| Tæt på videnskaben

Studerende praktiserer 'danglish' i stor stil

Forskning viser, at mange universitetsstuderende ikke evner at oversætte korrekt, men bare oversætter 1:1 til et dansk fuld af anglicismer.


Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 24. maj 2021.

Efter præsident Bidens indsættelse er medierne gået i selvsving over den afrikansk-amerikanske digter Amanda Gormans oplæsning af digtet 'The Hill We Climb – An Inaugural Poem for the Country'.

Interessen er ikke blevet mindre efter de besynderlige krav om, hvem der kunne få tilladelse til at oversætte det til dansk.

Med til historien hører postyret i Holland, da valget faldt på en hvid, kvindelig oversætter.

Hun valgte så at gå efter massivt pres fra aktivister om, at kun en sort oversætter ville kunne oversætte en sort forfatter.

Herhjemme har forlaget Carlsen bøjet sig for Gormans eget ønske om en yngre oversætter, der gerne måtte være farvet, og derfor endte det med at være den 27-årige dansk-pakistanske digter Naiha Khiljee, der kunne sætte sig til tasterne.

Idéen om, at en oversætter skal ligne sin forfatter, er os meget fremmed i Danmark.

Til gengæld ser 'efterligningen' ud til at trives på landets universiteter, hvor de studerende kommer til at ligne deres kilders forfattere, idet deres dansksprogede skriftlige opgaver ofte tager afsmitning fra deres fremmedsprogede kilders originalsprog, typisk engelsk.

Det er et fænomen, jeg ofte er vidne til som eksaminator og censor for universitetsstuderende i fag som kommunikation og engelsk.

Her er der naturligvis tale om efterligning på et helt andet niveau end inden for litterær oversættelse, men ikke desto mindre tåler denne problematik at blive sat under lup, inden det går løs med de mange skriftlige eksamener denne sommer.
 

Opgaver indeholder skjulte oversættelser

Når de studerende skriver opgaver på dansk, bruger de mange engelsksprogede kilder i form af teoribøger, kritik, lærebøger samt videnskabelige artikler og websites.
 
De skal så skrive teoriafsnit og 'literature reviews' om disse kilder via resuméer og parafraser, hvor de for eksempel rapporterer, hvad de siger og derefter måske diskuterer for og imod deres argumenter og pointer.

Når de studerende læser kilder på engelsk, må man formode, de tager noter på enten engelsk eller dansk. Og derfra ryger pointerne over i de dansksprogede opgaver.

Men fra originalkilden til egen tekst gennemgår kilderne en mere eller mindre skjult oversættelse i hovederne på de unge mennesker.

Enten forsøger man hurtigt at oversætte i hovedet og så nedfælde det, der kommer ud, eller også gør man brug af ordbøger, google translate med mere, inden tankerne formuleres på dansk.

Men hvem har nogensinde fortalt dem, hvordan man gør det? Handler oversættelse bare om 1:1 ækvivalens, eller er der visse faldgruber, man skal tage højde for?
 

Eksempler på de studerendes 'danglish'

De følgende eksempler på de studerendes 'danglish' stammer alle fra min forskning inden for emnet.

»Det andet skridt er derefter tilegnelsen og udvindelsen af betydning, der er karakteriseret af en epistemologisk vold og en indeslutning af betydning.«

Ud over det knudrede sprog aner man straks, at der er skævet til en engelsksproget kilde, da 'karakteriseret af' er direkte oversat fra 'characterised by'. På dansk siger vi ’karakteriseret ved’.

Hos en anden studerende lyder det:

»George Steiners tekst 'The Hermeneutic Motion' handler om menneskets forståelse af meninger og strukturer i samfundet. Steiner mener, at vi lever i en symbolsk verden…«

På dansk siger vi ikke 'mener', men 'er af den opfattelse at…'.

Men da Steiners tekst også taler om 'meaning', som på dansk hedder 'betydning' og ikke 'mening', som der står her, formoder jeg, at den studerende er kommet til at tage det ord til sig rent mentalt og så ubevidst oversætter til 'mener', der jo på dansk betyder noget med at have en holdning.

Der er tale om en kompleks og ubevidst form for afsmitning.

Den samme form for 'mental oversættelse' finder sted hos en tredje studerende:

»… hvilket kan efterlade ham/hende med en følelse af tristhed efter både succes og fiasko.«

Her kan vi fornemme, at 'efterlade ham/hende med en følelse' må være oversat fra det engelske 'leave him/her with the feeling…'.

På dansk ville vi sige 'få ham/hende til at sidde tilbage med følelsen…'

Men da udtrykket på intet tidspunkt optræder i originalteksten, må den studerende have foretaget en ubevidst oversættelse af tanker på engelsk i sit hoved, der må være inspireret af læsningen af denne tekst.