| Nyhed

Ny bog sætter fokus på etik i velfærdsprofessioner

Ny antologi undersøger, hvordan velfærdsprofessionelle navigerer i etiske dilemmaer og stigende pres i arbejdslivet – og hvad det betyder for både faglighed og trivsel.
Niels Warring
Lektor Niels Warring på sit kontor på Roskilde Universitet.


Hvordan træffer lærere, pædagoger, socialrådgivere og sundhedsprofessionelle etisk forsvarlige beslutninger i en hverdag præget af krav, tidspres og komplekse hensyn? En ny forskningsantologi fra Roskilde Universitet og Syddansk Universitet kaster lys over de dilemmaer, der opstår, når faglige idealer møder virkelighedens vilkår.

Etik under pres i velfærdsarbejdet

Antologien 'Professional Ethics in Welfare Work and Education: Nordic Perspectives' undersøger, hvordan etik, professionel identitet og arbejdsvilkår hænger tæt sammen i velfærdsprofessioner som undervisning, pædagogik, socialt arbejde, sundhed og omsorg.

Et gennemgående tema er, at velfærdsprofessionelles etiske idealer ofte udfordres i praksis. De skal balancere hensynet til borgere og brugere med organisatoriske krav og politiske styringsformer - en balance, der i stigende grad kan føre til etiske dilemmaer, pres og moralsk stress.
 

Fakta om antologien:

 

• Titel: 'Professional Ethics in Welfare Work and Education: Nordic Perspectives'
• Redigeret af: lektor Niels Warring (RUC) og lektor Bjørn Ribers (SDU)
• Bidragydere fra: Norden, Canada og USA
• Forlag: Routledge, 2026