Åbent hus bachelor

Arrangementet er for alle, der overvejer at søge optagelse på en af Roskilde Universitets bachelor-, kandidat- eller masteruddannelser. Der er ikke tilmelding til arrangementet, du skal bare møde op på dagen.
Onsdag
27
februar
Start:27. feb 2019 kl. 13.00
Slut:27. feb 2019 kl. 18.00
Sted: Roskilde Universitets campus, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

Den 27. februar slår vi dørene op til et stort, nyt Åbent Hus for alle RUC's uddannelser. 

Her kan du møde studievejledere, undervisere og studerende fra både bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og masteruddannelser, og du kan høre om dine muligheder for at søge optagelse på netop den uddannelse, du er interesseret i.

Besøg Karrierezonen og mød repræsentanter fra forskellige virksomheder til en snak om, hvilke faglige og personlige kompetencer arbejdsgiverne efterspørger, når de ansætter nye medarbejdere.

Gå ikke glip af Speakers Corner, hvor du kan høre RUC-studerende fortælle om praktik, projektsamarbejde, tværfaglighed og vejen til en sammenhængende uddannelse.

Få en guidet rundvisning på RUC's campus og kom rundt i de forskellige studiemiljøer, til Studenterhuset, kantinen, biografen, biblioteket, Fab Lab, Street Scape og meget mere.

Her på siden vil du kunne finde et detaljeret program for dagen, når det er klar.

Studieguide i e-pages

Studieguide 2018

Find vej 

Find vej til Roskilde Universitet