Pernille Juhl om forældres perspektiver på tidlige indsatser
Introduktion
Projektet tager afsæt i de første 1000 dage af et barns liv, som ofte fremhæves som en afgørende periode for barnets udvikling. Samtidig er det en tid, hvor mange familier møder velfærdsstaten i form af sundhedsplejersker, dagtilbud og forskellige forebyggende indsatser, der spiller en rolle i hverdagslivet med små børn. Projektet undersøger hvordan disse indsatser opleves af familierne selv, hvilke muligheder og udfordringer de skaber, og hvordan samarbejdet mellem forældre og professionelle former indsatsen i praksis. Forskningsprojektet er forankret i Center for Everyday Life of Families in the Welfare State (CELFS) og ligger i naturlig forlængelse af Pernille Juhl og Allan Westerlings forskning i forandrede betingelser for forældreskab i velfærdsstaten. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og hører under temaet ”Styrkelse af forskning i udsatte børn og unge samt mistrivsel 2024".
Interview
1. Hvad er det centrale fokus i det nye projekt?
Det handler om at forstå, hvordan forældre i udsatte positioner oplever det at være involveret i tidlige indsatser. Der er for nogle forældre et spænd mellem, hvordan de og de professionelle forstår problemerne. Det er blandt andet det spænd, vi undersøger, og samtidig undersøger vi, hvilke betingelser, der er for samarbejdet både mellem forældre og professionelle men også internt i kommunens processer omkring indsatser.
2. Hvorfor er forældres perspektiver så vigtige?
Fordi det er forældrene, der skal have indsatsen til at virke i hverdagen. Hvis ikke de oplever, at indsatsen giver mening i deres liv, så kan hjælpen komme til at gøre det modsatte af hensigten. De forældre, jeg har talt med, peger på, at det er helt afgørende for at indsatsen virker, at deres egne erfaringer og vurderinger bliver taget alvorligt – og at hjælpen tager udgangspunkt i det, de selv oplever som udfordrende.
3. Du fremhæver fleksibilitet som noget centralt – hvad betyder det i din forskning?
Jeg arbejder med en forståelse af fleksibilitet, der går videre end bare at tilpasse metoder og tempo. Det handler også om, hvorvidt forældre har reel indflydelse på problemforståelsen, det vil sige; hvad der udgør et problem i familiens liv, og dermed hvad indsatsen skal bestå i. I mange programmer, er det på forhånd defineret, hvad der skal arbejdes med.
4. Hvad fortæller forældre selv, at der gør en positiv forskel?
Der er nogle ret klare mønstre i det, forældre fremhæver:
De oplever det som hjælpsomt, når deres viden bliver anerkendt som vigtig, og når de har indflydelse på indsatsens indhold. Fleksibilitet er også afgørende – at hjælpen kan tilpasses deres hverdag og nogle gange blot fungerer som et sikkerhedsnet, de kan trække på efter behov. Derudover peger de på vigtigheden af, at indsatser hænger sammen, og at de samlet set giver dem flere handlemuligheder, tro på egne evner og håb for fremtiden.
5. Hvad er den vigtigste pointe, du håber, at praksis tager med sig?
At den tilgang, der præger de mere forebyggende og lettere indsatser målrettet eksempelvis forældre med en psykisk sårbarhed kan komme til at fylde mere i de mere indgribende indsatser, der ofte målrettes de grupper af forældre med tungere sociale problemer. Den første gruppe af forældre peger på, at de mødes med respekt og omsorg og fleksibilitet, mens den sidste gruppe i højere grad oplever sig kontrolleret og oplever at de ses som en risiko for deres barn mere end som en ressource.
Vil du vide mere om, hvad CELFS' forskningsnetværk foretager sig? Så følg med og interager med os på vores LinkedIn: www.linkedin.com/company/celfs/