Trin 3: Hvor og hvornår skal jeg søge?
Hvor skal jeg søge om optagelse?
Du skal søge digitalt via optagelse.dk. Ansøgningssystemet åbner den 1. februar. Hvis du ansøger inden den 15. marts vil du modtage et bekræftelsesbrev fra RUC på postbox.ruc.dk. Hvis du ansøger i perioden fra den 15. marts til den 5. juli, vil du ikke modtage en bekræftelse.
Ansøgningsfrister
Den 5. juli kl. 12.00, hvis du søger gennem kvote 1. Du skal søge inden den 5. juli, når du:
- har en dansk gymnasial eksamen og skal vurderes på baggrund af dit karaktergennemsnit.
Den 15. marts kl. 12.00, hvis du søger gennem kvote 2. Du skal søge inden den 15. marts, når du:
- har brug for at blive vurderet på andet end dit gymnasiale karaktergennemsnit
- har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen
- har en udenlandsk adgangsgivende gymnasial eksamen, dette gælder fx også en International Baccalaureate (IB) fra Danmark
- har været optaget på samme uddannelse tidligere, men har ikke bestået første studieår (også kaldet genoptag)
- søger om dispensation og særlig tilladelse– eksempler på dette er:
- du opfylder de generelle eller specifikke adgangskrav på baggrund af anden dokumenteret uddannelsesaktivitet (fx Rudolf Steiner) eller kompetencebevis
- du søger om forhøjet karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen pga. usædvanlige forhold i løbet af din gymnasietid som har påvirket dit karaktergennemsnit (fx længere tids sygdom)
Du kan godt søge flere uddannelser på Roskilde Universitet
Du kan godt søge om optagelse på en bacheloruddannelse med Journalistik samtidig med, at du søger om optagelse på en bacheloruddannelse uden Journalistik. Du skal huske, at det er to separate ansøgninger.
Har du læst på en anden videregående uddannelse (før-start-merit)?
Hvis du tidligere har læst på en videregående uddannelse, hvor du har bestået eksamener, skal du søge om merit for disse, når du søger optagelse på en bacheloruddannelse på RUC. Du skal udfylde en blanket, som du skal uploade sammen med relevante bilag.