Om kurset
Offentlige Indkøb er et tilbud til dig, der allerede har den grundlæggende udbudsjuridiske viden på plads, og som gerne vil udvikle din praksis som offentlig indkøber mod et mere strategisk og værdiskabende fokus. Med udgangspunkt i nobelprisvindende økonomisk teori og international forskning i kontraktstyring udvikler Offentlige Indkøb dine strategiske evner til at analysere og løse de udfordringer, du møder som offentlig indkøber.
Kursets indhold
Offentlige Indkøb bygger oven på din viden om jura og udbudsregler og flytter fokus til offentlig værdiskabelse. Derved opnår du et mere strategisk blik på offentlige indkøb og får konkrete redskaber til at udøve markedsledelse, designe incitamenter og udvikle din kommercielle forståelse gennem praksisnær og casebaseret undervisning. Uddannelsen fokuserer bl.a. på følgende temaer:
- Indkøb som offentlig værdiskabelse: Hvordan kan offentlige indkøb bruges strategisk til at skabe offentlig værdi?
- Informationsproblemer: Hvorfor opstår informationsproblemer, og hvordan kan indkøbere arbejde strategisk under begrænset information?
- Psykologien bag kontrakter: Hvorfor handler leverandører, som de gør, og hvad kan ordregiver gøre ved det?
- Opbygning af relationer til leverandører, kommunikation og dialog mellem ordregiver og tilbudsgiver igennem hele udbuds- og kontraktprocessen.
Kurset henvender sig til indkøbskonsulenter, udbudskonsulenter, udbudsjurister, contract managers, indkøbs- og udbudschefer og lignende stillinger i den offentlige sektor.
Kurset er certificeret til 5 ECTS på masterniveau med en afsluttende skriftlig opgave (bestået/ikke-bestået) baseret på en case fra din egen praksis.
Alle deltagere, som gennemfører uddannelsen, modtager et kursusbevis som dokumentation.
Fakta om kurset
Undervisning: Kurset afholdes på Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.
Kursusdatoer 2026: 11. marts, 25. marts, 8. april, 22. april, 6. maj.
Niveau: Master, 5 ECTS
Ansøgningsfrist: 28. januar 2026
Suzane Siff Terpe (kursuskoordinator): evu@ruc.dk eller
Ole Helby Petersen (professor): olehp@ruc.dk
Pris: 16.500 kr.
Mød tidligere kursister
Jesper Dalsgaard, chefkonsulent, Læsø Kommune:
"Jeg tog forløbet Offentlige Indkøb på Roskilde Universitet gennem IKA (forening af offentlige indkøbere). Det har været et godt værktøj i mit daglige arbejde med kontrakter og udbud for Læsø Kommune.
De refleksioner forløbet har givet anledning til, har givet bedre interne arbejdsgange og grundlag for god dialog med kollegaer omkring tilrettelæggelse af fremtidige samarbejder og udbud.
Endvidere har forløbet givet mig nye og gode netværk, der er en styrke i hverdagen. Jeg kan varmt anbefale forløbet.”
Morten Denaa, udbudsjurist hos Nordværk I/S:
"Offentlige Indkøb gav mig konkrete værktøjer til at arbejde med relationelle kontrakter. Jeg fik nye perspektiver på, hvordan vi som offentlige indkøbere skaber mere tillidsfulde og effektive samarbejder med vores leverandører. En investering i både faglighed og fremtidige kontraktrelationer. Jeg kan varmt anbefale kurset til andre."
Stella Sandgaard, jurist
"Offentlige Indkøb har givet mig et helt nyt mindset omkring kontrakter. Jeg er gået fra en klassisk, transaktionel tilgang til en mere relationel forståelse, hvor fokus er på gensidighed, tillid og samarbejde.
Det har ændret måden, jeg arbejder på i praksis – i dag handler kontrakter ikke kun om jura, men om at skabe værdi for begge parter.
Jeg oplever nu en langt bedre dialog og et stærkere samarbejde om kontrakter."
