Rektor: Vi skal blive ved med at være modige og gøre en forskel i samfundet
Hvad brænder du for?
- Jeg brænder for uddannelse og mellemmenneskelig forståelse. For et civiliseret samfund med respekt for naturen og dens enorme diversitet – og dermed også for hinanden i vores diversitet. Jeg er optaget af at få fagligheder og mennesker til at spille sammen, så man bruger hinandens styrker. Når det gælder uddannelse, er mit hjerteblod de pædagogiske principper, som er kendetegnende for Roskilde Universitet – der lærer de studerende at tænke selv, samarbejde og lytte til hinanden. Og som ved at arbejde med problemformulering bygger så stærkt og direkte ind i uddannelsen. For unge mennesker i dag vil jo noget med verden.
Du har været leder i mange år, de seneste 8 år som rektor på Roskilde Universitet - hvad er god ledelse for dig?
- En dygtig leder kan overskue komplekse sammenhænge, finde den røde tråd og formidle den. Ledelse handler om dialog og samarbejde, og så skal man både kunne indgå kompromiser og stå fast. Man skal bruge sig selv meget, og lære at bruge sine egne styrker, og at kompensere for sine svagheder. Men ligeså vigtigt: Ledere skal ikke være ens.
- Der er en generel antagelse af, at man skal have en teknisk-naturvidenskabelig eller økonomisk uddannelse for at blive leder. Men der er i virkeligheden brug for flere humanister i ledelse. God ledelse handler også om kulturforståelse og anerkendelse. Det er nogle andre kompetencer, der er brug for. Jeg tror fx, at verdenslitteraturen giver kulturforståelse og indsigt i menneskers adfærd. Jeg mener, humanister skal bidrage mere til ledelse, og toplederen kan fint være humanisten.
"Det er stadig kun Roskilde Universitet, der konsekvent anvender problemorienteret projektlæring som arbejdsform, og ikke blot som en eksamensform oven på et semester med forelæsninger. Det giver vores kandidater unikke kompetencer."
Hvad er Roskilde Universitets største styrke?
- Som jeg ser det, er det klart den eksperimenterende tilgang og den dybe tværfaglighed. I forskningen byder Roskilde Universitet på høj kvalitet og stærk impact inden for mange områder. Og så er den problemorienterede projektlæring selvfølgelig en stor force.
- På en måde har vi sejret lidt ad helvede til, fordi projektarbejdsformen er blevet mere almindelig i uddannelsessystemet. I dag kender de fleste studerende til gruppe- og projektarbejde. Men det er stadig kun Roskilde Universitet, der konsekvent anvender problemorienteret projektlæring som arbejdsform, og ikke blot som en eksamensform oven på et semester med forelæsninger. Det giver vores kandidater unikke kompetencer. De kan gå på tværs af fagligheden, skabe dialog og tage fat på problemerne fra dag 1 ude på arbejdspladsen.
Hvad er du mest stolt af at have opnået som rektor på RUC?
- Hvis du spørger folk på Roskilde Universitet, vil nogle sige, at vi har lavet for mange reformer. Men jeg mener, vi står et meget bedre sted i dag, mere samlet. Roskilde Universitet er klar til meget mere konsekvent samarbejde med sin omverden – og til at deltage og tiltrække eksterne midler med sin stærke forskning. Der har været behov for at forenkle uddannelsesudbuddet og gøre op med de mange kombinationsmuligheder, så de tværfaglige profiler er lettere at forstå for arbejdsgiverne. Vi har fastholdt og styrket RUC’s DNA som netop rummer dét, der efterspørges på arbejdsmarkedet og på universiteter verden over i dag. Med kandidatreformen har vi samtidig fået et mere samlet studiemiljø og uddannelserne er kommet tættere på forskningen.
Hvor er Roskilde Universitet om 25 år?
- Roskilde Universitets unikke plads i universitetslandskabet skal dyrkes også i årene fremover. Vi er lidt modigere og hurtigere til at flytte os end de andre universiteter, også fordi vi er mindre og i tættere dialog på tværs af fag og ansættelsesforhold, og det skal vi bruge positivt. Universitetets model svarer ret godt til det, mange beskriver som fremtidens universitetsmodel. Og så skal vores forskningsprofil fortsat udvikles og styrkes, så vi kan bidrage endnu mere til vores omverden.
Hvad ser du som universiteternes vigtigste opgave i fremtiden?
- Vi skal både sikre forskningsfriheden, samarbejde meget mere med vores omverden og bidrage til at løse de største samfundsudfordringer som klimakrisen og de store migrationer. En af universiteternes vigtigste opgaver er at uddanne unge, så de kan tage et samfundsansvar. Den nye generation brænder for at skabe et retfærdigt og bæredygtigt samfund, at bidrage til en sundere digitalisering og en bedre kommunikation mellem mennesker. Det er sådanne målsætninger, der kan bidrage til både det offentlige og det private arbejdsmarked.
Kan universiteterne bidrage til at forhindre nye globale spændinger og krige, som det man ser nu mellem Rusland og Ukraine?
- Jeg tror på, at forståelse mellem mennesker og forskellige kulturer kan bidrage til at forhindre internationale konflikter. Når det er sagt, skal vi ikke være naive. Når krigen først raser, er det ikke os, der kan stoppe den. Universiteter er ikke diplomati, men vi har en vigtig rolle at spille i genopbygning og forebyggelse i kraft af vores position som vidensinstitution.
Kort om Hanne Leth Andersen
- Mag.art. i romansk filologi, ph.d. i fransk sprog
- Professor i universitetspædagogik
- Har været medlem af en lang række ekspertgrupper og udvalg. Har bl.a. været formand for den arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, der kom med anbefalinger til en national sprogstrategi, og medlem af regeringens ekspertudvalg for karakterskalaen.
- Udnævnt til ridder af Æreslegionen i Frankrig, Légion d'honneur - det er Frankrigs højeste orden.
- Formand for den internationale bedømmelseskomité Nouveau Cursus Universitaires, der i 2017-2018 forestod udvælgelsen af fyrtårnsprojekter for den franske stat, til udvikling af universitetsuddannelserne i Frankrig. Samlet blev projekterne støttet med 1,9 mia. kr. af det franske ministerium for videregående uddannelse, forskning og innovation.
- Sideløbende med sit virke som rektor har hun udgivet en række forskningsartikler og bøger om uddannelsessystemet, kvalitet, nytte og dannelse, eksamen og sprogundervisning.