Udsagn fra Emily Drageskov
”Som studerende får man et indgående kendskab til turistbranchen med de mange praktiske øvelser og ekskursioner… så når vi er færdiguddannet, er vi faktisk klædt på til at starte et rigtigt guidejob dagen efter”
Lærerne er universitetsuddannede og arbejder selv som turistførere, hvilket højner det faglige niveau og gør feedbackkulturen mere brugbar og innovativ. Det er inspirerende, at vi under uddannelsen møder mange forskellige branchefolk og turistførere, som konstant sætter tingene i perspektiv. Jeg har altid forladt hver undervisningsgang fuld af nye idéer og motiveret til at arbejde videre med tingene derhjemme.
Som studerende får man et indgående kendskab til turistbranchen med de mange praktiske øvelser og ekskursioner. Vi vænnes hurtigt til at få vores daglige gang i Dronningens Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot og forrest i guidesædet i bussen, så når vi er færdiguddannet, er vi faktisk klædt på til at starte et rigtigt guidejob dagen efter.
Undervisningen og øvelserne foregår on location og i busser. Det giver en realistisk oplevelse af guidejobbet i virkeligheden, og det er her uddannelsen adskiller sig fra mange andre uddannelser. Samtidig har vi studerende et godt sammenhold på grund af alles høje engagement. Vi er utrolig gode til at hjælpe hinanden, og personligt har jeg fået et uvurderligt netværk og mødt fremtidige samarbejdspartnere blandt de andre studerende.
Vil du være guide, skal du vælge Turistføreruddannelsen på grund af dens høje faglige niveau og dens dybdegående og virkelighedsnære undervisning. Her skabes trygge og seriøse rammer for, at man kan afprøve sig selv og udvikle sine guideteknikker via brugbar og inspirerende feedback.