Sådan sikrer du relevans og impact på universiteter – uden at krænke forskningsfriheden

Klummen er bragt i Science Report den 13.01.2024.

Forskningsfrihed er ikke blot et abstrakt princip. Den er en konkret forudsætning for uafhængig og meningsfuld forskning.

Når universiteter i dag stræber efter at skabe værdi for samfundet (impact), er forskningsfriheden den grundlæggende forudsætning for at det kan finde sted. Dilemmaerne er mange i dette forhold.

På Roskilde Universitet er debatten om forskningsfrihed blevet aktualiseret i flere konkrete sammenhænge i årenes løb, blandt andet i forbindelse med forskeres deltagelse i den offentlige debat.

I 2020 indgik begrebet forskningsfrihed for første gang i et officielt strategidokument, hvor det hed: ”RUC’s samfundsmæssige impact skal altid bygge på grundlæggende principper om forskningsfrihed, integritet og open science” (RUC 2030 – Interconnected).

Fokuseringen på forskningsfrihed var, som jeg husker det, et medarbejderkrav. Den signalerer, at en strategi ikke blot skal være en liste over alle de prægtige ting, man gerne vil opnå, men også skal udtrykke en nuanceret forståelse af, hvad opgaven er for ledelse og for medarbejdere.

I det perspektiv er forskningsfrihed ikke et strategisk mål, men en grundlæggende forudsætning, når vi som universitet skal forstå, hvad vores opgave er. Og når vores samarbejdspartnere skal forstå vores handlemuligheder.

Impact er blevet en kontaktsport

At universitetet fokuserer på samfundsmæssig impact er en triviel konstatering i 2024. Moderne universiteter skal ikke blot bedrive forskning, uddanne kandidater, og formidle forskningsresultater til den brede offentlighed. Universitetet, og herunder forskningen, skal også bidrage til samfundets problemløsning.

For forskningens vedkommende kan det selvfølgelig ske gennem den klassiske offentlige forskningsformidling. Men i dagens samfund forventes der i stigende grad direkte et mere direkte samspil med andre samfundsaktører, så som virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundsorganisationer.

Impact er blevet en kontaktsport: Hvis man skal gøre sig forhåbning om at sætte et aftryk, kræver det samarbejde i forskningsprocessen – ofte lige fra projektformuleringsfasen til den fase, hvor resultaterne offentliggøres og måske også i den videre proces med at implementere nye ideer og løsninger.

Og lige her får forskningsfrihed – og forskningsintegritet – en nøglerolle, for samarbejdsdrevet forskning rummer adskillige risici.

Pres fra alle sider

Udfordringerne kan både komme udefra og indefra.

Udefra kan samarbejdspartnere kræve direkte indflydelse på de valgte forskningsspørgsmål, -metoder eller resultater, hvis samarbejdet skal bevares, ressourcer tilføres eller adgangen til data med videre opretholdes.

Konsekvensen kan blive, at forskningen dermed ikke længere er, hvad den udgiver sig for. Forskningsresultater udtrykker ikke længere suveræne forskningsfaglige valg, men farves af andre interesser.

Indefra kan også forskerne eller ledelsen ønske et samarbejde i en sådan grad, at man risikerer at miste fokus på grundlæggende forskningsværdier. Samarbejdspartneren kan være attraktiv og tilbyde store udviklingsmuligheder, også forskningsmæssigt, eller ’sagen’ kan være så god, at andre hensyn må vige.

En særlig kombination af ovennævnte kan være, når universitetet som helhed sættes under pres fra vigtige interessenter, og universitetets ledelse opfordres til at gribe ind overfor enkeltforskere.

Når hele dette problemfelt skrives ind i universitetets strategi, handler det ikke mindst om at fokusere ledelsens opmærksomhed på de særlige risici, som et impact-orienteret universitet står overfor.

Syvstrenget strategi

En strategi er et løfte om fremtidige handlinger og skal både være en orienteringsramme for hele organisationen og en mere bindende aftale for den ansvarlige ledelse. Hvad betyder det i praksis?

For mig at se er der mindst syv delvist overlappende indsatsområder for universitetet:

• Skabe gode organisatoriske rammer for forskningen, herunder sammenhængende forskningstid, relevante ressourcer og et velfungerende arbejds- og debatmiljø
• Sikre rammer for vurdering af forskning, som sætter forskningssamfundets etablerede faglige kvalitetskriterier i centrum
• Sikre, at forskningen lever op til principperne for forskningsintegritet og god forskningspraksis, gennem interne strukturer og processer 
• Sikre, at eksterne forskningsaftaler og -kontrakter bygger på forskningens grundlæggende uafhængighed (se også Danske Universiteter: Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning, 2021)
• Sikre, at ansatte forskere har tilstrækkelig viden om forskningsfrihed og forskningsintegritet til at kunne agere ansvarligt i samspillet med eksterne samarbejdspartnere
• Beskytte forskere, som udsættes for påvirkningsforsøg eller offentlige angreb, der retter sig mod forskernes muligheder for fremadrettet at virke som forskere og formidle sin forskning
• Formidle ovenstående til universitetets samarbejdspartnere, både i overordnede termer og i forbindelse med indgåelsen af nye partnerskaber

Som leder indebærer overstående, at man ikke blot skal se forskningsfrihed som noget givet og uudtalt, men som et aktiv, der må beskyttes og vedligeholdes.

Og selvfølgelig også at forskningsfrihed ikke er et personalegode, men en fundamental ret og en pligt for den enkelte forsker og for forskningsmiljøet som helhed. Retten til fri forskning er også en forpligtelse til at være fri.

Det gælder både for den enkelte forsker og for hele institutionen: Vi kan ikke vælge at give afkald på friheden, vi kan ikke vælge dårlige kontrakter, og vi kan ikke vælge at tie. Til gengæld vil vi hele tiden skulle navigere i konkrete situationer, hvor vi skal træffe valg med både praktiske og principielle konsekvenser.

Samlet set tror jeg, at det har været særdeles nyttigt at skrive forskningsfriheden ind i Roskilde Universitets strategi. Det er nemlig en konstant påmindelse om, at vi som ledelse ikke blot skal ’læne os ind i’ det eksterne samarbejde for at styrke den samfundsmæssige impact. Man kan kun læne sig, hvis der er en solid modvægt.