| Nyhed

Ny bevilling: Hvordan kommunikerer finanssektoren om kundedata?

I et nyt forskningsprojekt skal forskere undersøge, hvordan finansielle virksomheder kommunikerer om deres brug af kundedata, og hvilke implikationer den kommunikationsform har.
Pernille Hohnen
Lektor Pernille Hohnen.


Digitale betalingstjenester gør det ikke kun muligt at overføre penge nemt og hurtigt, men indsamler også store mængder personlige og finansielle data om kunderne. Denne stigende intensive indhentning og brug af data er i det store hele ukendt for offentligheden.

Et nyt forskningsprojekt, som bliver ledet af lektor Pernille Hohnen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, tager udgangspunkt i en undersøgelse af finanskommunikation. Forskerne i projektet skal undersøge, hvordan finanssektoren kommunikerer til offentligheden om deres brug af kundedata, og hvilken betydning kommunikationsformen har for forestillinger om offentlighedens ret til indsigt i databrug.

”Projektet undersøger udviklingen i digitale betalinger og digitale finansielle ydelser, hvor onlinebanking, digitale tegnebøger og betalingsapplikationer er blevet dagligdags redskaber for de fleste, og hvor personlige oplysninger kan anskues som en ny valuta i den digitale økonomi,” siger Pernille Hohnen og fortsætter:

”I projektet kommer vi til at sætte fokus på det paradoksale forhold, at banker og finansielle virksomheder i stigende grad anvender deres kunders digitale dataspor, og dermed personliggør finansielle ydelser, samtidig med, at flertallet af kunderne er uvidende om omfanget og betydningen af denne udvikling.”

Projektet sætter fokus på i hvilket omfang og i hvilken form, finansielle virksomheder informerer offentligheden om deres brug af data.

Projektet modtager en bevilling på 6,3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.


Svært forståeligt sprog

Når kunder bruger digitale betalingstjenester, indsamler de finansielle virksomheder oplysninger om eksempelvis køb, placering og tidspunkt for køb og køberens identitet.
Via algoritmiske modeller bliver disse data omdannet til dataprofiler på kunderne, som banker og betalingsvirksomheder kan bruge til kreditvurdering, lånetilbud, markedsføring og målrettede finansielle tjenester.

Brugen af kundedata kan have stor betydning for den enkelte person, men det kan være svært for den enkelte kunde at gennemskue fx bankers brug af kundedata.

”Information til kunderne foregår primært indirekte via privatlivspolitikker, kundeaftaler m.m., som er skrevet i et teknisk svært forståeligt sprog, som mange ikke læser. I projektet undersøger vi denne information, samt hvordan den frames og præsenteres for kunder og offentlighed. Analysen fokuserer bl.a. på den anvendte sprogbrug og retorik som fx teknisk eller abstrakt sprog og fremherskende former for legitimering som fx, at dataficering er i borgernes interesse,” siger Pernille Hohnen.


Projektets tre spor

Forskningsprojektet undersøger tre forskningsspørgsmål. Det første skal belyse, hvordan information om brug af data formidles til offentligheden, mens det andet skal undersøge, hvordan denne kommunikation 'mystificerer' og legitimerer brug af kundedata.

Til sidst rettes fokus mod, hvordan branchens kommunikative praksis bidrager til at forme en bestemt etik om rettigheder til dataviden.

Disse spørgsmål undersøges gennem tre etnografiske studier: Banksektoren, fintechsektoren og politisk regulering og lovgivning.

Forskningsprojektets titel er 'Digitale betalinger: Etnografiske perspektiver på dataviden og finanskommunikation (FinComm)'.