| Tæt på videnskaben

Professor om nyt tiltag fra Finanstilsynet: »Det får mine alarmklokker til at ringe«

10 ÅR EFTER FINANSKRISEN: Myndigheder lokker i dag finansielle entreprenører med hurtig vækst og fleksibelt samarbejde, hvilket står i skarp kontrast til de påpasselige toner lige efter finanskrisen. Vagthunden er blevet medspiller i ord og handling, og det bør tænde advarselslamperne, mener forsker.
Sine Nørholm Just
Finanskrise 2.0


Tømmermændene oven på finanskrisen i slutningen af 00'erne har tilsyneladende lagt sig. Væk er myndighedernes intense overvågning af markedets aktører, ind er kommet et tættere samarbejde med fintech-virksomhederne – de nye aktører, som udvikler finansielle services gennem moderne teknologi og hurtig, eksperimentdreven innovation såsom apps til regnskabshåndtering og alternative online betalingssystemer. Tendensen ses i hele verden og er i Danmark eksemplificeret ved Finanstilsynets ’FT Lab’, også kaldet ’reguleringssandkassen’, som tilbyder nye rammevilkår for fintech-virksomheder, hvilket bl.a. omfatter smidigere tilladelsesprocedurer og hjælp til udvikling af ideer.

»Myndighederne er, efter en periode umiddelbart efter krisen med lukkethed og restriktioner, gået fra at kontrollere og holde øje til at blive samarbejdspartnere, der yder virksomhederne hjælp til at realisere deres ideer hurtigere. Det er en god idé, hvis man accepterer en markedsdreven logik, fordi det bringer nye ideer hurtigere ud på markedet. Omvendt risikerer man at miste armslængdeprincippet, når myndighederne bliver spundet ind i branchen på den måde.

F.eks. hørte jeg en embedsmand holde en tale til folk fra finanssektoren, hvor han sagde, at man jo fortsat skulle overholde loven, ”men…” hvorefter hele salen grinede indforstået. Det får mine alarmklokker til at ringe,« siger Sine Nørholm Just, professor i kommunikation på Roskilde Universitet.

Symboliserer ny åbenhed
Sine Nørholm Just leder det kollektive forskningsprojekt AlterEcos, som støttes af Velux Fonden og undersøger alternativer til aktuelt dominerende former for økonomisk organisering. I det regi har hun og en gruppe forskerkolleger fra CBS undersøgt og analyseret rationalet bag reguleringssandkasser rundt om i verden. Gennem analyser af taler, pressemeddelelser og officielle dokumenter konkluderer forskerne, at det danske finanstilsyn og tilsvarende myndigheder rundt omkring i verden forsøger at italesætte en udvikling fra regulering til åbenhed. Logikken er, at myndighedernes tidlige involvering i udviklingen af nye finansielle teknologier og produkter kan skabe grundlag for ansvarlig vækst.

»Sandkassen er en metafor. Et symbol på samarbejdsvillighed, der i Finanstilsynets tilfælde siger "kom til Danmark, fordi myndighederne bakker jer op",« siger Sine Nørholm Just, der forud for projektet primært havde vurderet sandkasserne, heriblandt altså danske FT Lab, som en måde for myndighederne at lære de nye teknologier bedre at kende på og dermed slå mere effektivt ned på mulige problemer – som f.eks. tendenser til overophedning på et marked eller decideret ulovlige tiltag. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet.

 

finans
Efter finanskrisen var folk enige om, at tingene skulle være meget anderledes. »Nu ser vi, at det blev de ikke,« lyder det fra Sine Nørholm Just.