Det danske ligestillingspolitiske regime – en ny analyse af dansk ligestillingspolitik

Fra slutningen af 1990’erne kom der en afmatning i dansk ligestillingspolitik. Det er muligvis ved at ændre sig med debatten om seksuel chikane. Folketinget har været præget af politisk konsensus om bl.a. ligestillingspolitik, men i 2000’erne og 10’erne ser vi konturerne af stigende konflikt og polarisering. Ligestilling er indskrevet i Danmarkskanonen som én af de ti vigtigste danske værdier, men mange vælgere og politikere mener, at ligestilling allerede er opnået eller ’er gået for langt’. Det kan være én af årsagerne til, at Danmark dumper i internationale ligestillingsammenligninger.

Udviklingen i dansk ligestillingspolitik diskuteres i bogen i lyset af både dansk, nordisk og international forskning og bl.a. på baggrund af den første omfattende danske survey om de danske folketingsmedlemmers opfattelse af og engagement i ligestillingspolitik, identificeres brydninger i den parlamentariske diskurs i dag. I fokus er spørgsmålet om, hvorvidt MF’erne anser, at kønsligestilling allerede er opnået.
 

Centrale pointer fra bogen

Hverken politikerne eller arbejdsmarkedets parter driver ligestilling i dag

Rammerne for ligestillingsspørgsmål som f.eks. ligeløn og sexchikane fastlægges både i lovgivning og overenskomster. Den danske arbejdsmarkedsmodel har ikke skabt markante ligestillingsresultater, men det har Folketinget. I dag står ligestilling dog ikke højt på dagsordenen i de danske partier, og emnet rangerer også lavt hos arbejdsmarkedets parter. Når spørgsmålet alligevel får opmærksomhed, så skyldes det bl.a. aktivister i fagbevægelsen, kvindeorganisationerne og toppen af dansk erhvervsliv med sammenkædningen af øremærket fædrebarsel med ønske om flere kvindelige ledere. Gennem de seneste 30 år har retsafgørelser i kølvandet på europæiseringen ændret dansk ligestillingspraksis, især for sexchikane.

Kønskvotering det mest kontroversielle ligestillingsredskab

Kønskvotering er uden tvivl det meste kontroversielle ligestillingsredskab i Danmark både ved valg, i partier og ved sammensætning af virksomhedsbestyrelser. Den danske lov om virksomhedskvotering blev vag og med ringe effekt sammenlignet med Norge, som fik en langt mere vidtgående lov. Kvotering på valglisterne blev brugt i 1980erne og 90erne af SF og Socialdemokratiet, men reglerne var uambitiøse og havde ringe virkning. Med overgangen til mere åbne valglister (sideordnet opstilling) har vælgerne fået større betydning for kvinderepræsentationen. Støtten til kvindelige kandidater varierer efter en højre-venstre skala.

Polarisering i kvinders og mænds holdninger

Kvinders og mænds politiske holdninger er mere forskellige end nogensinde før. Forskellen er vokset i synet på velfærdsstaten, og der er opstået nye store forskelle i holdninger til lighed og til miljø- og klimaspørgsmål. Til gengæld er kvinders EU-skepsis forsvundet, og der er ringe kønsforskel i synet på lov og orden. Derimod er der stor forskel i holdningen til ligestilling. Her halter Danmark efter Norge og Sverige, og danske mænd er blevet mere afvisende over for, at der skulle være ligestillingsproblemer. Ligestilling har ligget ret lavt på kvinders politiske dagsorden, men utilfredsheden ulmer, og den kan måske antændes af den aktuelle debat om sexchikane og sexisme. Debatten og holdningsanalyserne viser, at det kniber med tilslutningen til ligestilling blandt mange danske mænd.
 

Mere information

Bogen Konflikt og konsensus: Det danske ligestillingspolitiske regime. er redigeret af Anette Borchorst og Drude Dahlerup og udgivet på forlaget Frydenlund Academics i 2020. Forfatterne er foruden Anette Borchorst og Drude Dahlerup også Jørgen Goul Andersen, Lise Rolandsen Agustín, Ditte Shamshiri-Petersen, Mari Teigen og Maria Thiemer.

Se bogen på forlaget Frydenlunds hjemmeside

Artiklen er redigeret af Center for Køn, Magt og Mangfoldighed