Science Expo 2024: Pandemier – Hvad har det med mig at gøre?
Tilmeld dig Science Expo 2024 her.
Verden er fuld af virus og bakterier som har potentiale til at forårsage sygdom blandt mennesker i fremtiden. Når en ny virus krydser over fra et dyr til et menneske, kan det resulterer i en pandemi – en ny sygdom som spredes ukontrolleret verden over og kan være højdødelige. Faktisk er alle vores typiske børnesygdomme ”hoppet over” fra dyr til mennesker for mange år siden. Lone Simonsen vil fortælle om voldsomme pandemier historisk og hvad der karakteriserer en alvorlig pandemi-trussel, også kaldet ”Disease X”. Vil vi opleve andre pandemier i vores levetid? Hvad kan man gøre ved det? Hvorfor er gode vacciner så vigtige? Hvad har alt dette at gøre med klimaforandringer?
Oplægget afholdes Mandag den 22. april kl. 10:15 - 11:00 som en del af Science Expo 2024.
Oplev Science Expo 2024
Science EXPO er Danmarks vildeste science-event. Science EXPO danner rammen for finalen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere. Til Science EXPO vil de mange udstillere på naturvidenskabelig vis med passion, indlevelse, vise og forklare deres felt indenfor naturvidenskab og teknologi. Hver dag under Science EXPO vil du på scenen kunne opleve vilde shows, vanvittig underholdning og oplæg der giver stof til eftertanke.