| Nyhed

Ny rapport om mediedækningen af folketingsvalget 2022: Mette Frederiksen fik sit krisevalg

Ny rapport viser, at Mette Frederiksen fik det krisevalg, som hun lagde op til ved valgudskrivelsen. Det blev især krisen i sundheds- og plejesektoren samt energikrisen, der kom til at præge valgkampen – mens et emne som ’flygtninge og indvandrere’, der i mange år har domineret danske valgkampe, fyldte minimalt i dækningen.
Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor, og Mark Blach-Ørsten, professor.
Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor, og Mark Blach-Ørsten, professor. Foto af Mads Folmer, Roskilde Universitet.
Af: Martin Ellermann


Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet har i samarbejde med TV 2 og Infomedia overvåget og analyseret mediedækningen af folketingsvalgkampen 2022. Det blev til løbende analyser under valgkampen, og i dag udkommer så en samlet rapport, der går i dybden med valgkampen som helhed. 

Rapporten tegner et billede af en valgkampsdækning, der blev domineret af statsministeren og den dagsorden, hun satte. Fx viser rapporten, at Mette Frederiksen (S) fik 31 procent af den samlede omtale af partiledere i valgkampen. Et stykke efter kom Lars Løkke Rasmussen (M) med 14 procent, Søren Pape Poulsen (K) med 12 procent og Jakob Ellemann-Jensen (V) med 11 procent. Partilederne fra to af landets grønne partier, Sikander Siddique (FG) og Franciska Rosenkilde (Å), fik derimod begge blot 1 procent af omtalen.

”Statsminister Mette Frederiksen kom i den grad til at løbe med omtalen. Det gjorde hun, fordi hun havde tid til at planlægge sin kampagne, og fordi der var to borgerlige statsministerkandidater og en Lars Løkke Rasmussen i hopla. Dermed var der ikke som sædvanligt én kandidat til at tegne den samlede opposition men hele tre, som medierne skulle dele opmærksomheden i mellem,” udtaler professor Mark Blach-Ørsten, der er en af forfatterne til rapporten.

Kriser i centrum

Hvor folketingsvalget 2019 blev døbt klimavalget, så trådte folketingsvalget 2022 i karakter som det krisevalg, Mette Frederiksen også betonede ved valgudskrivelsen, hvor mange konkurrerende kriser kæmpede om opmærksomheden.

”Krisen i sundheds- og plejesektoren blev den mest omtalte af de kriser, som statsministeren ridsede op ved valgudskrivelser,” siger studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst, der er den anden forfatter til rapporten. ”Dette blev også hjulpet godt på vej af TV 2’s dokumentar om svigt på et plejehjem, der blev sendt midt i valgkampen. Og selv om klima og miljø også fylder i denne valgkamp, så er det mere som en del af en omfattende energi- og forsyningskrise end som en global trussel mod vores overlevelse.”

Rapporten viser desuden:

  • at nyhedsmedierne fordelte taletiden mellem blokkene stort set lige.
  • at nyhedsmedierne prioriterede forskelligt mellem valgkampens emner. Således vægtede Berlingske og Børsen spørgsmålet om økonomi højere end de andre dagblade, mens Information og Politiken vægtede klima og miljø, og BT og Ekstra Bladet vægtede sundhed og ældrepleje.
  • at tillid til politikere var et emne, som især Jakob Ellemann-Jensen og Sofie Carsten Nielsen talte om – ofte med fokus på Mette Frederiksen.
  • at tilstedeværelse og engagement på Facebook var ulige fordelt mellem partilederne. Mette Frederiksen havde det mest positive engagement, mens Morten Messerschmidt og Søren Pape Poulsen fik overvejende negativ respons på Facebook.

Læs hele rapporten her.

Du kan også finde tidligere artikler om FV22 på Roskilde Universitets valgside.

Kontaktinformation

Mark Blach-Ørsten, professor: oersten@ruc.dk, mobil: 2670 0035 eller Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor: makaeb@ruc.dk, mobil: 2972 9774.