyser projektet kvindernes modstand mod autoriteter som læger og politi. Endelige søger projektet at lokalisere de enkelte kvinder, som videnskaben omtaler, for at forfølge deres individuelle historier og skæbner. 
     

    Delprojekt: Queerkvinder i kunst- og kulturmiljøet i perioden 1880-1910

    Mette Kia Krabbe Meyer, Senior Research Fellow, Special Collections, Royal Danish Library, mkkm@kb.dk

    I sidste del af 1800-tallet gjorde en gruppe kvinder i kunst-, kunsthåndværk- og kulturmiljøet karriere. Mange af dem levede sammen med kvinder, og jeg undersøger, hvordan deres fag førte dem sammen, og hvordan de indgik i personlige og politiske fællesskaber på kryds og tværs. Mit udgangspunkt er den visuelle kultur, og jeg har fokus på kunst og fotografi som kvindefag, men også på billedernes rolle i at udvikle og udtrykke en ny form for identitet. Nogle af kvinderne stak ud med deres udseende og livsstil; de havde kort hår, røg og cyklede, men projektet handler om alle kvinderne. Om billeder af dem, om deres arbejde, deres venskaber, professionelle partnerskaber, bofællesskaber, forhold til og ”ægteskaber” med kvinder.

    I undersøgelsen anvender jeg fotografier, men også en række andre kilder, der skaber nye fortolkningsområder og rammer. En del af projektet er således også at udvikle en analysemetode til arbejdet med disse kilder, særligt med fotografier. Både fotografier, der afbilder mennesker, hvis historie, man kender, men også fotografier af ukendte, hvor hver beskuer lægger noget forskelligt i kropssprog og relationer. Dvs. hvorledes man skelner mellem forskellige udsigelsesforhold i arbejdet med fotografier.


    Delprojekt: Det Følsomme og Rebelske Queer Arkiv

    Marie Lunau, postdoc, Roskilde Universitet, lunau@ruc.dk 

    Gennem kærlighedsbreve mellem kvinder omkring 1900 undersøger jeg deres relationer og følelser i forhold til seksualitet, kærlighed, fællesskab og oprør. Jeg arbejder ud fra tesen om, at et queer arkiv er et følelsesarkiv, og at et arkiv af følelser kan frembringe kompleksiteter, modsætninger og nuancer ved historiske begivenheder, der overskrider traditionelle tilgange til arkivet. Ved at sammenbringe affektteori og queer teori i en historisk kontekst udforsker jeg alternative måder og metoder til at repræsentere og forestille sig queer personers liv. For eksempel har jeg til hensigt at skrive imod etablerede narrativer, der forsøger at fastholde queer kvinder i marginaliserede fortællinger om fraværende familier og ensomme liv, og i stedet skabe plads til begær, rebelskhed og fællesskab.

    Brevene, vi arbejder med, er fundet i politirapporter, der beskriver arbejderklassens kvinder, som sælger sex i slutningen af 1800-tallet. Disse politidokumenter reproducerer ofte vold, kontrol og tavshed om queer kvinder. I dette projekt forsøger vi at fortælle queer kvinders historier uden at gentage eller genskabe den overvågning og disciplinering, som de offentlige kilder ofte dokumenterer. Derimod repræsenterer brevene kvindernes egne oplevelser og følelser af længsel, kærlighed, glæde, fællesskab, modstand og oprør. Vi arbejder vi også med en metode, hvor vi blander historiske fakta og kilder med ’kritisk fabulation’ for at udfylde de tavse, mangelfulde og/eller voldelige steder i arkiverne. 

Publikationer

Flere publikationer

Aktiviteter

Presseklip

Flere presseklip
Mary Steen: Kunstnerne Emilie Mundt og Marie Luplau i deres hjem på Frederiksberg, 1885.
.. Mary Steen: Emilie Mundt og Marie Luplau i deres hjem på Frederiksberg, 1885.

Overblik over forskning på RUC

Base på RUC

Forskningsprojektet hører hjemme på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Relaterede forskningsenheder: Kultur og Medier Forskningsgruppe // Center for Køn, Magt og Mangfoldighed Forskningscenter

Ph.d.-skole: Ph.d.-skolen for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Uddannelser og fag: Kultur- og Sprogmødestudier // Kommunikation // Media and Communication // Humanistisk Bachelor

Forskning fra Roskilde Universitet

Forskning - overblik

ikon for website

Mere om forskningsprojektet

Mere viden om projektet "Queer kvinder 1880-2020":

Forskningsprojektet på RUCs forskningsportal

Projektets profil på Instagram

Profil

Kontakt

Projektleder

Rikke Andreassen,
Professor
Tlf: +45 4674 3789
rikkean@ruc.dk