Et Horizon 2020-projektet om intercropping
Europæiske dyrkningssystemer udfordres i stigende grad af blandt andet mere skiftende og voldsommere vejrlig, der forventes forstærket i nærmeste fremtid på grund af klimaforandringer. Dyrkning af flere plantearter på samme mark på samme tid (afgrødeblandinger - intercropping) kan i den henseende være med til at sikre mere adaptive og stabile produktive landbrugssystemer. Det gælder hovedafgrøder såvel som efterafgrøder.
-
ReMIX projektet udforsker fordelene ved afgrødeblandinger (intercropping) med henblik på at nytænke mere diverse, robuste og dynamiske landbrugssystemer med udgangspunkt i engagerede landmænd. Gennem dialog med landmænd, rådgivere og andre forskere søger ReMIX at udfordre nuværende praksis og værdikæder igennem demonstrationer af forskellige afgrødeblandinger på konkrete landbrugsbedrifter. Derigennem skabes ny vedkommende viden og platforme for vidensdeling på tværs af traditionelle fagskel inden for landbrugssektoren - for eksempel konventionelt og økologisk landbrug.
Projektet har fokus på behovsdrevet innovation og tager derfor sit afsæt i netværk af aktører (multi-actor networks) med størst mulig inddragelse af alle interesserede. Målet er at afprøve og udvikle praktiske løsninger til størst nytte for alle involverede. Projektet undersøger og understøtter alt fra behovsafklaring hos slutbrugerne og brugerdreven innovation til demonstrationer af helt nye blandingsideer og praksisløsninger.
-
- Overvinde barrierer for promovering og implementering af afgrødeblandinger i værdikæden
- Forstå planters interaktioner med henblik på at maksimere ressourceeffektiviteten
- Fastslå hvilken rolle afgrødeblandinger spiller i forhold til bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt
- Demonstrere forskellige plantearternes rolle i forhold til forbedring af økosystemtjenester og udvikling af øget dyrkningsstabilitet i henhold til biotiske og abiotiske stressfaktorer
- Identificere nøgleegenskaber og bidrage til diskussioner om nye forædlingsmetoder
- Reintroducere tidligere praksisser til dyrkning af korn og bælgsædsblandinger
- Bidrage til udvikling af mere generiske regler for en effektiv produktion af afgrødeblandinger ved hjælp af matematiske simuleringsmodeller
- Udvikle nye teknikker til optimering af udvalgte afgrødeblandingernes udbyttepotentiale
- Optimere landbrugsmaskinel til såning, høst og eventuel separation af høstede kerner
- Udvikle vidensdelingsstrategier blandt andet gennem faglige læringsmiljøer stimuleret af spilkoncepter
- Udvikle en værktøjskasse med konkrete anbefalinger for øget anvendelse af afgrødeblandinger til landmænd og rådgivere
-
Roskilde Universitet er projektets danske partner og sætter gennem forsøg, demonstrationer og netværk særligt fokus på eftergrødeblandinger. Dette sker blandt andet gennem et samarbejde med rådgivningsvirksomheden Agrovi og Københavns Universitet i projektet ”Grønne marker, stærke rødder”. Roskilde Universitet er som partner særligt ansvarlig for at understøtte videndeling og aktørinddragelse samt foretage socio-tekniske analyser af mulighederne for øget brug af afgrødeblanding i en række forskellige europæiske lande.
-
ReMIX er finansieret af EU's rammeprogram for forskning og innovation (Horizon 2020; Aftalenummer: 727217) og gennemføres af et konsortium bestående af 23 europæiske partnere fra 13 lande, der til sammen repræsenterer forskning, rådgivning, landmænd og landbrugsindustrien. ReMIX er inddelt i syv arbejdspakker med forskellige formål - se oversigten herunder. Projektet løber over en fireårig periode med afslutning maj 2021.
