Forsker Maarten van Wijhe jagter epidemier gennem computerdata

Link til artiklen på RUC Paper.

_{Skrevet af Cecilie Uhre Jørgensen for RUC Paper}

Som 12-13-årig i hjembyen syd for Nijmegen i det østlige Holland slår postdoc-forsker Maarten Van Wijhes interesse i sygdomsudbrud gnister for første gang. Han støder på udtrykket epidemiolog, da han ser filmen Outbreak, hvor hovedrollen har lige netop dette erhverv og kæmper mod en Ebola-lignende infektion i en californisk by. 

»Jeg tænkte: Det, er det, jeg skal. Så filmen var helt klart der, hvor gnisten opstod. Men jeg render ikke rundt og jagter aber, som epidemiologen gjorde i filmen. Jeg laver datadelen, jagter information fra databaser i computere«, fortæller han.

Post. Doc. Maarten van Wijhes kontor i bygning 27.2 på RUC er da også langt fra katastrofe-scenarier i Californien. Her, i stringente og ryddelige omgivelser, bruger han halvdelen af sin arbejdstid på at vejlede og forske på RUC. 

Maarten van Wijhes er endt på RUC af lidt tilfældige årsager. Til en epidemikonference i 2013 mødte han tilfældigvis professor Lone Simonsen, som forsker i Population Health Sciences på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC. De stod begge og nærstuderede en plakat.

»Plakaten handlede vist om noget historisk, jeg kan ikke huske præcis hvad, men jeg ved, at vi mødtes her. Vi havde samme interesse i epidemiske udbrud fra fortiden, og det var startskuddet til vores samarbejde«, fortæller han. 

Det var senere Lone Simonsen, der fik ham overtalt til at søge mod Danmark som led i hans postdoc. 

»Hun oprettede sin forskningsgruppe på RUC og havde brug for nogle kolleger. Jeg var en af de første, hun ansatte«, fortæller han. 

Det var ikke kun samarbejdet med Lone Simonsen, der fik valget til at falde på Danmark. Maarten van Wijhe har nemlig en tante, en onkel og en niece i Danmark. 

»Da jeg overvejede at lave en postdoc, så tænkte jeg, at hvis jeg skulle gøre det i et andet land, ville Danmark være mit første valg – fordi jeg har familie her«, fortæller han. 

»Jeg elsker at studere infektionssygdomme, de er nogle meget udspekulerede små ting. Det er min personlige motivation ud over at fordybe mig i data«

Forskning kan hindre fremtidige udbrud

At studere vaccineprogrammer og infektionssygdomme er blevet Maarten van Wijhes levevej, fordi han blandt andet synes, at det er interessant at se på, hvordan en sygdom spreder sig og udvikler sig. Og så finder han vaccineprogrammer fascinerende, fordi programmerne er en relativ ny opfindelse i menneskets strategi mod infektionssygdomme, og derfor er det spændende at undersøge, hvor stor en effekt vaccineprogrammerne præcis har. 

 »Mennesket har altid skullet kæmpe mod infektionssygdomme og epidemier. Nu til dags spiller infektioner og epidemier en langt mindre rolle i vores liv sammenlignet med tidligere, i det 20. århundrede. Få mennesker dør af epidemier nu. Dog truer nogle infektioner som ebola stadig menneskeheden. Jeg er fascineret af, hvordan disse sygdomme har påvirket vores samfund i forhold til eksempelvis udviklingen af vacciner«, fortæller han.

Selvom Maarten van Wijhe ikke jagter aber i junglen, ligesom hans barndomsidol Sam Daniels fra Outbreak, er han glad for, hvor han er endt. Han vil nemlig langt hellere jagte data frem for aber. Udover at være tiltrukket af forskningen inden for kampen mod sygdomsinfektioner, har han en stor forkærlighed for at grave sig ned i tal og beskrivelser af infektionssygdomme og epidemier. 

»Jeg elsker at studere infektionssygdomme, de er meget udspekulerede små ting. Det er min personlige motivation ud over at fordybe mig i data«, uddyber han. 

