|
Nyhed
RUC byder velkommen til 1.812 nye studerende
De kommende studerende begynder deres nye tilværelse på Roskilde Universitet den 19. august.
Landet over har kommende studerende ventet på svar på, om de er optaget på deres ønskestudie, og lidt efter midnat fredag den 26. juli kom svaret.
1.812 kommende studerende har fået besked om, at de er optaget på Roskilde Universitet. Det svarer stort set til optagelsestallet fra 2018.
Der er ledige pladser på enkelte uddannelser, hvor der er ansøgningsfrist den 8. august.
De nye studerende begynder på Roskilde Universitet mandag den 19. august.
Læs mere om studiestart på RUC.
Læs Uddannelses- og Forskningsministeriets hovedtal for optagelse på videregående uddannelser.