| Tæt på videnskaben

Tarmkræftens gåde tættere på opklaring

Genforskere er med nye resultater kommet tættere på en forståelse af, hvad der sker i kroppen, når man udvikler tyktarmskræft. En alvorlig og ofte livstruende sygdom, der hvert år rammer ca. 2700 danskere.
Professor Jesper Troelsen Rubrik 2012
Professor Jesper Troelsen. Foto: Uffe Weng


»Du skal se denne her.«

Professor Jesper Troelsen løfter låget på en stor beholder, der står på gulvet ude på gangen på Institut for Natur, Systemer og Modeller. En hvid, flydende røg løber ud af beholderen. Jesper Troelsen kigger op med et afventende smil.

Ud af beholderen, som viser sig at være en nitrogentank med en temperatur på minus 180 grader, løfter professoren en hvid plasticpind med nogle små plastikglas for enden. Den hvide røg, der skyldes kulden, smyger sig om pinden og beholderen, inden den søger nedad og forsvinder igen.

»Det er bl.a. disser celler, vi bruger i vores forsøg,« forklarer han om pinden med de små glas i. Jesper Troelsen sætter forsigtigt celleprøverne ned igen og lukker låget.

Vigtig faktor afsløret

Cellerne er vigtige brikker i hans og kollegaernes forskning i tyktarmskræft og tarmbetændelse.

»Vi forsker i, hvordan tarmsystemet fungerer. Hvad gør, at man har en velfungerende tarm. Og hvad går galt, når vi er syge.«

Tyktarmskræft er en alvorlig sygdom, der hvert år rammer cirka 2700 danskere. Sygdommen er en af de mest alvorlige kræftformer, bl.a. fordi symptomerne ofte er svage og kræften derfor tit først opdages for sent.

»For at en tarm skal kunne fungere, skal man have et velfungerende fordøjelsessystem med de rigtige celler og tilhørende proteiner, som sørger for, at man fordøjer og optager føde,« siger Jesper Troelsen og forklarer, at der i tarmcellerne findes et særligt protein – det såkaldte CDX2-protein. I forbindelse med den farlige type tyktarmskræft, der spreder sig til resten af kroppen, har Jesper Troelsen og hans kollegaer netop fundet ud af, at CDX2 spiller en helt afgørende rolle:

»Mærkeligt nok ved man ikke særlig meget om, hvad der får cellerne til at migrere ud i kroppen. Men vi kan se, at hvis cellen mister CDX2-proteinet, så mister cellen sin identitet. Og så bliver det til en ikketarmagtig celle, der opfører sig på en syg måde, og vandrer ind i kroppen«, forklarer Jesper Troelsen.

Immunforsvaret overreagerer

Nedreguleringen af CDX2 skyldes immunforsvaret. Immunforsvaret reagerer nemlig på de syge celler i tarmen ved at forsøge at få dem til at ’begå selvmord’, fortæller Jesper Troelsen. Men i stedet for at cellerne dør, kan det altså have den virkning, at cellerne begynder at vandre.

»Når kræft spreder sig, skyldes det ifølge vores undersøgelser, at immunforsvarets reaktion på kræftcellerne forårsager en nedsat mængde af CDX2 i cellerne,« fortæller Jesper Troelsen og understreger, at det er afgørende, at man forstår mekanismerne i kroppen for at kunne udvikle bedre medicin og behandling. Hvis alt går efter planen bliver det nye forskningsresultat præsenteret i det anerkendte engelske tidskrift Carcinogenesis i løbet af efteråret.

Mere viden om fødevarer

Næste skridt er et forskningsprojekt i samarbejde med Roskilde Sygehus, der har indsamlet en masse forskelligt tumorvæv. Forskerne håber med projektet at blive bedre til at forudse, hvilke patienter, der vil få tilbagefald, efter de har fået fjernet en kræftsvulst i tarmen. I dag får 10 procent nemlig tilbagefald, fordi kræften, uden man kan se det, allerede har bredt sig, inden svulsten fjernes.

"Vi ved allerede, at fx broccoli har en positiv effekt i forhold til tyktarmskræft, men vi har brug for mere viden om hvorfor"

Ved at kigge på indholdet af CDX2 vil man, håber forskerne, kunne behandle disse patienter med kemoterapi i et langt tidligere stadie, og i sidste ende kunne redde liv. På sigt håber professoren dog, at forskningen kan påvirke, at langt færre skal i behandling for tyktarmskræft.

»Det bedste ville jo være, hvis vi kunne finde ud, hvad i kosten der gør, at danskerne har en øget risiko for at få tyktarmskræft i forhold til andre, vi plejer at sammenligne os med - og om der er nogen fødevarer, der kan opregulere CDX2-proteinet. Vi ved allerede, at fx broccoli har en positiv effekt i forhold til tyktarmskræft, men vi har brug for mere viden om hvorfor,« siger Jesper Troelsen.

Fakta

Fakta om tyktarmskræft

Kun omkring 50 procent af de ca. 2700 danskere, der hvert år rammes af tyktarmkræft, vil overleve.
(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

Tarmen er tabu

Vi bruger den alle hver dag, og vores overlevelse afhænger af den. Alligevel taler vi sjældent om den: tarmen. Tarmen og dens indhold er nemlig tabu. Selvom mindst 40.000 danskere lider af alvorlige sygdomme koblet til tarmen. »Der er ret meget tabu omkring vores tarmsystem, selvom der er rigtig mange, der har alvorlige tarmsygdomme, og endnu flere, der har tarmproblemer. Det er ikke lige noget, man sidder og snakker om til julefrokosten,« siger professor Jesper Troelsen.

Om CDX2

En organismes vitale funktioner foregår primært inde i cellerne og styres og kontrolleres af arvematerialet, DNA, der findes i alle celler. En celle består bl.a. af enzymer og proteiner. Enzymerne sørger for, at de kemiske processer i kroppen foregår som de skal, eksempelvis at vi optager næringsstoffer fra den føde, vi indtager. CDX2 er et særligt protein, som styrer modningen af normale tarmceller ved at aktivere produktionen af enzymer og proteiner, som er nødvendige for fordøjelsen. Det nye, som RUC-forskernes undersøgelser har vist, er, at den efterfølgende spredning også påvirkes af mængden af CDX2. Spredningen skyldes ifølge undersøgelserne, at immunforsvaret ’overreagerer’ på kræftcellerne i tarmen, hvilket forårsager en nedsat mængde af CDX2; en proces som får de syge celler til at vandre ud i kroppen.

Naturvidenskab på tværs

På Medicinalbiologi trænes de studerende i at kunne kommunikere med læger.

»Hvis du er biokemiker, taler du ét sprog. Er du mediciner et andet. Det er her styrken ved RUC’s tværfaglighed kommer ind. Man er en slags brobygger«, fortæller Jesper Troelsen.

»Som forsker er det tværfaglige miljø også en fordel«, forklarer Troelsen, som har indledt et samarbejde med nogle af kemikerne på RUC, fordi de tilfældigt faldt i snak:

»Når man sidder lige ved siden af hinanden til frokost, så snakker man jo – nå, kan du gøre det? Så prøver man nogle nye ting,« fortæller han.

Kemikerne arbejder nu på at udvikle et stof, som skal gøre det muligt for cellerne at optage fremmed DNA.

»Hvis vi kan få det til at virke, kan vi måske i fremtiden lave en DNA-pille, som kan bruges til at tænde for de sunde gener og slukke for de syge gener,« fortæller Jesper Troelsen og påpeger, at det tit er i grænseflader mellem forskellige fag, at den store udvikling sker.