Klaus Hansen, udbuds- og kontraktkonsulent hos Københavns Professionshøjskole:
”Offentlige Indkøb har givet mig konkrete værktøjer til at arbejde metodisk med formelle relationelle kontrakter. Jeg har længe savnet et juridisk sprog til at navigere i de mere komplekse kontraktudfordringer, når den klassiske transaktionelle kontrakt kommer til kort – og det har kurset givet mig. Nu kan jeg skabe samarbejde mellem kunde og leverandør, der både bygger på tillid og er juridisk holdbart. Derfor kan jeg klart anbefale kurset.”
Praktiske oplysninger
-
Optagelseskravet er en gennemført bacheloruddannelse (inkl. professionsbachelor) og minimum 2 års erfaring som offentlig indkøber eller tilsvarende indkøbsfunktion.
Ansøgere, der ikke opfylder kriterierne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have forudsætninger, der kan sidestilles hermed, kan søge om deltagelse i uddannelsen. Vurdering foretages af Roskilde Universitet.
-
Uddannelsen afvikles over 5 hele dage fra kl. 9.00 – 16.30. Undervisningen gennemføres i mindre hold af max. 30 deltagere. Alt undervisning afvikles med fysisk fremmøde på Roskilde Universitet (ikke mulighed for online undervisning).
Eksamen
Kurset er certificeret til 5 ECTS på masterniveau med en afsluttende skriftlig opgave (bestået/ikke-bestået) baseret på en case fra hver enkelt deltagers egen praksis. Alle deltagere, som gennemfører uddannelsen, modtager et kursusbevis som dokumentation.
Læs mere om kurset og eksamen på study.ruc.dk -
Kursusdatoer
- 11. marts (uge 11)
- 25. marts (uge 13)
- 8. april (uge 17)
- 6. maj (uge 19)
Sted
Undervisningen foregår på Roskilde Universitet,
Universitetsvej 1, 4000 RoskildeKursuslokale følger.
-
Deltagergebyret for uddannelsen er 16.500 kroner. Prisen omfatter undervisning, alle materialer og forplejning samt sparring med underviserne før, under og efter uddannelsen.
Hvis din arbejdsplads skal betale, så oplyser du blot din arbejdsplads adresse og evt. EAN-nr. og/eller PO-nr. på ansøgningsskemaet.
-
Dag 1: Mindset: En ny tilgang til offentlige indkøb og kontraktstyring
- Ukomplette kontrakter
- Samarbejde og win-win
- Fælles mål og gevinster
Dag 2: Psykologien bag udbud og kontraktstyring
- Hvorfor handler mennesker som de gør: ”Humans” og ”Econs”
- Kontrakter som sociale referencepunkter
- Vejledende principper for beslutninger og adfærd
Dag 3: Formel-relationel kontraktadfærd 1
- Positive og negative incitamenter
- Indfange positive risici i kontrakter
- Kontraktjusteringer og ændringer
Dag 4: Formel-relationel kontraktadfærd 2
- Kommunikation og informationsdeling
- Konfliktløsning inden relationen går i hårdknude
Dag 5: Hvornår er formelle-relationelle kontrakter et godt match?
- Markedsdialog og samarbejde som tildelingskriterier
- Kontekstforhold, produktkompleksitet og leverandør-”fit”
- Afslutning af deltagernes egne cases
-
Kurset undervises af to erfarne undervisere med mange års forskning i offentlige indkøb. Begge underviserne har undervist på masterniveau og har modtaget topevalueringer for deres tilrettelæggelse, formidling og praksisnære undervisning.
Ole Helby Petersen, Professor og leder af Center for Forskning i Offentlig-privat Samspil (COPS).
Lena Brogaard, Lektor og viceleder af Center for Forskning i Offentlig-privat Samspil (COPS).
Har du spørgsmål?
Praktiske spørgsmål vedrørende tilmelding, betaling og lignende, kontakt kursuskoordinator Suzane Siff Terpe: evu@ruc.dk
Spørgsmål vedrørende kursets faglige indhold,
kontakt Professor Ole Helby Petersen: olehp@ruc.dk.
Ansøgning
Sidste frist for ansøgning til Offentlige Indkøb er 28. januar 2026.
Kontakt os ved interesse:
Suzane Siff Terpe (kursuskoordinator): evu@ruc.dk
Ole Helby Petersen (professor): olehp@ruc.dk