| Tæt på videnskaben

Studerende praktiserer 'danglish' i stor stil

Forskning viser, at mange universitetsstuderende ikke evner at oversætte korrekt, men bare oversætter 1:1 til et dansk fuld af anglicismer.
Af: Ida Klitgård


Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 24. maj 2021.

Efter præsident Bidens indsættelse er medierne gået i selvsving over den afrikansk-amerikanske digter Amanda Gormans oplæsning af digtet 'The Hill We Climb – An Inaugural Poem for the Country'.

Interessen er ikke blevet mindre efter de besynderlige krav om, hvem der kunne få tilladelse til at oversætte det til dansk.

Med til historien hører postyret i Holland, da valget faldt på en hvid, kvindelig oversætter.

Hun valgte så at gå efter massivt pres fra aktivister om, at kun en sort oversætter ville kunne oversætte en sort forfatter.

Herhjemme har forlaget Carlsen bøjet sig for Gormans eget ønske om en yngre oversætter, der gerne måtte være farvet, og derfor endte det med at være den 27-årige dansk-pakistanske digter Naiha Khiljee, der kunne sætte sig til tasterne.

Idéen om, at en oversætter skal ligne sin forfatter, er os meget fremmed i Danmark.

Til gengæld ser 'efterligningen' ud til at trives på landets universiteter, hvor de studerende kommer til at ligne deres kilders forfattere, idet deres dansksprogede skriftlige opgaver ofte tager afsmitning fra deres fremmedsprogede kilders originalsprog, typisk engelsk.

Det er et fænomen, jeg ofte er vidne til som eksaminator og censor for universitetsstuderende i fag som kommunikation og engelsk.

Her er der naturligvis tale om efterligning på et helt andet niveau end inden for litterær oversættelse, men ikke desto mindre tåler denne problematik at blive sat under lup, inden det går løs med de mange skriftlige eksamener denne sommer.
 

Opgaver indeholder skjulte oversættelser

Når de studerende skriver opgaver på dansk, bruger de mange engelsksprogede kilder i form af teoribøger, kritik, lærebøger samt videnskabelige artikler og websites.
 
De skal så skrive teoriafsnit og 'literature reviews' om disse kilder via resuméer og parafraser, hvor de for eksempel rapporterer, hvad de siger og derefter måske diskuterer for og imod deres argumenter og pointer.

Når de studerende læser kilder på engelsk, må man formode, de tager noter på enten engelsk eller dansk. Og derfra ryger pointerne over i de dansksprogede opgaver.

Men fra originalkilden til egen tekst gennemgår kilderne en mere eller mindre skjult oversættelse i hovederne på de unge mennesker.

Enten forsøger man hurtigt at oversætte i hovedet og så nedfælde det, der kommer ud, eller også gør man brug af ordbøger, google translate med mere, inden tankerne formuleres på dansk.

Men hvem har nogensinde fortalt dem, hvordan man gør det? Handler oversættelse bare om 1:1 ækvivalens, eller er der visse faldgruber, man skal tage højde for?
 

Eksempler på de studerendes 'danglish'

De følgende eksempler på de studerendes 'danglish' stammer alle fra min forskning inden for emnet.

»Det andet skridt er derefter tilegnelsen og udvindelsen af betydning, der er karakteriseret af en epistemologisk vold og en indeslutning af betydning.«

Ud over det knudrede sprog aner man straks, at der er skævet til en engelsksproget kilde, da 'karakteriseret af' er direkte oversat fra 'characterised by'. På dansk siger vi ’karakteriseret ved’.

Hos en anden studerende lyder det:

»George Steiners tekst 'The Hermeneutic Motion' handler om menneskets forståelse af meninger og strukturer i samfundet. Steiner mener, at vi lever i en symbolsk verden…«

På dansk siger vi ikke 'mener', men 'er af den opfattelse at…'.

Men da Steiners tekst også taler om 'meaning', som på dansk hedder 'betydning' og ikke 'mening', som der står her, formoder jeg, at den studerende er kommet til at tage det ord til sig rent mentalt og så ubevidst oversætter til 'mener', der jo på dansk betyder noget med at have en holdning.

Der er tale om en kompleks og ubevidst form for afsmitning.

Den samme form for 'mental oversættelse' finder sted hos en tredje studerende:

»… hvilket kan efterlade ham/hende med en følelse af tristhed efter både succes og fiasko.«

Her kan vi fornemme, at 'efterlade ham/hende med en følelse' må være oversat fra det engelske 'leave him/her with the feeling…'.

På dansk ville vi sige 'få ham/hende til at sidde tilbage med følelsen…'

Men da udtrykket på intet tidspunkt optræder i originalteksten, må den studerende have foretaget en ubevidst oversættelse af tanker på engelsk i sit hoved, der må være inspireret af læsningen af denne tekst.
 

 

Evner ikke at omformulere til sit eget sprog

Der er også tilfælde, hvor studerende oversætter direkte og dermed ukritisk fra engelsksprogede termer til dansk.

Eksempelvis: »i kølvandet på en tumult periode«, der er oversat fra »tumultuous period« og: »ekstrem form for excessiv rigdom« (fra »excessive wealth«).

