Færre annoncører, men flere abonnenter på de nordiske nyhedsmedier under covid-19-pandemien

Flere nordiske medievirksomheder har rapporteret om rekordsalg af digitale abonnementer som et resultat af covid-19-pandemien. Det viser en ny rapport fra Nordicom, som forskere ved Roskilde Universitet har været med til at udarbejde.

Nordiske forskelligheder

Efter mere end et år med covid-19-pandemien, står det klart, at både de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser ikke har været ensartet bandt de nordiske lande. Det samme gælder de politiske reaktioner og konsekvenserne for mediesektoren.

- De nationale markeder for professionelle nyhedsmedier i Norden har alle deres unikke struktur med stor variation med hensyn til størrelse, rækkevidde, finansieringsmodeller og økonomisk styrke. Synet på statsstøtte til private medier ser også forskelligt ud i de nordiske lande. En omfattende økonomisk og samfundsmæssig krise – som covid-19 – tydeliggør mange af disse forskelle, siger Ida Willig, professor ved Roskilde Universitet og en af ​​redaktørerne bag rapporten.

Faldende annonceindtægter

Den hurtige afmatning i de nordiske økonomier i foråret 2020 førte straks til et dramatisk fald i viljen til at investere i de nordiske reklamemarkeder. Faldet i reklamer var særlig stort i trykte aviser, hvor faldet i de fire store nordiske lande (Danmark, Finland, Norge og Sverige) udgjorde omkring 25 procent i 2020. Dette svarer til et indtægtsfald i størrelsesordenen EUR 290 millioner. Samtidig steg investeringerne i onlineannoncering i tre ud af fire lande.

- Pandemiens begrænsninger har medført en ændret adfærd på reklamemarkedet på en meget radikal måde. Mens mange fysiske butikker har haft en vanskelig tid, er online handlen vokset kraftigt. Det har øget interessen for online-markedsføring. Det er en udvikling, der har været til gavn for globale reklameplatforme som Google og Facebook, og som har stillet nationale og lokale reklamemedier dårligt, siger Jonas Ohlsson, direktør for Nordicom.

Øgede indtægter fra publikum

På samme tid som de private nyhedsmedier har fundet det stadig sværere at fastholde deres annoncører, er det modsatte sket på publikumsmarkedet. I 2020 blev der rapporteret om en betydelig stigning i rækkevidden af ​​nyhedsmedier af forskellige slags fra alle de nordiske lande – ikke mindst online. Den øgede interesse for nyheder har også ført til øget betalingsvillighed for nyhedsmediernes digitale indhold. Rapportens resultater peger på en klar stigning i andelen af ​​husstande i de nordiske lande, der vælger at betale for nyheder online.

- De professionelle nyhedsmedier har spillet en vigtig rolle i pandemien. Både til formidling af information og kontrol med politiske beslutninger. Flere studier viser også, at tilliden til de nordiske nyhedsmediers dækning er steget i 2020. Det faktum, at flere har valgt at betale for nyheder, er et tegn på, at professionel journalistik har styrket sin position blandt publikum under pandemien, siger Ida Willig.

Stigning i støttebeløb

Det dramatiske fald på reklamemarkedet i foråret 2020 blev fulgt af ​​en intens debat om særlige støtteforanstaltninger til mediesektoren. Resultatet var, at der i 2020 var direkte statsstøtte til private nyhedsmedier i alle nordiske lande. I alt beløb dette sig til et rekordbeløb på 275 mio. EUR. Omkring en tredjedel af dem bestod af særlig pandemisk støtte. Forskellene mellem de nordiske lande var imidlertid store. I forhold til befolkningsstørrelse var direkte støtte til private nyhedsmedier ca. ti gange så stor i Sverige og Danmark som den var i Finland i 2020.

- Det nordiske mediesystem har historisk været præget af en aktiv mediepolitik, der har involveret både en stor offentligt finansieret public servicesektor og særlige støtteforanstaltninger til private nyhedsmedier. I løbet af det sidste årti er denne model blevet mere og mere politiseret, og de nordiske lande har i stigende grad valgt forskellige veje i formuleringen af ​​den nationale mediepolitik. Tilstrømningen af ​​brugere til både public service og de private nyhedsmedier under pandemien har vist værdien af ​​den nordiske model. Det giver øget aktualitet til mediepolitiske spørgsmål, selv efter pandemien, siger Jonas Ohlsson.

Rapporten er lavet på vegne af Nordisk Ministerråd og medieforskere fra alle de nordiske lande har medvirket til at kortlægge udviklingen blandt ​​de private nyhedsmedier i pandemiåret 2020.

Rapporten kan hentes gratis fra Nordicoms hjemmeside.

Fra Roskilde Universitet har professor Ida Willig, professor Mark Blach-Ørsten og forskningskoordinator Rasmus Burkal medvirket til undersøgelsen.