| Tæt på videnskaben

Når katastrofen rammer

Naturkatastrofer er tæt forbundet med politik. Den hjælp, du får, afhænger i høj grad af din placering i samfundet. Og det er ikke nødvendigvis en fordel at bo i et demokratisk land.
Oversvømmelse - katastrofe - Colourbox
Foto: Colourbox


»Der er en tendens til at opfatte naturkatastrofer som noget meget geografisk. Men man burde i stedet se mere på det sociale landskab. De svageste rammes hårdest, og de rige går næsten altid fri.«

Lektor Olivier Rubin forsker som politolog i de samfundsmæssige konsekvenser af naturkatastrofer. For der er politik i naturkatastrofer. Det apparat, der går i gang, når oversvømmelsen eller jordskælvet rammer, fungerer forskelligt rundt om i verden.

»Det er interessant, at når et samfund har et sundhedsmæssigt problem som en pandemi, så spørger vi læger, sundhedsstyrelse og eksperter. Men når naturkatastrofen rammer, ser vi på politikerne. Hvad lover de, hvordan reagerer de? Der er politik på alle planer i katastrofer, ikke mindst i U-landene,« fortæller Olivier Rubin.

Flere katastrofer
De senere år har verden set en klar stigning i antallet af naturkatastrofer, og det ser ud til, at kurven fortsætter op. Det skyldes dels en mere systematisk registrering, men også menneskets tendens til at bosætte sig i større, kystnære byer.

Omkring 100 millioner mennesker påvirkes årligt af oversvømmelser. I mange lande, hvor man er forberedt på vandet, har man til en vis grad taget forholdsregler. I et moderne land som USA fik man dog med orkanen Katrina i 2005 et indblik i, hvad et uventet slag mod et samfund betyder: Især de fattige sorte blev ramt. Uden midler, forsikringer og kreditter mistede de alt.

»Det er ikke nødvendigvis en fordel at bo i et demokratisk land, når katastrofen rammer. Vi undersøger, om demokratier er bedre til at håndtere situationen og ser på den politiske dynamik. Typisk bliver katastrofen en brik i et politisk spil – og det er ikke sikkert, at den bedste politik for regeringen også er den bedste humanitære politik, « siger Olivier Rubin.
 

Politiseret nødhjælp

Som konkret eksempel fremhæver Olivier Rubin demokratiske Indien, hvor fordelingsprincippet ved nødhjælp er meget politiseret – her er det oftest dem, der har stemt på regeringen, der får hjælp. Dem, der dør, har ofte en ”forkert” etnicitet eller tilhører forkert kaste.

»Fordelen ved ikke-demokratier er, at de kan være meget handlekraftige – hvis de vil, fordi der ikke er forhandlingsprocesser. Cubas alarmberedskab i forbindelse med orkaner er eksempelvis rost adskillige gange af FN,« fortæller lektoren.

Olivier Rubin har senest besøgt Vietnam, hvor han har undersøgt de socio-politiske dimensioner i forbindelse med naturkatastrofer. Tørke og oversvømmelser rammer ofte, men staten bestemmer suverænt hjælpens art, og det er ikke altid de afsides liggende landsbyer får, hvad de har behov for.

»I Vietnam er man som sådan fastholdt i et afhængighedsforhold til staten,« fortæller han.
 

Ingen politisk konsekvens

Men hvis politikerne ikke tager de beslutninger, der hjælper befolkningen bedst, hvad sker der så med regeringerne? Straffes politikere for dårlig håndtering?

»Generelt meget lidt, « siger Olivier Rubin.

»Det er meget sjældent, at det får store politiske konsekvenser eller skaber alvorlige konflikter. Historisk har store politiske revolutioner, som det arabiske forår, aldrig haft rod i naturkatastrofer,« siger han.

Forskningen viser dog, at den politiske dagsorden kan ændre sig i forbindelse med en naturkatastrofe, især hvis katastrofen indtræder relativt tæt på et valg. Den kritiske presse gør sit. Desuden spiller symbolpolitik (hvad politikkerne siger, og hvordan de gebærder sig) en mindst ligeså stor rolle efter en naturkatastrofe som realpolitik (hvad politikkerne rent faktisk udretter).

»Efter tsunamien i 2004 holdt Anders Fogh Rasmussen en specialtale til nytår. Den havde stor symbolværdi og havde en effekt, om end marginal, på vælgertilslutningen,« siger Olivier Rubin.

 

Bush og billedet

Regeringer griber ofte til symbolpolitik i forbindelse med naturkatastrofer. Og det behøver ikke altid falde heldigt ud. Olivier Rubin fremhæver den tidligere amerikanske præsident Bush, der blev fotograferet, mens han sad og kiggede ned påk atastroferamte New Orleans fra Air Force One i 2005. Bush har siden sagt, at det var en kæmpe fejltagelse, at han ikke landede og forsikrede borgerne om, at hjælpen var på vej. Det blev et billede af Bush, som folk huskede længe efter.