Nyt projekt: Er det etisk acceptabelt at nægte bestemte borgere adgang til visse boligområder?
Da statsminister Mette Frederiksen holdt åbningstale i Folketinget i oktober 2020, forholdt hun sig blandt andet til emnet om tryghed i udsatte boligområder.
”Fremover skal politiet derfor også kunne indføre et opholdsforbud for alle personer på bestemte steder i en begrænset periode. Det kan være på en parkeringsplads i boligområdet eller ved en S-togstation, hvor de her drenge og unge mænd samles og skaber utryghed. Her siger vi: I må ikke stå her. Ingen skal være bange for at gå på gaden i Danmark – I får ikke lov at tage vores frihed,” sagde Mette Frederiksen i åbningstalen.
Tryghed i udsatte boligområder har været på den politiske dagsorden flere gange, men en række etiske spørgsmål rejser sig:
Er det etisk acceptabelt at nægte visse borgere adgang til bestemte boligområder, eller er det i modstrid med retten til fri bevægelse? Bør tidligere straffede borgere nægtes adgang til at kunne bo i udsatte boligområder, som der har været eksempler på i boligforeninger, eller vil det være at betragte som en ekstra straf? Er det etisk acceptabelt at nægte visse grupper af unge mennesker adgang til dele af byen for eksempel parker eller indkøbscentre?
Den slags etiske spørgsmål er aktuelle og relevante i forbindelse med rets- og boligpolitik, og det er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt, som professor Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet står i spidsen for. Projektet modtager en bevilling på 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
”Da eksklusionen af borgerne i visse byrum har betydning for mange individers livskvalitet og muligheder, er det påfaldende og problematisk, at en systematisk analyse af argumenter for og imod denne type kriminalpræventive tiltag stort set er ikkeeksisterende i den internationale faglitteratur inden for Jura, Moralfilosofi og Statsvidenskab. Dette projekt søger at råde bod på denne mangel,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Ambitionen med projektet er at skabe et bedre beslutningsgrundlag for politikere, bygherrer, byplanlæggere, designere og arkitekter, når der blandt andet skal træffes beslutninger, der vedrører kriminalpræventive tiltag via design og byplanlægning.
Projektet vil også inddrage blandt andet Det Kongelige Akademi - Arkitektur og Det Kriminalpræventive Råd som løbende kommentatorer. Samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere handler om at få udarbejdet nogle etiske retningslinjer for kriminalitetsforebyggende tiltag i boligområder.