»På RUC har vi lige arbejdet på et projekt om Den Spanske Syge, der hærgede for præcis 100 år siden. Vi har kigget på gamle data, der viser nogle interessante aldersmønstre og har undersøgt, hvem der fik den, hvor den kom fra, hvordan den spredte sig fra land til land og by til by. Samt hvordan den udviklede sig«, fortæller han. 

Undersøgelserne kan være med til at løse fremtidige problemer inden for epidemiologiske sygdomme. For hvis man ved, hvordan sygdomme spredte sig i fortiden, kan man måske forudse, hvordan udbruddene kommer til at sprede sig i fremtiden, fortæller han.

Link til artiklen på RUC Paper.

_{Skrevet af Cecilie Uhre Jørgensen for RUC Paper}

Vacciner kan forhindre dødsfald

I Danmark prøver Maarten van Wijhe at udarbejde de tilsvarende beregninger for de danske vaccineprogrammer, altså de børnevacciner, der gives gratis i Danmark. Når Maarten van Wijhe ikke befinder sig på RUC, er han nemlig ofte at finde på Statens Serum Institut, hvor han bruger den anden halvdel af sin arbejdstid. 

Her arbejder han på et stort europæisk projekt, hvor man estimerer byrden af Respiratorisk syncytial-virus. Det er en virus, som formodentligt er blandt den mest almindelige årsag til akut bronkitis hos små børn.

»I Holland og måske også i Danmark er vaccinedækningen på mæslinger ikke så høj, som den burde være. Og det har den ikke været i nogle år«.

 

»Vi prøver at estimere, hvor mange der er smittet, og hvad smitterisikoen er i flere europæiske lande. Jeg forsker på den danske del og har kollegaer fra blandt andet Norge, Finland, Skotland, Holland og Italien. Det er en ret stor europæisk undersøgelse«, konkluderer han. 

Hans nuværende arbejde har tråde tilbage til den Ph.d., han afsluttede i september 2018 på Groningen Universitet. Her undersøgte han hvor mange dødsfald, som vaccineprogrammet i Holland har forhindret i en historisk kontekst. Altså fra de blev indført og frem til nu. Disse tal kan bruges til at underbygge hvor vigtigt, det er at blive vaccineret. Maarten van Wijhes fordybede sig særligt i børnevaccinerne, som gives gratis i Holland. 

»Vores beregninger var de første af sin slags. Der var ikke tidligere udarbejdet samme estimat over, hvor effektive vaccineprogrammerne har været«, forklarer han og tilføjer:

»Vores udregninger kom i medierne og blev anerkendt som antallet af dødsfald, der var undgået på grund af vaccineprogrammerne i Holland. Vores arbejde kan hjælpe læger og andre mennesker, der arbejder med vaccineprogrammer. Tallene giver dem noget at referere til, når de for eksempel skal tale med forældre om vaccination af deres børn«. 

Det kan eksempelvis være som et argument for at vaccinere mod mæslinger.

»I Holland og måske også i Danmark er vaccinedækningen på mæslinger ikke så høj, som den burde være. Og det har den ikke været i nogle år«, siger han. 

Vaccinedækning er den procentdel af en befolkning, der har fået de vacciner, der anbefales for en bestemt sygdom i vaccineprogrammet. Hvis dækningen er over 95 pct. på mæslinger, er risikoen for et nyt udbrud af sygdommen lav, men ligeså snart procentdelen ligger under, er flere og flere mennesker modtagelige over for sygdommen, og derfor er der større risiko for et nyt udbrud.  

Vaccinedækningen er forskellig fra infektionssygdom til infektionssygdom og bygger blandt andet på, hvor hurtigt en sygdom spreder sig. 

»Hvis vi får pengene til det, er et fremtidigt projekt at udregne risikoen for, at et sådant udbrud af mæslinger sker. Hvis du ikke bliver vaccineret, hvad er så din faktiske risiko for at blive syg?« forklarer han.

Link til artiklen på RUC Paper.

_{Skrevet af Cecilie Uhre Jørgensen for RUC Paper}