Sergei Mozheiko forsvarer sin ph.d.-afhandling
Sergei Mozheiko forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Modular Organization: Understanding Ecosystem Coordination and Business Model Integration'.
Forsvaret er offentligt - alle er velkomne. Forsvaret varer højst tre timer og afholdes på engelsk.
Du kan også følge forsvaret online via Zoom >
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv er vært for en mindre reception efterfølgende.
Ph.d.-projektet er medfinansieret af SDC
Ph.d.-graden er en dobbelt grad med UCAS, China
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Shahamak Rezaei, lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Danmark (forperson)
- Yimei Hu, lektor, Aalborg University, Denmark
- Christina Öberg, Professor, Linnaeus University, Sweden
- Haiyan Wang, Dean Professor, University of Chinese Academy of Sciences, China
- Tina Saebi, Associate Professor, Norwegian School of Economics, Norway
Vejledere:
- Vejleder: Kristian Sund, Professor (MSO), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Johannes Dreyer, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Bi-vejleder: Jiang Yu, Professor, University of Chinese Academy of Sciences
Leder af forsvaret:
- Peter Triantafillou, Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Resumé
Koordination og integration har længe været centrale emner inden for organisationsstudier. Efterhånden som virksomheder stræber efter specialiseringsøkonomier og opdeler deres værdiskabende aktiviteter mellem hinanden, stiger også omkostningerne ved at koordinere deres indbyrdes afhængige og komplementære indsats. Disse koordinationsomkostninger er særligt tydelige, når komplementariteterne er meget specifikke og ikke effektivt kan styres gennem markedsbaserede mekanismer alene, hvilket nødvendiggør tættere former for kontrol. Denne spænding mellem specialiseringsøkonomier og integrationsomkostninger rejser et grundlæggende spørgsmål: hvordan kan værdiskabende aktiviteter opdeles optimalt, samtidig med at komplementære outputs integreres omkostningseffektivt? Dette spørgsmål har fået fornyet relevans med fremkomsten af nye forretningsmodeller og hybride organisationsformer. Relativt nyere fremskridt inden for informationsteknologier og modulære design har muliggjort organisatoriske arrangementer, hvor arbejdsdelingen og integrationen af indsats kan opnås mere økonomisk end gennem rene markeds- eller hierarkiske strukturer. Disse nye hybride former har vist sig særligt effektive til at reducere de koordinationsomkostninger, der typisk forbindes med hierarkier, samtidig med at de muliggør integrationen af meget specifikke komponenter eller aktiviteter - noget der ofte ikke kan opnås gennem markedsbaseret udveksling alene. En sådan opdeling af specifikt komplementær arbejdsindsats intensiverer afhængigheden mellem forretningsmodellerne hos juridisk uafhængige virksomheder, hvilket har ført til brugen af metaforen ”forretningsøkosystemer” (herefter blot ”økosystemer”) for at indfange denne gensidige afhængighed. De mekanismer og praksisser, der anvendes til at koordinere disse indbyrdes afhængige forretningsmodeller mod fælles økosystemmål - særligt når den koordinerende aktør ikke ejer de eksterne aktører - er imidlertid stadig utilstrækkeligt belyst. Denne afhandling fokuserer, gennem en række af fire artikler, på at undersøge, hvordan kollektiv indsats kan integreres, når værdiskabende aktiviteter er stærkt distribuerede.
Artikel 1 har til formål at etablere konceptuel sammenhæng mellem forretningsmodeller og økosystemer. Jeg argumenterer for, at de to er teleologisk forbundne, idet begge defineres som aktivitetsystemer med fokus på værdiskabelse og kendetegnet ved høj indbyrdes afhængighed. Eftersom værdiskabende aktiviteter udgør deres fælles analyseenhed - på henholdsvis virksomheds- og industriniveau - foreslår jeg, at økosystemer fungerer som modulære konfigurationer af indbyrdes afhængige forretningsmodeller. Dette system-modul perspektiv tydeliggør, at forretningsmodeller udgør de konstituerende moduler i økosystemer. Følgelig indebærer orkestreringen af et økosystem en indirekte påvirkning af disse forretningsmodeller gennem mekanismer såsom standarder, grænseflader eller platformstyring. En sådan konceptualisering skærper de analytiske grænser mellem virksomheder, forretningsmodeller og økosystemer og forklarer, hvordan økosystemer udvikler sig og tilpasser sig gennem rekonfiguration af aktivitetsmoduler. Dette perspektiv er vigtigt fremadrettet, da den konceptuelle relation mellem forretningsmodeller og økosystemer går igen og danner grundlaget for både de empiriske og teoretiske artikler, der følger.
Artikel 2 undersøger empirisk, hvordan multinationale virksomheder (MNC’er) kan håndtere koordinations- og integrationsudfordringer, når de opererer med dobbelte forretningsmodeller. Baseret på et casestudie af Velux China viser jeg, hvordan datterselskaber kan balancere lokal markeds-tilpasning med integration på koncernniveau ved at anvende løst koblede organisatoriske strukturer. Velux China rekonfigurerede sin forretningsmodel ved at skifte fra standardiserede tagprodukter til lokalt tilpassede, modulære løsninger til kældre. Denne overgang blev koordineret gennem tilpasning til virksomhedens overordnede mission og værdier, samtidig med at der blev skabt lokal forankring via partnerskaber med producenter af originalt udstyr (OEM’er) og serviceudbydere. Studiet demonstrerer, at dobbelte forretningsmodeller kan sameksistere, når aktiviteter adskilles på operationelt niveau, men forbliver strategisk integrerede gennem fælles mål og vidensstrømme. En sådan konfiguration muliggør lokal tilpasning og innovation uden at komme i konflikt med MNC’ens øvrige forretningsmodeller. Jeg diskuterer også de ledelsesmæssige kapabiliteter, der kræves for at implementere og opretholde en sådan konfiguration.
