Rektor til ny minister: Vi udvikler ikke nytænkende unge gennem nulfejl og kontrol

Indlæg bragt i Altinget 4. d. maj 2018

Kære nye uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

Tak, fordi du med din skarpe innovationsprofil har påtaget dig ansvaret for et af de vigtigste politiske områder i de kommende år. Jeg tror, du kan gøre en forskel. En kreativ og visionær tilgang til iværksætteri og store ambitioner for samfundet, som hænger tæt sammen med uddannelse og forskning.

Både nationalt og internationalt taler vi om det 21. århundredes kompetencer, som bl.a. omfatter kritisk tænkning, samarbejde, innovation og handlekraft.

Moderne uddannelse handler om, at kandidaterne skal ud og virke i nye felter, og de må gerne være i stand til selv at skabe deres egne virksomheder eller bidrage med nye vinkler på store samfundsudfordringer som klimaforandringer og de store verdenskonflikter.

De skal tænke nyt, og det er det, vi – og du – skal uddanne dem til.

Nogle skal være ultraspecialister i biokemi, og andre skal kunne gå på tværs af hovedområder med fokus på faglige og teknologiske kompetencer – og alle skal ikke formes over samme læst. Det er også vigtigt, at universiteterne hver især bibeholder deres forskellige styrker og ikke mainstreames.
 

Bureaukratiet hæmmer universiteterne

Universiteterne er i disse år blevet så stærkt regulerede og stramt styrede, at vi har svært ved at rykke tilstrækkeligt hurtigt på vores vigtige kerneopgaver, forskning og uddannelse, midt i en voldsom international konkurrence.

Du har muligheden for at gøre op med kontrol og bureaukrati, som bevirker, at administrative funktioner risikerer at fylde mere end undervisningen, og med en standardisering og strømlining, som risikerer at gøre uddannelserne til samlebånd.

Det har flyttet Danmark væk fra en stærk tradition for at sætte individet i centrum for sin egen uddannelse – med frihed og selvstændighed, men også ansvarlighed og handlekraft. Og det gør, at vi bruger ressourcerne mindre effektivt, end vi kunne.

Der har i tidligere faser været behov for en opstramning af kvalitetssikringen af undervisning og uddannelse, men de mange tiltag er gået for langt.

Stol på, at universiteternes ledelser påtager sig ansvaret for at arbejde ud fra visioner og værdier, der spiller sammen med det øvrige samfund, og at vores mål er konkurrencedygtige uddannelser, der klæder de studerende på til helt nye udfordringer og et arbejdsmarked, vi kun er ved at se begyndelsen på.
 

Nulfejls- og kontrolkultur kvæler gejsten

For nylig har du udtalt, at frygten for at fejle er en barriere for iværksættere. Jeg er helt enig, og det samme gør sig gældende inden for uddannelsessektoren. Gode læringskulturer skal give plads til at eksperimentere og begå fejl.

For at kunne udvikle sig må man give slip og ikke være bange for at bevæge sig ud, hvor man risikerer at fejle – og dermed lære nyt. Hvis vi formår det, vil vi for alvor kunne udvikle et mere både menneskeligt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt samfund.

Men uddannelsessystemet har taget en drejning mod en nulfejls- og kontrolkultur, og med den når vi ikke særlig langt. Derfor håber jeg, du vil tage fat på de systemfejl, som gør, at mange unge i dag mister gejsten og motivationen.

De unge skal ikke kun spekulere i høje karakterer, og vi skal ikke designe uddannelser til det forudsigelige, men til at bryde grænser og tænke selvstændigt.

Det er selvstændig tænkning, originalitet og evne til at kombinere faglige felter, der skal fremelskes og belønnes fra grundskole til ph.d., ikke aflæsning og tilpasningsdygtighed og overdreven korrekthed.

Der er også brug for kontinuitet. Nye politiske tiltag belaster administrationen, og det kræver tålmodighed at se den fulde effekt af de tiltag, der allerede er søsat på universiteterne, så vi skal tænke os godt om og prioritere.

Vi kan sammen skabe fremtidens uddannelser og forskning, hvis vi bygger videre på de resultater, vi har opnået, husker dannelsen og bruger det stærke fundament til at eksperimentere og gå nye veje.

Held og lykke – og velkommen!