Læs mere om projektet
Du kan følge ReMIX på:
- Hjemmesiden www.remixintercrops.eu
- Facebook RemixIntercrops
- Twitter @RemixIntercrops
- Roskilde Universitets Forskningsportal forskning.ruc.dk
Projektoversigt
Seks ting du skal vide om ReMIX projektet
Mere viden om ReMIX
Han vil skabe fremtidens landbrugssystemer
Med fokus på aktørdreven innovation og ønsket om en bæredygtig udvikling er Henrik Hauggard-Nielsen i år påbegyndt to nye projekter, begge finansieret af EUs Horizon 2020-program, hvor han udforsker alternative løsningers muligheder over for det dominerende paradigme i landbruget.
Projektets arbejdspakker
Projektets er opdelt i syv forskellige arbejdspakker (Workpackages (WP)) og organisationsstruktur for størst mulig interaktion mellem de forskellige aktiviteter i projektet. Få mere at vide om arbejdspakkerne her.
Projektdeltagere fra Roskilde Universitet
Henrik Hauggaard-Nielsen
Professor, METRIK, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
Henrik Hauggaard-Nielsen er uddannet agronom fra den daværende Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1996. Siden 2014 har han været professor på Roskilde Universitet på Institut for Mennesker og Teknologi med hovedfokus på klima, miljø og omstillingsprocesser indenfor landbrug- og energisystemer. I et teknologisk-samfundsvidenskabeligt forskningsmiljø produceres viden, værktøjer og aktiviteter til aktører med interesse i det biobaserede samfund (fødevarer, foder, energi og materialer) i et internationalt, nationalt, regionalt og lokalt udvikling og planlægningsperspektiv. Tidligere ansættelser på Danmarks Tekniske Universitet med hovedvægt på bæredygtige bioenergiteknologier og Københavns Universitet med fokus på alternative mere diversificerede dyrkningssystemer danner baggrund for disse aktiviteter.
Henrik har igennem sin forskning altid arbejdet mod en dynamisk og vedvarende socio-teknisk udvikling af bæredygtige landbrugssystemer typisk ud fra et agroøkologisk perspektiv. Fokus er blandt andet på kulstof- og næringsstofkredsløb, hvor stor inspiration fra naturens effektive kredsløb hvor intet går til spilde; hvert led i kredsløbet skaber næring til det næste (closed-loop). Herunder hvorledes større afgrødediversitet på den enkelte mark (samdyrkning) kan bidrage til mere selvregulerende og –forsynende dyrkningssystemer. Systemer som var dominerende før fossileringen af det nuværende dominerende landbrugssystem. Det hele tager afsæt i de nuværende meget aktuelle samfundsdagsordener indenfor både klima, miljø og sundhed. Øget fokus de senere år er på de mere sociale forhold som en afgørende faktor for omstillingsprocesser. Vi skaber som mennesker egne betingelser, og er dermed naturligvis også medskabere af den virkelighed eventuelle nye tiltag/teknologier/erkendelser skal grundfæstes i.
Henriks rolle i projektet
Henrik er leder af arbejdspakke 1 (WP1) og ansvarlig for de bidrag RUC som dansk partner har forpligtiget sig til i ReMIX projektet. Han er ph.d.-hovedvejleder for Ane Kirstine Aare.
Ane Kirstine Aare
Ph.d.-studerende, METRIK, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
Ane Kirstine Aare (akaare@ruc.dk) er ph.d.-studerende ved METRIK forskergruppen og hovedsageligt tilknyttet ReMIX-projektet. Ane er uddannet miljøplanlægger (Tek-sam) ved Roskilde Universitet, hvor hun primært har kredset om temaer inden for bæredygtig udvikling af landbruget. Derudover har hun i tre år arbejdet i en mindre konsulentvirksomhed, hvor hun har beskæftiget sig med en bred vifte af emner inden for bæredygtigt forbrug og produktion, herunder blandt andet grønne indkøb og madspild.
Ane har særlig erfaring inden for områderne; bæredygtigt landbrug, fødevareværdikæden, vidensproduktion og -deling, aktørinddragelse og multi-actor netværk, aktør-netværks teori, socio-teknisk systemteori, facilitering og projektledelse.
Anes rolle i projektet
Ane bidrager til alle RUCs forpligtelser og leverancer i ReMIX. Ane står for den daglige kommunikation og planlægning af projektet.