Artikel 3 undersøger empirisk, hvordan økosystemorkestrering kan fungere som en defensiv ikke-markedsstrategi for etablerede virksomheder, der står over for regulatorisk usikkerhed. Med udgangspunkt i et casestudie af en europæisk multinational virksomhed i byggeindustrien viser jeg, hvordan opfattede regulatoriske trusler og muligheder kan udløse dannelsen af internationale økosystemer, der er designet til at påvirke både regulatoriske rammer og markedskonfigurationer. Den ledende virksomhed orkestrerede en mangfoldig gruppe aktører - små og mellemstore virksomheder (SMV’er), universiteter og arkitekter - omkring en fælles værdiforslag og fælles byggestandarder. Økosystemets ekspansion blev drevet af co-branding fordele for mindre virksomheder og udsigten til øget politisk legitimitet for multinationale selskaber involveret i lobbyarbejde. Jeg undersøger også de styrings- og orkestreringsudfordringer, der opstår, når økosystemdeltagere forfølger forskellige mål, samt hvordan sådanne misalignmenter kan håndteres. Casen demonstrerer, at økosystemorkestrering kan fungere som en effektiv strategi til at håndtere ikke-markedsforhold og påvirke beslutningstagere, hvilket antyder, at vertikalt disintegrerede, men strategisk alignerede industrier kan opnå større legitimitet end vertikalt integrerede virksomheder. Ikke desto mindre viser det sig udfordrende at sikre økosystemets levedygtighed, da dette afhænger af adaptiv styring og vedvarende værdiskabelse for meget heterogene deltagergrupper.
Artikel 4 udvikler en teoretisk ramme, der forklarer, hvordan industrier udvikler sig mod modulære økosystemer i bestræbelsen på lavere koordinationsomkostninger og øget specialiseringsøkonomi. Med afsæt i modularitetsteori og den vidensbaserede tilgang argumenterer jeg for, at teknologiske og institutionelle udviklinger, som reducerer omkostningerne ved at koordinere distribuerede aktiviteter, får den økonomiske organisering til at favorisere finere arbejdsdeling mellem løst koblede, specialiserede aktører. Virksomheder fungerer i stigende grad som aktivitetsmoduler inden for bredere økosystemer, hvor de indsnævrer deres operationelle rækkevidde, men bevarer skalafordele. Løsningsomfanget opnås gennem kodificerede grænseflader og standardiserede integrationspunkter mellem økosystemaktører. Jeg viser, at integration af komplementær indsats uden at internalisere de tilhørende værdiskabende aktiviteter kan være økonomisk muligt, når det muliggøres af indlejrede koordinationsmekanismer såsom standarder og synlige designregler. Denne ramme bidrager til økosystemforskningen ved at demonstrere, hvordan videnskodificering og grænsefladedesign former industriens og virksomheders grænser, samt ved at identificere de betingelser, hvorunder modularisering både er økonomisk effektiv og organisatorisk levedygtig.
Samlet bidrager studierne til teori og praksis om koordinering og integration i økosystemer ved at fremhæve modularitet som et centralt designprincip. Afhandlingen demonstrerer, at økosystemer ikke blot opstår gennem udnyttelse af komplementariteter, men gør det på en omkostningseffektiv måde ved at reducere koordineringsomkostninger og dermed overvinde den klassiske afvejning mellem specialiseringsøkonomier og integrationsomkostninger. Med afsæt i Simons (1962) begrebsliggørelse af modularitet som et svar på organisatorisk kompleksitet og i forlængelse af Adam Smiths indsigt i arbejdsdeling, forklarer rammeværket, hvordan global digital konnektivitet og informationskodificering gør markederne praktisk talt ubegrænsede. Dette perspektiv tydeliggør, hvorfor snævert specialiserede virksomheder, ofte med små teams, kan opnå ekstraordinære værdiansættelser ved at adressere globale markeder, mens de effektivt koordinerer eksterne komplementære aktiviteter gennem standardiserede grænseflader, digitale infrastrukturer og cloud-baserede platforme. Konceptuelt bygger arbejdet bro mellem litteraturen om forretningsmodeller og økosystemer og udvikler et mere omfattende rammeværk baseret på modulært design. Empirisk identificerer det strukturelle, teknologiske og ledelsesmæssige mekanismer, som etablerede multinationale selskaber anvender til at koordinere deres økosystemer. Ledelsesmæssigt understreger resultaterne behovet for at balancere specialisering med bredde, idet de fremhæver risici ved lock-in samt vigtigheden af økosystem-exitstrategier, multihoming og teknologisk diversificering. Afhandlingen identificerer desuden kritiske ledelsesmæssige kapabiliteter – at styrke virksomhedens entreprenører og udvikle non-market viden – til at påvirke beslutningstagere og navigere i spændinger i en tid præget af stigende indbyrdes afhængighed mellem virksomheder.
Afhandlingen vil være tilgængelig på Roskilde Universitetsbibliotek før forsvaret (brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.