Dette døde danskerne af i 1800-tallet
En sensommerdag i 1853 gør en præst status over dagens kirkeligegerninger: En travl dag, med begravelser fra morgen til aften. Præsten noterer de dødes navn i kirkebogen, sukker og tørrer sveden af panden.
I morgen ser ud til at blive ligesom i dag, for i kapellet ligger allerede flere ofre for den dødelige koleraepidemi, der holder byen i et jerngreb.
Næsten 200 år senere er præstens sirlige håndskrift i kirkebogen del af det datamateriale, som gør det muligt at kortlægge de mest dødelige epidemier i 1800-tallets Danmark. Præstens notater er blevet til et vigtigt stykke epidemihistorie og kan måske endda hjælpe os med at forstå fremtidens sygdomsudbrud. Mon han selv havde forestillet sig det dengang?
Kirkebøger og historiske epidemier
Til enhver kirke i Danmark hører der en samling af kirkebøger, som er registre over enhver dåb, begravelse og vielse, der har fundet sted i kirkens sogn.
Hvornår danske præster først begyndte at føre kirkebog er uvist, men den ældste bevarede kirkebog stammer fra Hjordkær sogn i Sønderjylland og går tilbage til 1573.
I 1645 blev præsterne pålagt at føre kirkebog, men op gennem 1600- og 1700-tallet var det op til præsten selv at bestemme, hvordan han gjorde det.
Ved en reform i 1814 udstak staten retningslinjer for, hvordan kirkebogen skulle føres. Alle kirkebøger fik det samme layout, og præsterne skulle nu notere hver dåb, begravelse, vielse, konfirmation, til- og fraflytning fra sognet.
Fordi layoutet og informationer blev strømlinet, har det været muligt at transskribere alle begravelser (og dermed også dødsfald) i Danmark op gennem 1800-tallet. Det er på baggrund af disse kirkebøger, at vi har undersøgt de næsten fire millioner dødsfald, der fandt sted i Danmark fra omkring 1814 til 1915.
Vores arbejde giver et overblik over alle større epidemier og mortalitetskriser (periode med usædvanligt mange dødsfald) i Danmark i løbet af 1800-tallet og er netop blevet accepteret til udgivelse i det videnskabelige tidsskrift ‘American Journal of Epidemiology’.