Nyt grundforskningscenter skal gøre os klogere på fremtidens pandemier

Hvad kan vi lære af historiske pandemier og COVID-19, som kan ruste os bedre til fremtidens pandemier? Dét spørgsmål vil være i fokus i det nye grundforskningscenter, som har det formelle navn ’Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures (PandemiX)’.

”Jeg er utroligt glad for, at vi får muligheden for at etablere et nyt grundforskningscenter inden for pandemier, fordi fundamental indsigt i fænomenet spiller en helt afgørende rolle for vores beredskab mod fremtidige pandemier. Vi skal forske meget mere i pandemiernes særlige aftryk på populationen - deres signaturer - så vi kan være bedre forberedte til at bekæmpe spredning, sygdom og død, når den næste pandemi kommer,” siger centerlederen, professor i epidemiologi, Lone Simonsen.

Nyt tværfagligt forskningsfelt

Det særlige ved centeret er, at det skal være interdisciplinært, altså tværfagligt. Centret vil fokusere på at opbygge en stærk kvantitativ base med forskere inden for bl.a. matematisk modellering, historisk epidemiologi, bioinformatik og klinisk forskning. Dernæst vil centeret indgå tværfaglige samarbejder med forskere inden for andre forskningsfelter, som fx sociologi, økonomi, globale studier, kommunikation og bioetik.

”Vi vil gerne udvikle ’pandemiologi’ som et helt nyt tværfagligt forskningsfelt, hvor vi kigger hele vejen rundt og både inddrager historiske og samfundsmæssige omstændigheder og naturvidenskabelige fakta.  For at forstå pandemiernes væsen er det nødvendigt at forstå alle aspekter,” forklarer Lone Simonsen og fortsætter:

”Vacciner har været det bedste forsvar mod COVID-19 og kopper, som er luftbårne sygdomme. Men det var ikke medicin eller vacciner, der stoppede ebola-udbruddet i 2014-2015 i Vestafrika. Smitten, som krævede tæt kontakt, blev især elimineret ved, at antropologer, kommunikationseksperter og lokale sundhedsmyndigheder fik indført mindre smittefarlige begravelsesritualer, som var kulturelt acceptable.”

Data i verdensklasse

Danmark er et ideelt sted at etablere sådan et center, fordi vi både har historiske sundhedsdata og nutidige registerdata, der gør det muligt at undersøge og forstå både historiske og nutidige pandemier langt grundigere end i de fleste andre lande.

”Vi skal bruge de kommende år på at dissekere COVID-19-pandemien og alle de data, som er indsamlet over de sidste år i Danmark og hele verden. Hvad karakteriserer pandemiens begyndelse, selve pandemifasen samt dens end-game? Ved at gå i dybden med alt det observerede fra denne og fra tidligere pandemier, får vi efterhånden opbygget et katalog af signaturer og specifikke fænomener, som vi kan tage ned af hylden, når den næste pandemi kommer. For der kommer helt sikkert nye pandemier i fremtiden, som vi skal være klar til at håndtere,” siger Lone Simonsen.

Sætter Roskilde Universitet på pandemiernes verdenskort

For Roskilde Universitet er centeret en unik mulighed for at placere sig på topforskningens verdenskort, når det gælder excellent pandemiforskning.

”Bevillingen til PandemiX som et Center of Excellence har stor betydning for Roskilde Universitets naturvidenskabelige miljø og for hele universitetet. Det slår en tyk streg under Roskilde Universitets strategiske mål om at skabe banebrydende tværfaglig forskning med international gennemslagskraft, også fordi det vil kunne række ud til andre stærke miljøer som filosofi, historie og globale studier,” siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

Planen er, at centeret skal huse topforskere fra andre universiteter både i Danmark og resten af verden. Blandt de internationale samarbejdspartnere kan nævnes Harvard University og National Institutes of Health i USA samt Cambridge University i Storbritannien. Herhjemme er forskere fra NBI, DTU, Nordsjællands Hospital samt Statens Serum Institut og Rigsarkivet de centrale samarbejdspartnere i centeret.

625 mio. kr. i alt til 11 Centers of Excellence

PandemiX på Roskilde Universitet er ét af i alt 11 grundforskningscentre, som bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond netop har besluttet at investere i alt 625 millioner kroner i. De 11 grundforskningscentre - Centers of Excellence - skal drive banebrydende og nytænkende forskning, der skal være med til at fastholde Danmarks position som et af verdens førende forskningslande.

”Vi tror på, at de 11 nye grundforskningscentre vil blive internationale fyrtårne i dansk forskning, at de vil være dagsordensættende og skabe banebrydende resultater på deres felt,” udtaler professor Jens Kehlet Nørskov, formand for Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse i en pressemeddelelse, og fortsætter:

”Alle ansøgere er på topniveau, og fondens bestyrelse har været igennem en lang og grundig proces, inden vi udvalgte de 11 ansøgere, som nu bliver inviteret til kontraktforhandlinger om etableringen af de nye Centers of Excellence.”

Det nye grundforskningscenter bliver etableret for en seksårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere fire år. Forlængelsen forudsætter en tilfredsstillende evaluering efter fem år.

Læs hele pressemeddelelsen fra Danmarks Grundforskningsfond.