Tegner i projektet: Thomas Vium
Thomas Vium er uddannet tegner på animationsskolen ved VIA University College. Selvom interessen for at tegne altid har været der, tog han først en kandidatgrad i dansk og idræt på Aarhus Universitet for derefter at arbejde et par år som gymnasielærer. I dag kombinerer Thomas sin undervisningserfaring med videnformidling og den fortællende tegning. Han er blandt andet tegner på den kommende bog Sans for bevægelse, som udgives ved VIA University College.
I hvert nyt projekt forsøger Thomas at være åben i sin tegnestil og det udtryk, han bruger. Han kan dog ikke se bort fra, at der ofte dukker diagrammer, skemaer og figurer op, som stammer tilbage fra hans tid som idrætsstuderende: ”Det gjorde indtryk, og de elementer dukker op i mit arbejde igen og igen, for der sker noget spændende på papiret, når man kombinerer faste strukturer fra fx naturvidenskaben med noget kaotisk som en fortælling,” fortæller han.
Thomas er optaget af fortællinger, der omhandler mennesker, som er forskellige fra ham selv. Det er fortællinger der på mange måder øver ham i at se verden på en anden måde og giver ham mulighed for at flytte sit eget perspektiv. ”Typisk er det fortællinger om mennesker, vi normalt ikke hører så meget om, ligesom i projektet At danse med Parkinson” forklarer han.
Som tegner i projektet vil Thomas gerne være med til at give personer med Parkinson og pårørende en stemme og sammen med dem skabe grafiske fortællinger, der kan skildre deres viden, oplevelser og følelser. Det er en proces, der kræver, at han viser hensyn, er loyal og lytter, men samtidig er han også bevidst om, at han altid som tegner vil komme til at præge fortællingen: ”Mine spørgsmål, min nysgerrighed og min tvivl kommer også til at fylde noget. Alt andet er umuligt. Det kan selvfølgelig være irriterende for deltagerne, hvis de ikke umiddelbart kan spejle sig i den historie, jeg har fremstillet om dem – men måske kan de netop få øje på nye sandheder, de ikke kunne se til at starte med, fordi jeg har skubbet til status quo?”
Det er den grafiske fortællings kombination af tekst og ord, der gør den særlig, påpeger Thomas. Det åbner op for at lave fortællinger, der tager læseren ind i en persons fortid, nutid og fremtid på samme tid. Det kan give en unik læseoplevelse, som samtidigt gør, at fortællingen kan komme helt tæt på de personer, der skildres.