| Nyhed

Når hunden bliver ældres bedste ven

Nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan hunde styrker livskvalitet og skaber sociale bånd for ældre, der lever alene.
hund
Nyt projekt finansieret af Agria Fonden skal belyse, hvordan relationen mellem hund og ejer udvikler sig. Foto: Unsplash.com


Et nyt etnografisk forskningsprojekt fra Roskilde Universitet sætter fokus på den ofte oversete rolle, som hunde spiller i ældre menneskers sociale liv. 

I projektet ’COMPANION’ undersøger forskere, hvordan tætte bånd mellem ældre hundeejere og deres hunde påvirker livskvalitet og relationer i en sårbar livsfase. Bag projektet står professor Nete Schwennesen og antropolog og post.doc. Loa Teglgaard Christensen, som i løbet af to år vil følge en række danskere over 78 år, der bor alene med deres hund. 

Noget af det, der har overrasket mig mest indtil videre, er hvordan der ikke bare er et meget tæt bånd imellem hund og ejer, men hvordan der også via hundene skabes bånd til andre mennesker
Loa Teglgaard Christensen
Antropolog