Og dette afsnit vidner om flere problemer:

»Koloniseringen og imperialismen blev legaliseret [legalised] ved antropologiske teorier, som fremstillede de koloniserede som ringere, mere barnlige, uduelige og primitive, på trods af at de havde klaret sig helt fint i århundreder indtil stormagter begyndte at kolonisere og fremstille de foretrækkelige [preferable] vestlige idealer. «

Her skulle 'legaliseret' have været oversat til 'legitimerede', og 'foretrækkelige' skulle have heddet ’foretrukne’.

Det sidste eksempel er fra et dansk abstract i en ellers engelsksproget opgave:

»Terror angrebene som fandt sted den 11. september, 2001 i Washington DC og New York City kom som en stor overraskelse for Amerika, som siden enden af den kolde krig havde været den eneste stormagt i verden.«

I den studerendes introduktion på engelsk står der:

»The terrorist attack on September 11, 2001 in Washington DC and New York City came as a big surprise to America, which had been the only superpower in the world since the end of the Cold War.«

Denne studerende overfører dermed uden blusel det sammensatte navneord 'terror angrebene' i to ord som på engelsk, og 'the end of the Cold War' oversættes direkte og dermed ikke mundret til 'enden af den kolde krig'.

Her ville vi nok have sagt 'afslutningen på den kolde krig' på dansk.

Her er der tale om en studerende, der er så vant til at begå sig på engelsk, at vedkommende ikke kan abstrahere fra det og omformulere til sit eget sprog.

Tilsammen belyser eksemplerne, at mange studerende enten bare oversætter 1:1, foretager mentale oversættelser af tanker på engelsk, der finder sted under læsningen, eller foretager selvoversættelse af engelsk til et dansk fuld af anglicismer.
 

Vi skal forbedre studerendes oversættelseskompetencer

Jeg har tidligere foretaget to større studier i eksempler fra universitetsstuderendes opgaver, der påviser ringe oversættelsesforståelse i udarbejdelsen af opgaverne (se her og her).

Disse resultater er blevet formidlet videre til sprogkredse i Danmark, og jeg har bidraget med et afsnit om problemet i den seneste udgave af opgaveskrivningsbiblen 'Den gode opgave' ved Lotte Rienecker og Peter Stray-Jørgensen.

Ligesom vi taler om literacy inden for eksempelvis læsning og skrivning, det vil sige de kompetencer, der skal til for at kunne læse, afkode og skrive, bør vi også introducere studerende for de kompetencer, der skal til for at kunne læse på ét sprog og skrive om det på et andet.

Til det formål har jeg udviklet mit begreb om 'translation literacy', der på dansk må blive noget i retning af det mere kringlede 'intersproglig tekstsprogskultur', da literacy ikke lader sig nemt oversætte til dansk.

Det er en problematik, jeg ikke har set behandlet i hverken dansk eller engelsk litteratur om akademisk skrivning.
 

Større sproglig opmærksomhed savnes

Jeg har efterspurgt en bevidstgørelse blandt de studerende om, at de rent faktisk er små oversættere i denne situation, og her må de bestride sprogoverføringskompetencer, der åbenbarer viden om sproglige og kulturelle forskelle, samt formidlingskompetencer, der søger mod at skabe korrekte rekonstruktioner af betydninger fra andre sprog.

Dette er ikke et forsøg på at foreslå, at vi skal have færre engelske og flere danske tekster på universitetet. Forskning er international, og vil man begå sig på et universitet, må man også kunne tilegne sig ny viden på engelsk.

De studerende mangler simpelthen bare en sproglig bevidsthed som et ekstra lag oven i det at skulle kunne forstå det svære stof, de læser.

Rent faktisk kan denne manglende sproglige bevidsthed give læseren indtryk af, at den studerende ikke har forstået det læste stof til bunds. Så den sproglige bevidsthed skal ikke kun opøves i deres skriftlige produktioner, men også i den akademiske læsning.

En sådan sproglig bevidsthed og opmærksomhed ville bibringe de studerende en langt større intersproglig og interkulturel kompetence, de kan tage med sig senere i livet.

Hvis man skulle brede det mere ud, er det en kompetence, der godt kunne tåle at blive fremhævet i det professionelle liv også – for eksempel blandt journalister, der formidler udenlandske artikler og pressemeddelelser på dansk.
 

Enhver studerende bør kunne oversætte

For at vende tilbage til Gorman-oversættelsens paradoks vil et større fokus på translation literacy skabe en bred indsigt i, hvordan andre skriver og formulerer sig, og hvordan betydninger kan vandre og forskyde sig, både på fremmedsprog og på eget sprog.

Det er kernekompetencen hos enhver oversætter, der arbejder professionelt, og derfor bør man ikke kræve, at det kun er én bestemt type menneske, der må tage sig af en bestemt oversættelse.

Vi må derimod kræve, at alle studerende kan oversætte betydningen i alle typer tekster til brug i de videregående uddannelser. Det forudsætter selvfølgelig, at de rent faktisk har forstået teksterne.

Ellers står vi med det omvendte paradoks, hvor ingen kan oversætte noget som helst.
 

Kilder