Østrigs EdTech-delegation besøgte RUC
En østrigsk delegation bestående af repræsentanter fra universiteter, undervisningssektoren og virksomheder besøgte Center for Virtuelle Læringsteknologier for at blive klogere på, hvordan RUC forsker i og implementere VR i den naturvidenskabelige undervisning.
Den østrigske ambassade i Danmark sendte den 13. marts 2019 en delegation fra østrigske universiteter, forskere, undervisningssektoren og virksomheder til Roskilde Universitet på "Fact Finding Mission EdTech 2019". EdTech er en forkortelse for Educational Technology. På RUC mødte delegationen centerleder, Søren Larsen, der introducerede til "Virtual Learning Technologies in Science Education"-projektet, imens post-doc, Prajakt Pande, præsenterede forskningsprojektet om læring med virtual reality (VR). Samtidig fik hele delegationen in hands-on-oplevelse af VR.