Universitetets rolle og ansvar er også politisk

Indlægget er blevet bragt i Sjællandske Medier d. 4. juli 2019

Den 24. juni 2019 meldte SDU ud, at de nu ville omstille hele universitetets virke med henblik på at understøtte FN's 17 verdensmål.

En stor beslutning og udmelding, der kalder på vores alles respekt. Opgaven er kompleks, men det er vigtigt, at universiteterne tør sætte sig ambitiøse mål for vores fælles samfunds og klodes skyld.

MF Henrik Dahls svar i den sammenhæng var, at SDU antog det, han mente, var en politisk holdning, og beskrev det som »det største forræderi imod den vestlige tanke og vestlige værdier, man kan forestille sig« . Denne forskel i synspunkter åbner for en væsentlig debat om universiteternes rolle og ansvar for samfundet - og om, hvad det egentlig vil sige, at et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution er politisk.

For RUC er temaet velkendt.

RUC er grundlagt for at anfægte den traditionelle tilgang til uddannelse og for at være i nær kontakt med sin omverden. For os er det åbenlyst, at et universitet ikke skal være et elfenbenstårn, men en del af et levende samfund. For os står det ikke til diskussion, at et universitet er en institution med et samfundsansvar.

På RUC lægger vi vægt på, at forskning og uddannelse har relevans for samfundet.

Vi lægger vægt på engagement og vilje til at gøre en forskel ved at udvikle forskningsbaseret viden om relevante problemstillinger, ofte i dialog med det omkringliggende samfund.

Og det er en del af vores formål at bidrage til samfundsudviklingen ved at uddanne kritisk tænkende, myndige og metodestærke kandidater, der kan udvikle fremtidens virksomheder og institutioner på en stærkt og værdibaseret grundlag.

På RUC mener vi, at universiteterne skal være politisk bevidste i betydningen at kunne tage bestik af samfundsudviklingen, og universiteterne skal have selvbestemmelse nok til at kunne sætte en retning for vores virke. Det sker da også i dag i samspil med forskningsministeren, netop med henblik på at vi hver for sig kan løfte forskellige opgaver for samfundet.

Det er den rolle, jeg hører store dele af vores omverden kalde på, når de overvejer universitetets funktion.

Uanset om vi kalder rammen FN's verdensmål, som på SDU, eller andet, der beskriver samfundets udfordringer - så opfordres vi til at bidrage med analyser og vurderinger. Og det gælder universiteter overalt i verden.

Det gør vi også på RUC, selvom vi har valgt ikke at lægge os 100 procent op ad verdensmålene. I stedet har vi en fælles ambition om at ville skabe bæredygtige løsninger på fremtidens store udfordringer nationalt og globalt - ikke mindst inden for områder som miljø, ulighed, demokrati, sundhed og kulturelt sameksistens.

Det har medført spændende resultater, som har stor betydning for samfundet.

Sammen med NCC og Vejdirektoratet har vi udviklet en klimavenlig asfalt, der netop nu rulles ud på flere danske veje. Vores forskningscenter CIRCLES har fokus på cirkulær økonomi, og vores regionale engagement styrkes gennem strategiske partnerskaber med kommuner i Region Sjælland -faktisk med FN's verdensmål som fælles ramme.

Det at fastholde en balance mellem stærk forskning, universiteternes autonomi og eksternt samarbejde har vist sig at være en god tilgang. Helt naturligt er der derfor mange overlap til verdensmålene, men vi lægger vægt på at sikre en bæredygtig udvikling på en måde, der relaterer både til RUC's historie og identitet, samfundets behov og forskningsfrihedens integritet.

Universiteterne bør insistere på vores plads i samfundet som en på samme tid kulturbærende og kulturkritisk institution, og tage stilling til vores strategiske linje i forhold til de regionale og internationale behov -så vidt muligt sammen med andre.

Man kan kalde det politisk eller lade være, men det ændrer ikke på at vi er nødt til at tage strategisk stilling til vores relevans for samfundet, til vores forskningsmæssige valg og uddannelsesmæssige udvikling i et samfund og på en klode med store udfordringer.

Universiteterne har et meget stort ansvar som vi skal løfte. Og det bør også ske ved, at vi åbent tager stilling til vores forskellige styrkepositioner, så hvert universitet bidrager optimalt og samtidig tilsammen skaber basis for, at samfundet har adgang til forskning inden for de områder, vi anser for relevante for at bygge fremtiden.

Det kræver dialog med vores omverden, også med politikere, på lokalt, regionalt og nationalt niveau.

Jeg glæder mig til at arbejde videre med at finde fælles fodslag sammen med SDU og de andre danske universiteter - også selvom det af nogle kan blive opfattet som politisk aktivisme.