Testimonials Master i Sundhedsfremme
Gennem uddannelsen har jeg fået nogle helt andre værktøjer til at forstå ulighed i sundhed og jeg føler mig meget bedre klædt på til at møde systemet konstruktivt-kritisk. – Og nu er der yderligere kommet en mulighed for at man kan tage et kursus i ”Rusmiddelpolicy og skadesreduktion” og dermed kan man tone sin uddannelse over i socialsygepleje.
Birgitte, sygeplejerske, misbrugscentret i Roskilde
For mig har det betydet et stort skifte fra beskæftigelsesområdet til sundhedsområdet. Selvom jeg i beskæftigelse har arbejdet med sundhed, har uddannelsen medført, at jeg fik muligheden for at hoppe over til sundhedsområdet og arbejde med det jeg brænder for, i forhold til at sætte alverdens projekter i gang.
Lena, samfundsfaglig kandidat, leder kommunal sundhedsafdeling
Jeg kan gennemskue nogle processer nu, som jeg måske før sådan stod lidt af på. Jeg tænkte, nå, det har de måske ret i, ikke. Nu er jeg blevet meget bedre til at gå i kødet på dem og siger, det behøver ikke at forholde sig sådan her.
Christina, Sygeplejerske, sundhedskonsulent, kommunalt sundhedscenter
Jeg er blevet skarpere på, hvad jeg synes giver mening og hvad jeg kan se mig selv i, arbejdsmæssigt og projektmæssigt. Og det er helt klart, det er meget fedt at være mere kvalificeret i det man foretager sig. Så den ballast det har givet også personligt, den er meget fed. Man har ligesom lært et nyt håndværk.
Henrik, fysioterapeut og arbejdslivskonsulent, Arbejdsmiljø København
For mit vedkommende har det været at få øjnene op for en anden måde at se tingene og sundhed på samt måden at være kritisk på, som jeg synes har været virkeligt spændende.
Anna, udviklingssygeplejerske, kræftområdet